Parlamentet stemmer for reform, der giver Danmark et ekstra medlem

Antallet af danske EU-parlamentarikere står til at vokse fra 14 til 15 ved næste års valg til Europa-Parlamentet.

BRUXELLES: Hvis et klart flertal i Europa-Parlamentet får dets vilje, så vil danskerne kunne vælge en ekstra politiker at sende afsted til den europæiske folkeforsamling i Strasbourg.

Torsdag stemte parlamentet for en ændring af forsamlingens egen sammensætning, som vil øge det samlede antal medlemmer fra 705 til 716. De ekstra 11 pladser fordeles på ni medlemslande, herunder Danmark, der står til at få en europaparlamentariker mere end i dag.

Hvis parlamentets udspil bliver godkendt af medlemslandenes regeringer i den kommende tid, vil der ved næste års EU-valg skulle vælges 15 danske politikere i stedet for 14.

Håbet blandt Europa-Parlamentets ordførere er, at regeringerne vil kunne vedtage reformen, sådan som traktaterne kræver.

”Løsningen er afbalanceret og den mindst indgribende i den eksisterende balance i borgernes repræsentation,” siger den rumænske konservative Loránt Vincze (EPP), som er en af ordførerne:

”Jeg tror, der er stor sandsynlighed for, at Det Europæiske Råd vil godkende vores forslag enstemmigt,” siger han.

Justering forudset i traktaterne

De andre medlemslande, der ligesom Danmark kan få forøget deres antal af parlamentsmedlemmer, er Spanien (+2), Holland (+2), Østrig (+1), Finland (+1), Slovakiet (+1), Irland (+1), Slovenien (+1) og Letland (+1).

Reformen skyldes traktatbaserede regler om, at fordelingen af pladser forud for hvert europaparlamentsvalg om nødvendigt skal justeres for at følge med den demografiske udvikling i landene.

Fordelingen følger samtidig et princip om såkaldt degressiv proportionalitet, som i grove træk betyder, at de største medlemslande har ret til færre pladser per indbygger end de mindre lande.

Det er i denne omgang muligt at uddele flere pladser til Danmark og de øvrige, uden at tage pladser fra nogen af de andre lande.

Det skyldes, at traktaterne tillader op til 750 medlemmer plus en formand for Europa-Parlamentet. Siden Storbritannien forlod EU, har der været en ”reserve” af pladser, som man nu fordeler nogle af.

Godt nyt for Danmarks nye partier

Hvis regeringerne som ventet vedtager ændringerne i løbet af efteråret, vil det give danske kandidater en større mulighed for at blive valgt ved europaparlamentsvalget i juni næste år.

I så fald er det en nyhed, der sikkert vil blive modtaget med glæde i Danmarks politiske landskab, hvor flere partier end længe set ventes at stille op i 2024.

De to helt nye partier Moderaterne og Danmarksdemokraterne stiller op for første gang, mens både Alternativet og Liberal Alliance vil gøre nye forsøg på at blive valgt ind i Europa-Parlamentet.

De to sidstnævnte har tidligere forsøgt at få kandidater valgt ind, men uden held.

Måske bliver der lidt mere plads på banen til dem denne gang.

{{toplink}}

Forrige artikel Redaktørerne guider: Her er Folkemødets fedeste events Redaktørerne guider: Her er Folkemødets fedeste events Næste artikel Regeringen sløjfer naturtiltag for at hjælpe landbruget mod tørke Regeringen sløjfer naturtiltag for at hjælpe landbruget mod tørke