Ung S-profil vil tage kampen op mod særinteresser og privilegieblindhed i uddannelsespolitik: "Der er nogle andre, der skal foran i køen"
Den højere middelklasse har haft for meget magt over uddannelsespolitikken, og det er især venstrefløjens skyld, siger Frederik Vad, der er næstformand i Børne- og Undervisningsudvalget. Han mener, de unge uden uddannelse og job er Socialdemokratiets vigtigste projekt i SVM-regeringen.
Uddannelsessystemet er fordelingsmæssigt skævt. De privilegerede får i pose og sæk, mens stadig færre børn af ufaglærte lykkes med at bryde den sociale arv og få en uddannelse.
Det mener Frederik Vad (S), næstformand for Børne- og Undervisningsudvalget:
"Jo mere ressourcesvag, du er, des dårligere finansierer fællesskabet din uddannelse. Jo bedre opbakning, du har hjemmefra, des bedre finansieret er din uddannelse. Det er perverst."
– Hvordan er det blevet sådan?
"Jeg tror, det hænger sammen med særinteressernes magt. De mennesker, som professionelt lever af at repræsentere de stærke uddannelsesinteresser, har godt fat i Folketinget. Og har især haft fat i partierne til venstre for midten."
Frederik Vad lader ordene hænge i luften. Der er ingen tvivl om, at han mener, hvad han siger.
Det er faktisk derfor, han sidder her, i sit stadig nye kontor ved siden af Fællessalen på Christiansborg.
"Jeg er her for at skabe social retfærdighed for de unge og voksne, som er uden for uddannelse og arbejde," slår han fast, adspurgt om kilden til sit politiske engagement.
Privilegieblind syge
Frederik Vad er tidligere formand for Socialdemokratiets ungdomsorganisation, DSU – den længst siddende formand i over 50 år. Og så brænder han for at knække den sociale ulighed i uddannelse.
Det er en mærkesag, der har fulgt ham igennem årene i politik, og som ikke blev mindre, da han frem til valget var ansat på Træningsskolen (TAMU), som tilbyder arbejdsmarkedsuddannelser til udsatte unge.
Samtidig er det en mærkesag for regeringen. Ifølge regeringsgrundlaget 'Ansvar for Danmark' vil regeringen "indkalde til en trepartsaftale om de næsten 45.000 unge, der i dag hverken er i gang med en uddannelse eller er i arbejde." At det er en stærk prioritet for Socialdemokratiet, understreges af, at statsminister Mette Frederiksen (S) dedikerede sin nytårstale til netop dette emne.
Tallet 45.000 er siden justeret til cirka 42.000 unge.
"Jeg mener, det er det vigtigste socialdemokratiske projekt i den her regering," siger Frederik Vad.
– Hvor mange af de 42.000 unge skal være i gang med uddannelse eller job, for at I har løst opgaven?
"Det ved jeg ikke. Men jeg har personligt den målsætning, at vi skal have truffet beslutninger, der kommer til at gøre en signifikant forskel for de her mennesker."
Det er "en sindssygt svær opgave", siger han. Det vil faktisk være enestående, hvis det lykkes:
"Man skal gøre sig uvenner med nogle interesser, som er meget stærke og også økonomisk stærke."
– Hvorfor skal man gøre sig uvenner med nogle?
"Du kan ikke lave de investeringer, der skal til, hvis du med den anden hånd sender en masse penge i røven på de dele af uddannelsessystemet, som er godt kørende."
– Så hvem er det så, I skal gøre jer uvenner med – de universitetsstuderende, gymnasieeleverne, efterskoleeleverne?
"Der er i hvert fald nogle andre, der skal foran i køen. For uligheden er simpelthen for stor. Du har FGU, hvor det regner ned gennem taget, og i den anden ende får den højere middelklasses unge serveret nogle uddannelsestilbud, som i international sammenligning er enormt flotte."
Frederik Vad taler indigneret om en "privilegieblind syge" i uddannelsespolitikken, hvor partierne diskuterer uddannelsesloft, samtidig med at knap hver femte teenager forlader folkeskolen uden at bestå dansk eller matematik.
"Valgkampen i 2019 handlede blandt andet om retten til at tage en ekstra bacheloruddannelse på skatteborgernes regning, når du allerede har én i forvejen. Det var en af de eneste uddannelsespolitiske mærkesager for Enhedslisten, og mit eget parti gik også med ind i diskussionen. Den slags håber jeg, vi kan gøre op med i den nye regering."
– Hvad skal der så tages fra de privilegerede?
"Der skal først og fremmest træffes en principiel beslutning om, at hver gang der kommer nye penge til uddannelsesområdet, så starter vi i bunden. Vi starter med dem, der har mest brug for det. Hvis vi laver det lille greb, når vi forhandler finanslov og sådan noget, så kommer vi til at lave et skifte."
Ordblindhed på valgplakaten
Frederik Vad har fået to ordførerskaber: trivsel og ordblindhed.
Det sidste foreslog han selv at oprette, og for ham er det ikke nogen nichedagsorden. Faktisk er ordblindesagen så vigtig for ham, at han brugte den som begrundelse, da han i januar 2022 meddelte, at han ville stille op til Folketinget. Og under valgkampen hang der plakater i Sjællands Storkreds med hans navn og budskabet 'Værdig hjælp til ordblinde børn og voksne'. I sin tid i DSU arbejdede han også med ordblindhed.
En del af engagementet i ordblindesagen har han med hjemmefra, da hans mor er lærer og har ansvar for ordblindeundervisning på en skole i Tølløse.
"Hvad er forudsætningen for, at unge er i stand til at sætte sig bag rettet i deres eget liv, når de bliver voksne?" spørger han retorisk, og svarer selv: Det handler blandt andet om at kunne læse og skrive.
"Det er fundamentet for at få en uddannelse, men også at kunne kommunikere med sin bank og det offentlige, at læse en lejekontrakt, skrive jobansøgninger og møde nye mennesker på Tinder. Hvis bare alle kunne læse og skrive, var der en lang række sociale problemer, som ville forsvinde."
Konkret ønsker Frederik Vad, at Folketinget får fulgt op på de ordblindepakker, som blev vedtaget under sidste regeringsperiode. Han peger på, at omkring 400.000 danskere er ord- eller talblinde.
"Der er et stort overlap med dem, som tilhører restgruppen, og dem, som falder fra deres ungdomsuddannelse eller en professionsuddannelse. Så du kan gøre en stor forskel, hvis du kan sætte ind her."
– Hvordan vurderer du chancen for at få Venstre og Moderaterne med på den dagsorden?
"Jeg tror, der er en god fælles forståelse mellem regeringspartierne. Løkke har jo med Løkkefonden arbejdet med, hvordan man kan gøre en forskel for især drenge, der ikke har fået nok ud af deres skole. Og Venstres Anni Matthiesen er også optaget af at løfte bunden."
Løs skitse til trivselspolitik
Frederik Vad er også trivselsordfører, men her mangler Socialdemokratiet stadig at finde sine ben, erkender han.
"Det er noget af det, vi ikke er færdige med at diskutere. Jeg har nogle holdninger til det, men ikke noget mandat endnu," siger han.
Han skal lave et bud på en socialdemokratisk politik på trivselsområdet, men det er svært, siger han.
"Jeg er nødt til at have et fundament, der ikke er fyldt med myter og folk, der har ment det samme i 30 år, og nu forsøger at skubbe det ind under trivselsdagsordenen."
I regeringsgrundlaget står der, at regeringen vil nedsætte en kommission, som blandt andet skal se på betydningen af sociale medier. Også børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) har flere gange nævnt skærmtid som en problematik, ligesom han har lagt vægt på fællesskaber som et værn mod mistrivsel.
Skærmpolitik er ét punkt på den løse skitse til en socialdemokratisk trivselspolitik, sammen med en national fritidsjobsstrategi, en styrkelse af holdidræt og en form for civil værnepligt.
Og så forestiller Frederik Vad sig, at højskoler og efterskoler kan tage en tørn:
"Jeg har et ømt punkt for efterskolerne, for jeg tror, at mange unge har godt af at komme væk hjemmefra og lære at stå i kø til aftensmaden og skure et lokum. Men vi er nødt til at kigge på, hvordan de kan række ud til lavindkomstfamilierne i stedet for kun at være noget for den privilegerede middelklasse eller overklasses børn og unge," siger han.
{{toplink}}
Historisk dag for Finland: Landet med Europas længste grænse til Rusland er nu medlem af Nato
Danmark har flere børn i fattigdom i dag, end da vi vedtog verdensmålene
