Økonomer tvivler på regeringens jobskøn
VÆKSTPLAN: I regeringens nye vækstplan skønner Finansministeriet, at et konjunkturopsving vil skabe 80.000 nye arbejdspladser. Men det er meget usikkert og lidt for optimistisk, mener økonomer. S afviser.
Regeringen præsenterede tirsdag sin nye, store Vækstplan DK. En plan, der udelukkende handler om at sætte gang i den private beskæftigelse.
Finansministeriet skønner i den nye plan, at der frem mod 2020 vil blive skabt 150.000 nye arbejdspladser.
Ud af disse skønner regeringen, at en genopretning af de internationale konjunkturer vil skabe 80.000 nye arbejdspladser.
Over halvdelen af regeringens jobskøn er altså afhængig af en markant forbedring af den globale og europæiske økonomi.
Og det er alt for optimistisk, mener økonomer.
"Størstedelen af regeringens jobskabelse er lagt op på, at der kommer en forbedring af de internationale konjunkturer. En sådan forbedring har lange udsigter. Regeringens tidshorisont er jo de syv år, der går inden 2020, og det er i mine øjne lidt for optimistisk at tro, at et konjunkturopsving i den periode kan skabe så mange nye arbejdspladser," siger professor i økonomi Bo Sandemann Rasmussen.
Han bakkes op af økonomiprofessor Christen Sørensen, der kalder regeringens jobskøn meget usikkert.
"I mine øjne er planen et udtryk for, at regeringen har erkendt, at den ikke kan eller vil gøre ret meget for at rette op på beskæftigelseskrisen. Euroområdet forventer recession i år, så det er jo unægtelig meget, meget usikkert, om de internationale konjunkturer forbedres i de nærmeste år. Regeringen er utrolig optimistisk i sin vurdering af den globale økonomi," siger han.
5.000 job næste år
Med Vækstplan DK vil regeringen forbedre ramme- og produktionsvilkårene for erhvervslivet gennem afgiftslettelser og en sænkning af selskabsskatten. Regeringen lægger desuden op til øgede offentlige investeringer, en genindførsel af boligjob-ordningen, øgede boligrenoveringer og mere voksen- og efteruddannelse.
Tilsammen koster planen knap 10 milliarder kroner næste år. Regeringen skønner, at den nye vækstplan isoleret set vil skabe 5.000 nye private job i 2014.
Og det får ikke Christen Sørensen til at bryde ud i jubel.
"Regeringen vil skabe 5.000 job næste år. Og 4.000 året efter. Hvis man tænker på, at vi siden 2008 har tabt 160.000 arbejdspladser, så er det jo ikke ligefrem en her-og-nu-jobskabelse, man falder i svime over," siger han.
Bo Sandemann Rasmussen påpeger ligeledes, at man de næste par år ikke skal forvente meget mere end de 5.000 flere private arbejdspladser.
"150.000 lyder jo af meget. Men det er først om syv år, og kun hvis konjunkturerne arter sig. Lige nu og her lyder det plausibelt, at regeringens initiativer kan skabe 5.000 nye job. Men spørgsmålet er, om man kan gentage det året efter, hvis ikke man får hjælp fra en forbedret global økonomi," siger han.
Samlet set skal regeringens vækstplan og regeringens andre reformer, herunder reformerne af SU og kontanthjælp, skabe 33.000 nye job frem mod 2020. 80.000 skal som nævnt findes ved forbedrede konjunkturer og de sidste 37.000 nye danske arbejdspladser vil ifølge regeringen blive skabt som følge af "strukturelle forløb, inklusive demografi".
Baseret på gængse regnemetoder
Kritikken fra økonomerne preller af på Socialdemokraternes politiske ordfører, Magnus Heunicke.
Han mener ikke, at regeringen puster tallene op og er for optimistisk i sine jobskøn.
"Vores beregninger og skøn er baseret på de gængse regnemetoder, som økonomerne i Finansministeriet bruger til sådenne beregninger. Der er ingen grund til ikke at stole på disse vurderinger," siger han.
Magnus Heunicke anerkender, at en stor del af den samlede jobskabelse er hængt op på de internationale konjunkturer, men han tror på, at Danmark og Europa går bedre tider i møde.
"Der er en meget, meget god sandsynlighed for, at vi har lagt krisens værste år bag os. Regeringen tror på, at konjunkturerne forbedrer sig i den nærmeste fremtid. Når det sker, skal vi være klar til at få mest muligt ud af opsvinget. Og det er det, vores nye vækstplan skal hjælpe med. Vi forbedrer vilkårene for produktionen, erhvervslivet og beskæftigelsen generelt. Det er meget ambitiøst," siger han.
Regeringens Vækstplan DK har fået en meget positiv modtagelse. Eksempelvis har fagbevægelsen og arbejdsgiverne udvist en sjælden grad af enighed om at rose regeringens udspil. Læs mere om arbejdsmarkedets aktørers reaktioner på vækstplanen her.
Forhandlingerne om Vækstplan DK indledes allerede torsdag, hvor regeringen indkalder Folketingets partier til drøftelser af den samlede plan.
Concito raser mod regeringens vækstplan
Bondo vil fortsætte forhandlingerne
