Nyt studie: Universel velfærdsmodel påvirker vores støtte af idrætten
Danmarks universelle syn på velfærd er også styrende for vores støtte til idrætten, fastslår nyt studie. Danmark skiller sig ud fra andre lande ved ikke at skele til foreningernes kistebund, når vi yder støtte, lyder det.
Danmarks velfærdsprincip om lige adgang til offentlige goder har ikke kun indflydelse på hospitaler, skoler og pension.
Tænkningen påvirker også, hvordan Danmark støtter idrætten.
Det viser et nyt studie, som SDU-professor Bjarne Ibsen har gennemført sammen med en gruppe internationale forskere. Studiet er netop blevet publiceret i tidsskriftet International Journal of Sport Policy and Politics.
"I Danmark er det sådan, at hvis en forening har aktiviteter for børn og unge, så har de en rettighed til at få adgang til faciliteter. Eller at blive helt eller delvis finansieret af det offentlige," siger Bjarne Ibsen.
Studiet ser på, hvordan fem europæiske nationers velfærdsmodel påvirker støtten til landenes idrætsklubber. Udover Danmark har forskerne også set på Polen, England, Schweiz og Spanien, der hver især repræsenterer forskellige velfærdstyper.
Skeler ikke til kistebunden
Og forskerne konkluderer, at det danske velfærdsmodel er på spil i vores syn på, hvordan idrætten skal understøttes.
"Det er ikke bestemt af, hvad foreningerne har på kistebunden. Det er bestemt af, hvilke aktiviteter, de har, og de får støtte uanset foreningens økonomisk situation," siger Bjarne Ibsen.
Andre lande bruger mere målrettet støtte til formål, som politikerne ønsker at fremme.
"I den kontinentale model er det snarere sådan, at dem der har et behov, kan få," siger Bjarne Ibsen.
Han fastslår, at vores model skiller sig ud i forhold til en stor del af Europa.
"Det er sådan nogle grundprincipper, som der har været tilslutning til herhjemme i mange år. Men det gælder ikke i andre lande," siger han.
Konklusionen skal ikke forstås sådan, at det alene er Danmark, som lader sin velfærdsmodel diktere sin støttemodel til idrætten. Men de andre lande i studiet har andre former for velfærdsstater, og det påvirker deres syn på, hvordan man bedst understøtter idrætten.
"Man kan ikke bare tale om idrætspolitik, der er adskilt fra den øvrige politik. Den er vævet ind i nogle tankemønstre og måder at støtte på," siger Bjarne Ibsen.
Høj deltagelse
Forskerne har tidligere set på deltagelsen, og også her skiller Danmark sig ud. Markant flere voksne danskere dyrker således idræt i foreningsregi.
Og hvor aktive voksne i andre lande i høj grad går op i konkurrence, så er danskerne primært optaget af at røre sig.
"Det er en del af en kultur, som blandt andet DGI har båret med. En stor andel kommer og dyrker motion, men deltager ikke i konkurrencer og stævner. Det kan opfattes som helt naturligt i Danmark, men det er det ikke nødvendigvis i andre lande," siger Bjarne Ibsen.
Den danske foreningsmodel har ifølge Bjarne Ibsen formået at opsuge de mange voksne, som i stigende grad er begyndt at interessere sig for fitness, løb og generel motion de senere årtier.
"Hvis du går 50 år tilbage, var der stort set ingen voksne ved deres fulde fem, som dyrkede idræt i foreningsregi," siger han.
Den danske foreningsmodel er dog ramt af et paradoks. Den universelle støttemodel skaber autonome foreninger, som tiltrækker mange idrætsaktive danskere.
Men støtten er formelt ikke tænkt som støtte til, at vi får rørt os. Det er derimod en del af den folkeoplysende tradition, som vil fremme sociale fællesskaber og demokratisk dannelse.
Men danskerne er markant mindre aktive i foreningsdemokratiet end andre idrætssaktive europæere, har forskerne tidligere påvist.
"Det egentlige formål med den offentlige støtte er at fremme noget socialt og fremme demokrati. Og der lander vi alligevel lavt. Og det er givetvis, fordi man har formået at få mange ind i de danske idrætsforeninger. Men dem man får ind er ikke nødvendigvis så optaget af klubliv og det sociale. Og det er jo et dilemma," siger Bjarne Ibsen.
Ugen i dansk politik: Zelenskyj taler til danskerne, Tibetkommissionen afleverer beretning, og Barbara Bertelsen skal genafhøres i minksagen
Dagens overblik: PET og ministerium får kritik af Tibetkommissionen
