Nyt forslag fra EU-Kommissionen: Whistleblowere skal beskyttes bedre
FLØJTER: Nye regler fra EU-Kommissionen skal sikre en bedre beskyttelse af personer, der rapporterer om brud på EU-lovgivning. Det skal også sikre en klar proces for, hvordan EU-borgere kan informere myndighederne om deres opdagelser af snyd og bedrageri.
Det skal være mere sikkert for europæere at ringe med alarmklokken, hvis de opdager brud på EU-lovgivning hos virksomheder og myndigheder.
Det mener EU-Kommissionen, som mandag har præsenteret et nyt forslag, der skal sikre bedre beskyttelse af de såkaldte whistleblowere.
”Mange af de seneste skandaler ville måske aldrig været kommet frem i lyset, hvis de, der lå inde med den viden, ikke havde haft modet til at råbe op,” siger Frans Timmermans, der er første næstformand for EU-Kommissionen, i en pressemeddelelse.
”Men de, der gjorde det, tog en enorm risiko. Så hvis vi sikrer en bedre beskyttelse af whistleblowere, kan vi bedre opdage og undgå lovovertrædelser, der er i offentlighedens interesse, som eksempelvis bedrageri, korruption, virksomheders skatteunddragelse eller skade på folkesundheden og miljøet. Der bør ikke være nogen straf for at gøre det rette,” tilføjer han.
EU-Kommissionens forslag til nye regler kommer i kølvandet på rækken af skandaleafsløringer i Europa, hvoriblandt de såkaldte LuxLeaks endte med, at de involverede blev slæbt for retten for at have lækket følsomme oplysninger om store selskabers skatteaftaler i Luxembourg.
Whistleblowere skal ikke gå direkte til medierne
Med den nye lovgivning vil whistleblowere være garanteret beskyttelse, hvis de rapporter om brud på EU-lovgivning inden for en bred vifte af områder som folkesundhed, forbrugerbeskyttelse og personlige dataoplysninger (se alle områder i faktaboksen).
De skal dog følge EU’s forslag til en mekanisme for rapportering, hvis de skal være omfattet af beskyttelsen. Det betyder, at de som udgangspunkt ikke blot må gå til medierne med deres opdagelser.
I stedet skal de først dele deres viden via en intern meddelelseskanal på arbejdspladsen, hvor man har krav på svar inden for tre måneder. Alle virksomheder med mere end 50 ansatte eller en årlig omsætning på mere end 10 millioner euro skal være forpligtet til at oprette en intern rapporteringskanal.
Hvis de ikke får svar inden for tre måneder, eller de ikke kan benytte den interne kanal af en særlig årsag – det kan for eksempel være frygt for repressalier, eller at de ikke arbejder i den pågældende virksomhed – er det næste skridt at kontakte ens medlemslands officielle myndigheder. Her vil alle medlemslande blive pålagt at etablere en myndighed, der kan håndtere sådanne henvendelser. Svartiden er her også tre måneder eller seks måneder, hvis det er en særlig kompleks sag.
Hvis det ligeledes ikke bærer frugt, eller der igen er en særlig grund til, at man ikke kan bruge den meddelelseskanal, må man gå til medierne med sine oplysninger. En særlig årsag kan være, at ens henvendelse drejer sig om, at myndighederne er involveret i at bryde EU-reglerne.
Beskyttelsen af en whistleblower består blandt andet i fri juridisk rådgivning og hjælp til at undgå repressalier på arbejdspladsen (se det hele i faktaboksen).
Et vendepunkt
Ifølge EU-Kommissionen selv bliver de nye regler et vendepunkt for whistleblowernes sikkerhed.
”De nye whistleblower-beskyttelsesregler vil være en game-changer. I en globaliseret verden, hvor fristelsen til at maksimere ens profit på bekostning af lovgivningen er en realitet, er vi nødt til at støtte de mennesker, der er villige til at tage risikoen ved at afsløre seriøse brud på EU-lovgivning,” siger Věra Jourová, der er justits-, forbruger- og ligestillingskommissær, i en pressemeddelelse.
Baggrunden for de nye regler fra EU er foruden skandalesagerne, at EU’s medlemslande har mangelfuld og uens regulering af området. Derfor forsøger EU-Kommissionen at lave en ensrettet regulering og beskyttelse, der skal gælde i alle EU-landene. I samme forbindelse opfordrer den til, at medlemslandene går videre end disse minimumsregler og skaber deres egen lovgivning, der tager udgangspunkt i principperne i Kommissionens forslag.
Kommissionen er EU’s udøvende magt, hvilket giver dem retten til at foreslå ny lovgivning. Det er dog op til de lovgivende institutioner, Ministerrådet og Europa-Parlamentet, at behandle forslaget og beslutte, om det skal blive til virkelighed.
Vælgervandring: Over 40.000 LA'ere går tilbage til V og K
Fire ting at holde øje med ved det grønlandske valg
