Nye regler: Folketingsmedlemmer skal dokumentere sygdom ved sygeorlov
Folketingsmedlemmer skal fremover dokumentere årsagen til deres sygeorlov overfor deres egne gruppeformænd, der skal vurdere og godkende dokumentationen.
For fremtiden skal folketingsmedlemmer kunne dokumentere årsagen til deres sygefravær.
Det er konklusionen, efter at alle Folketingets partier har tilsluttet sig en ny beretning fra Udvalget for Forretningsordenen.
Udvalget ledes af Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen (S), der udtaler sig i en pressemeddelelse:
”Vi har som udgangspunkt ingen grund til at betvivle, at medlemmer er syge, når de anmoder om at få sygeorlov. Men vi synes, det giver mening at indføre retningslinjer, der minder om dem, som gælder bredt på arbejdsmarkedet. Også selv om man ikke kan sammenligne hvervet som folketingsmedlem med en ansat, der er underlagt en arbejdsgiver.”
Tidligere skulle folketingsmedlemer meddele deres orlov til formanden for Folketinget. Uden noget krav om dokumentation. Emnet har, efter en stribe af sygemeldinger i kølvandet på skandaler, været heftigt debatteret.
Lægeerklæring til kollegaen og stop for politisk optræden
I den nye ordning skal folketingsmedlemmerne dokumentere årsagen til deres sygefravær. Det skal ske til partiets gruppeformand, der vurderer og godkender dokumentationen for kollegaens sygdom.
Gruppeformanden skal dog ikke dokumentere årsagen overfor Folketingets formand eller lovsekretariatet, men blot meddele, at folketingsmedlemmet ønsker orlov. Processen er ellers den samme som tidligere.
Beretningen fastsætter også, at der skal være mulighed for gradvist at vende tilbage til folketingsarbejdet, men det understreges, at der ikke kan sidde en stedfortræder og folketingsmedlem i Folketinget på samme tid. Og som noget nyt indstiller beretningen også til, at folketingsmedlemmer ikke optræder i interviews, debatter eller lignende under deres orlov.
Sygemeldinger efter skandaler skaber debat
En del sygemeldinger har de seneste år skabt stor debat. I flokken kan nævnes Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt og socialdemokraten Henrik Sass Larsen samt den tidligere leder for Radikale, Morten Østergaard. Sidstnævnte begærede sygeorlov efter flere sager om krænkende adfærd.
Det er fra flere sider blevet kritiseret, at folketingsmedlemmer kan tage sygeorlov efter en dårlig sag, indtil stormen har lagt sig, eller de nedlægger deres mandat. I ventetiden indkasserer de nemlig vederlag.
Kristian Hegaard er den anden RV-politikker, som indenfor en kort periode har trukket sig fra dansk politik grundet krænkelsessager. Han valgte dog at nedlægge sit mandat i stedet for at tage orlov.
"Jeg er hverken syg eller stresset. Derfor har jeg ikke planer om at søge orlov. Men udtræder af Folketinget," skrev den tidligere Radikale politiker på Facebook i kølvandet, på hans udtræden af Folketinget.
Tidligere dommer kalder justitsministerens EU-udfald "populistisk sludder" og "absurd vrøvl"
”Total fej kujon”: Her er de nye sms’er fra Barbara Bertelsen og hvorfor de er væsentlige
