Ny venstrefløjstænketank med kant til S

TÆNKETANK: Tænketanken FOPA tager afsæt i SF-miljøet og lægger afstand til den socialdemokratiske tredje vej. FOPA er domineret af SF'ere med tilknytning til SFU-tendensen.

"Det afgørende er, at de nye årtier formes af den nye venstrefløj. Den socialdemokratiske tredje vej og de borgerliges markedsliberalisme har ikke gavnet folk flest."

Sådan lyder den mest markante del af det politiske grundlag for den nye tænketank FOPA, der er oprettet af en række centrale SF'ere, og som skal dække venstrefløjen "med afsæt i SF". Hensigten er at skærpe SF's profil og skabe plads til de mere langsigtede, strategiske diskussioner, nu hvor SF er kommet i regering.

FOPA's sekretariatschef er det tidligere SF-folketingsmedlem Nanna Westerby, der er kæreste med skatteminister Thor Möger Pedersen. Skatteministerens søster, den nuværende SFU-formand Gry Möger Poulsen, er med i FOPA's tre personer store bestyrelse.

Kredsen omkring FOPA har i det hele taget været domineret af "SFU-tendensen": Således figurerer den forrige SFU-formand Pelle Dam som FOPA's redaktør, ligesom endnu en tidligere SFU-formand, europaparlamentariker Emilie Turunen, er med i redaktionen. Også Nanna Westerby har været formand for SFU.

Det har skabt undren i andre kredse i SF, at selv flere centralt placerede SF'ere intet har kendt til FOPA's eksistens. Men Nanna Westerby forsikrer, at FOPA bliver et debatforum for "hele SF-miljøet".

Andre tendenser i SF bliver nu målrettet inddraget i FOPA. Således har veteranen Steen Gade - fra partiets rød-grønne fløj - netop har sagt ja til at være med i FOPA's nye "advisory board".

Se hele historien på Altinget | Christiansborg

Forrige artikel Thorning: - De er danskernes dronning Næste artikel Masseafskedigelser på vej i Fødevareministeriet Masseafskedigelser på vej i Fødevareministeriet