Ny måling: Danskernes bekymring for klimaforandringerne vokser

NYE TAL: Danskerne bekymrer sig i stigende grad for klimaforandringerne, mens traditionelle miljødagsordener som rent drikkevand og luftforurening taber terræn.

Klimaforandringerne giver anledning til dybere og dybere panderynker hos den danske befolkning.

Det viser en ny måling, som Norstat har foretaget for Altinget og Jyllands-Posten.

Her svarer 39 procent, at klimaforandringerne er det miljøproblem, der bekymrer dem mest. Det er 9 procentpoint mere end for to år siden, hvor Altinget sidst stillede vælgerne det samme spørgsmål.

Dermed er mere traditionelle miljødagsordener som rent drikkevand, frisk luft og biodiversitetskrise røget i baggrunden på bekostning af klimaet, når danskerne skal opliste deres største grønne bekymring.

”Det er en ret markant ændring på to år, men den er ikke overraskende,” siger Johannes Andersen, samfundsforsker og lektor emeritus på Aalborg Universitet. Han vurderer, at særligt blå bloks indmarch i den grønne sfære af politik sætter sit præg på folkestemningen.

”Klimaspørgsmålet optager efterhånden alle partier i dansk politik, og det afspejler sig i den offentlige opinion. Det er forholdsvist nyt, at venstrefløjen ikke har patent på den dagsorden,” siger Johannes Andersen.

Grøn organisation med nyt fokus
En af de organisationer, som i takt med befolkningens bekymringer har anlagt et større fokus på klimaet, er Danmarks Naturfredningsforening.

Foreningen har i gængs forstand været tænkt som en organisation, der kæmper for mere natur og mindre forurening snarere end grøn omstilling. De tider er forbi nu, forklarer Maria Reumert Gjerding.

”Klima er rykket højere op på alles dagsordener, inklusive vores. Både fordi det er helt enormt vigtigt, men også fordi vi er en stor medlemsorganisation, som lytter til de bekymringer, medlemmerne har,” siger DN-præsidenten og uddyber:

”Og så er det heldigvis sådan, at der er store synergier mellem flere af problemerne. Hvis vi skaber plads til mere natur, og vi planter skov, gavner det også klimaet. Miljø og klima er ikke siloer, der skal behandles hver for sig.”

Læs hele artiklen på Altinget: miljø med flere kommentarer fra bl.a. Det Økologiske Råd og Johannes Andersen.

Forrige artikel Rasmus Jarlov: Regeringen vil ikke forbyde 1000-kronesedlen Rasmus Jarlov: Regeringen vil ikke forbyde 1000-kronesedlen Næste artikel Østrig har indekseret børnechecken  Østrig har indekseret børnechecken