Ny akutpakke skal nedbringe ventelister markant

Regeringen og Danske Regioner er blevet enige om en akutpakke, der skal nedbringe ventelisterne og sikre højere aktivitet på hospitalerne.

De lange ventelister til operation skal være væk inden 2025, og udredningsgarantien på 30 dage skal overholdes, så patienter igen kan få hurtigt svar på, hvad de fejler.

Det er en del af en akutpakke på to milliarder kroner, som SVM-regeringen og Danske Regioner er blevet enige om.

"Det er ikke en mirakelkur, og det løser ikke alle problemer. Men det er en plan, der skal gøre noget ved de problemer, der nu og her er med lange ventelister," siger indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde på et pressemøde i Indenrigs- og Sundhedsministeriet torsdag formiddag.

Tre procent flere operationer i 2023

I løbet af de seneste år er ventelisterne vokset markant. Det skyldes især covid-19-pandemien, hvor operationer og behandlinger blev udskudt, og overenskomstkonflikten i 2021, hvor sygeplejersker strejkede i mere end to måneder. Men nu er målet altså, at ventelisterne skal være tilbage på niveauet som før pandemien inden udgangen af 2024.

Derudover skal der i 2023 skal opereres tre procent flere end i 2022. Det svarer til for eksempel 10.000 operationer, hvor en patient får ny hofte eller nyt knæ.

Regionerne får tilført flere midler i både 2023 og 2024, og ifølge regeringsgrundlaget finansieres akutpakken som del af regeringens finanslov for 2023.

"Akutplanen skal bidrage til at sikre, at vi får lettet presset på sygehusene, forkortet ventetiderne på operationer for de patienter, der i øjeblikket venter alt for længe på behandling, samtidig med at vi får robustgjort vores akutmodtagelser," lyder det fra Sophie Løhde.

{{toplink}}

Flere efterlønnere i kitlerne

Problemerne skal blandt andet løses ved midlertidigt at fjerne modregning i efterlønnen for medarbejdere i sundheds- og plejesektoren, så flere kan arbejde, mens de modtager efterløn, uden at de bliver ramt økonomisk.

Samtidig skal der uddannes 20 procent flere anæstesisygeplejersker, og mængden af administrativt arbejde skal begrænses, så der er mere tid til patientnært arbejde.

Og så skal udenlandsk arbejdskraft hurtigere kunne opnå autorisation til at arbejde i Danmark.

Derudover indgik regeringen allerede i begyndelsen af februar en aftale med de danske privathospitaler, som også skal nedbringe de lange ventelister i det offentlige sundhedsvæsen. Aftalen betyder nemlig, at privathospitalerne fremover skal udføre flere behandlinger på det offentliges regning.

Behandlingsret fortsat suspenderet

Det er imidlertid ikke alle konsekvenser af pandemien, der bliver rullet tilbage med den nye aftale.

Også behandlingsgarantien blev sat på pause under corona. Men den vil fortsat være suspenderet fra 30 dage til 60 dage. 

"Det er ikke noget, vi gør med vores gode vilje, men det er nødvendigt lige nu for at løse de akutte problemer, der er," siger Sophie Løhde.

Regeringen vil på et senere tidspunkt præsentere en større sundhedsreform, der skal fremtidssikre sundhedsvæsenet.

Forrige artikel Frederiksen, Ellemann og Løkke har mistet 20 mandater siden valget: Frederiksen, Ellemann og Løkke har mistet 20 mandater siden valget: "Store bededag har trumfet alt andet" Næste artikel Faste plejehjemslæger og øget brug af privathospitaler: Her er akutpakken til sygehusvæsnet Faste plejehjemslæger og øget brug af privathospitaler: Her er akutpakken til sygehusvæsnet