”Nu er ulven kommet. Og den har ødelagt billedet af, at naturen herhjemme er ufarlig”
INTERVIEW: En række af landets førende forskere kommer i en ny rapport med både forklaringer og løsninger på, at ulve forsvinder ulovligt. Det vigtigste er at få ændret holdning til selvtægt i befolkningen, lyder det fra rapportens hovedforfatter, der også retter kritik af de seneste tre miljøministre.
Shoot, shovel and shut up.
Det engelske udtryk for at tage sagen i egen hånd og rydde beviserne af vejen er i den grad blevet aktuelt herhjemme.
I hvert fald, er der ikke den store tvivl at spore hos seniorforsker og ekspert i naturforvaltnings-konflikter, Hans Peter Hansen: I Danmark forsvinder et så stort antal ulve på uforklarlig vis, at det er svært at forestille sig, at det er sket naturligt.
”Den bedste forklaring er, at en stor del af de forsvundne ulve, er kommet af dage ulovligt,” siger han.
Det har fået Miljøstyrelsen til at bede forskere på Aarhus Universitet om at undersøge, hvorfor danske ulve forsvinder, og hvad man kan gøre for at løse problemet.
Og i sidste uge kom rapporten så, hvor Hans Peter Hansen er hovedforfatter. Den konkluderer umiddelbart, at der er forsvundet ni ud af 24 danske ulve. En forsvinden, der bedst kan forklares med ulovlige drab. Det baserer man blandt andet på udenlandske erfaringer, hvor der ofte ses ulovlig forfølgelse af ulve. Men også på, at der i Danmark faktisk er dokumenteret ét ulovligt drab, mens der på anonyme facebooksider florerer tilståelser og påstande om ulovlige nedlæggelser.
Forskerne peger på en række mulige grunde til, at nogen griber til selvtægt. Det ene handler om økonomisk vinding, da ulven eksempelvis kan slå husdyr ihjel eller øve negativ indflydelse på jagten i specifikke områder. Men ulven kan også nedlægges for spændingens skyld, og for at vise sin omgangskreds, at man er ”en satans karl,” som Hans Peter Hansen udtrykker det.
Men først og fremmest er vurderingen, at der i Danmark er tale om en kombination af frygt for ulven og mistillid til myndighederne:
”Vores studier viser, at den ulovlige forfølgelse af ulve primært sker som en politisk protest. At man føler, at man skal bære en belastning, og at ingen lytter til bekymringerne,” siger han og fortsætter:
”Og det er også forståeligt, at folk bliver bange eller frustrerede. For vi skal huske, at den danske natur i mange år har været meget fredelig. Men nu er ulven kommet. Og den har ødelagt billedet af, at naturen herhjemme er ufarlig,” siger han.
Forskernes anbefalinger (se faktaboks) handler først og fremmest om at ændre den accept af selvtægt, der hersker i nogle dele samfundet. Det handler på den ene side om mere kommunikation til og inddragelse af lokalsamfundet.
”Det handler ikke om, at alle skal synes, at ulven er guds gave. Det handler om en holdningsændring til selvtægt. Det er et langt sejt træk, hvor første skridt er, at der kommer en god dialog mellem de berørte borgere, og de myndigheder, der træffer beslutningerne,” siger Hans Peter Hansen.
Konkret foreslår forskerne, at der oprettes lokale naturrum og videnscentre, der kan sikre bedre inddragelse af lokalsamfundet, der skal være med til at finde løsninger.
”Hvis det bliver gjort oprigtigt, og at man på lokalt niveau rent faktisk føler, at man bliver hørt, så får man skabt nogle handlemuligheder. Og det er enormt vigtigt,” siger Hans Peter Hansen.
Ministre skal tænke sig om
Det fremgår også af rapporten, at landets politikere bør ty til bedre kommunikation, hvis man skal komme problemet til livs. Det bliver direkte fremhævet som noget negativt, at de seneste tre miljøministre har sagt, at de ville ønske, ulven aldrig var kommet.
”Politikerne bør være opmærksomme på, at det formentligt kan være en medvirkende faktor til at folk begår selvtægt, når man fra allerøverste myndighed siger, at ulvene ikke er ønsket,” siger Hans Peter Hansen.
Men når ministrene siger sådan, viser de vel netop lokalsamfundene, at man lytter til dem. Og at man forstår deres bekymringer?
”Jeg synes, det er to forskellige ting. Man kan sagtens sige, at man godt forstår bekymringerne, og at man tager det alvorligt. Det er noget andet, end at man går ud og siger, at man ikke selv ønsker ulven. Det kan misforstås og tolkes som en indirekte accept af selvtægt,” siger Hans Peter Hansen.
Højere straf of bedre efterforskning
Forskerne anbefaler også, at der gøres mere både strafferetligt og efterforskningsmæssigt. Politiet skal således have mere fokus på kriminalitet mod vilde dyr, og så anbefaler man, at ulve skal have en gps på, der signalerer, hvis den pludselig dør. Og så bør politikerne også overveje at hæve straffen, lyder det.
Her peger Hans Peter Hansen på, at det i flere kredse skabte stor forargelse, at Mourits Troldtoft – der blev dømt for at have skudt en ulv ulovlig – ikke fik taget sit jagttegn i byretten, mens først efter anken til landsretten.
”Det faldt virkelig folk for brystet, at han ikke mistede sit jagttegn i første omgang,” siger Hans Peter Hansen
Og derfor anbefaler forskerne også at se på hårdere straf som en mulig måde at påvirke holdningen til selvtægt.
”Højere straf vil ikke nødvendigvis have den største effekt, men en bedre udnyttelse af straframmen vil kunne sende et klart signal om, at det her vil man ikke acceptere,” siger Hans Peter Hansen.
Overblik: Ny overenskomst for ansatte i regionerne
Ugen i dansk politik: Regeringen melder ud om genåbning
