Nu er magtfordelingen i USA’s kongres afklaret
Der er udsigt til to år med splittelse i Kongressen, efter det som ventet blev Republikanerne, der fik flertal i Repræsentanternes Hus. Men "fremtiden ser for lovende ud til at blive fanget i politisk krigsførelse," lyder det fra præsident Joe Biden.
Præsident Joe Biden har udsigt til to år med svære sværdslag med de amerikanske lovgivere, når han skal forsøge at få sin politik gennemført.
Efter en uges optælling af stemmerne fra midtvejsvalget står det nemlig klart, at Demokraterne mister magten i det ene af Kongressens to kamre – Repræsentanternes Hus – og at magten i den lovgivende forsamling dermed er splittet, fordi Demokraterne sidder med flertallet i Senatet.
Det betyder, at Republikanerne nu får mulighed for at spænde ben for Joe Biden og Demokraternes politiske forslag. Amerikansk lovgivning skal nemlig godkendes i begge kamre i Kongressen.
"Jeg vil samarbejde med enhver"
Præsident Joe Biden har natten til torsdag lykønsket Republikanerne med sejren. Og i samme ombæring slået fast, at det nu er vigtigt, at demokrater og republikanere er klar til at samarbejde. For "fremtiden ser for lovende ud til at blive fanget i politisk krigsførelse":
"Det amerikanske folk ønsker, at vi leverer. De vil have os til at fokusere på de emner, der betyder noget for dem, og på at forbedre deres liv. Og jeg vil samarbejde med enhver – republikaner eller demokrat – der er villig til at arbejde med mig om at levere de resultater," lyder det fra Joe Biden i en erklæring fra Det Hvide Hus.
Stemmeoptællingen efter midtvejsvalget er endnu ikke afsluttet, men Republikanerne har nu vundet de fornødne 218 pladser, som kræves for at få flertallet i Repræsentanternes Hus.
Partiets sejr betyder også, at Demokraternes Nancy Pelosi mister sin position som lederen af Repræsentanternes Hus. Det er endnu ikke endeligt afgjort, hvem der overtager den post. Men alt tyder på, at det bliver republikaneren Kevin McCarthy, der allerede er blevet udpeget som sit partis nominerede.
Ikke overraskende, men mindre end forventet
De 435 pladser er på valg hver andet år, og historisk set plejer magten at svinge modsat den siddende præsident halvvejs inde i valgperioden. Derfor er udfaldet ikke overraskende, om end Republikanerne var spået en mere sikker sejr.
Ligeledes var det også forventningen, at Republikanerne ville få magten i det andet kammer – Senatet – men det lykkedes for Demokraterne at fastholde den. Det blev allerede afklaret i sidste uge, hvor partiet sikrede et smalt flertal.
Demokraterne råder nu over 50 ud af 100 pladser i Senatet, og da vicepræsidenten har den afgørende stemme i det tilfælde, at der stemmelighed, har partiet sikret sin magt.
Demokraterne har dog stadig mulighed for at få 51 pladser. Der venter et valg i Georgia 6. december, fordi hverken den demokratiske eller republikanske senatorkandidat fik over 50 procent af stemmerne, som er et krav ifølge Georgias valglovgivning.
Flertal bag stramning af offentlighedsloven er væk
Nu er der sat dato på afstemningen om Messerschmidts immunitet
