Ministerchauffører føler sig presset: “Tænk, hvis jeg kom til at slå en ihjel. Jeg ville aldrig kunne tilgive mig selv”

Lange arbejdsdage, få fridage og krav om fuld tilgængelighed.

Jobbet som ministerchauffør stiller store krav til fleksibilitet. Men kravene er udover det rimelige og går til tider ud over sikkerheden på vejene, advarer flere ministerchauffører, der fortæller om arbejdsdage på omkring 16 timer.

Ministerchaufførerne ønsker at være anonyme af frygt for at miste jobbet, men de oplever ikke, at deres bekymringer bliver taget tilstrækkeligt alvorligt.

“Nogle gange må jeg sidde og ryste på hovedet eller gøre noget andet for at sørge for, at jeg ikke falder hen,” siger en chauffør.

“Man sender chauffører ud at køre, som er hamrende trætte, fordi de ikke har sovet nok og har haft en lang foregående dag. Og dagen før. Og dagen før igen,” lyder det fra en anden.

De anonyme ministerchauffører, Altinget har talt med, kører under Økonomistyrelsens ordning, der omfatter 13 ministre. Syv af disse ministre har 1-1 ½ chauffør tilknyttet, mens seks har 2-3 chauffører fast til deres rådighed.

Alle landets ministre, inklusive en række departementschefer, kan desuden trække på en afløserordning med i alt tre chauffører. Men også afløserne er tit på overarbejde, fortæller flere.

“Når man endelig vil bede om fri, så er der sjældent nogen, der kan afløse en,” pointerer en ministerchauffør.

Et særligt job

I en mail forklarer Økonomistyrelsen, at det at være ministerchauffør er “et særligt job”, som indebærer “nogle helt særlige arbejdsbetingelser”, fordi det er et job, hvor det er nødvendigt “at udvise en høj grad af fleksibilitet”.

Det bliver da også bekræftet af ministerchaufførernes tillidsmand, Jens Ellebæk. 

Er der nogle begrænsninger for, hvornår I kan blive kaldt på arbejde?

“Nej, det er der faktisk ikke. Når du står til rådighed, så står du til rådighed. Vores opgave er at passe ministeren 24/7 365 dage om året,” siger Jens Ellebæk.

En del af forklaringen på, at ordningen er skruet sådan sammen er, at en stor del af chaufførernes arbejdsdag består af ventetid, ligesom der både kan være meget travle og meget stille perioder.

“Du kan ikke sætte vores job på en formel, og arbejdstiden udligner sig over årene. Der er perioder, hvor der er knap så mange timer, men når der sker noget på dit område, så kører vi det nødvendige," fortæller Jens Ellebæk.

Den indre frygt

De travle perioder rammer særligt de chauffører, der ikke har faste makkere, som de kan opdele døgnets og ugens timer med.

“De siger altid fra arbejdsgivernes side, at det er vores pligt at sørge for, at du er veludhvilet til den næste dag, når du skal på arbejde, men når arbejdsgivernes vilkår gør, at du ikke kan få nok søvn, hvordan skal du så kunne håndhæve det?” spørger en ministerchauffør. 

Ifølge Rådet for Sikker Trafik er der forøget risiko for træthedsulykker, hvis man har sovet mindre end seks timer eller været vågen i mere end 16 timer.

“Det havde jo nok ikke været det store problem, hvis vi sad foran en computer og var trætte, men tænk, hvis vi kommer til at være skyld i en ulykke, fordi vi ikke har fået nok søvn. Tænk, hvis jeg kom til at slå en ihjel. Jeg ville aldrig kunne tilgive mig selv.”

Er det noget, du tænker over nogle gange?

“Det har jeg tænkt på masser af gange.”

Intet nyt i opråb fra chauffører

Ministerchauffører har igennem årtier fra tid til anden råbt op og advaret om deres arbejdsforhold.

I 2004 lavede Finansministeriet en undersøgelse, der fastslog, at 12 ud af 18 ministerier "meget ofte" eller "ofte" havde problemer med at overholde hviletidsbestemmelser, og at det udgjorde “en væsentlig risiko for sikkerheden”.

Der er ikke siden lavet en ny eller opdateret undersøgelse af ministerchaufførordningen, fortæller Økonomistyrelsen, men medierne har fortsat løbende skrevet historier om arbejdspressede ministerchauffører. 

I 2008 omtalte Jyllands-Posten for eksempel en sms fra en ministerchauffør fra året før, der skrev, at han havde sovet fire timer “og kører rundt i dag som en hovedløs hane! Og hvem taler om sikkerhed?"

I 2017 udtalte flere ministerchauffører, at de kørte mere end det tilladte og forsvarlige.

"Det er ikke unormalt med perioder, hvor arbejdsugen lyder på 90 timer," fortalte en chauffør til Ritzau ifølge Ekstra-Bladet. 

I 2022 fortæller chaufførerne til Altinget, at der er stor forskel på, hvor meget de enkelte chauffører skal stå til rådighed, og derfor også hvordan arbejdspresset opleves. Samtidig er der en del, der mener, at “det er en del af jobbet”.

“Jeg tror, at mange chauffører finder sig i det, fordi det jo er et godt job. Det er anderledes, og der er nok også lidt prestige i det, fordi man oplever en masse, som andre ikke gør,” fortæller en ministerchauffør. {{toplink}}

Tilgængelig alle døgnets timer

I Økonomistyrelsens chaufførteam er der tegn på, at chaufførerne har fået sværere ved at få arbejdsliv og privatliv til at hænge sammen.

I en trivselsundersøgelse fra 2020 var der et svargennemsnit på 5,7 på spørgsmålet, om chaufførerne “oplever at have fleksibiliteten til at forene mit arbejdsliv og privatliv”, hvor syv er mest enig. I 2021 var svargennemsnittet faldet til 4,8.

Også på spørgsmålet “jeg trives med arbejdsmængden i mit job” er der sket et fald fra 2020 til 2021, fra et gennemsnit på 6 til 5,5. 

Det har ikke været muligt at lave et mundtligt interview med Økonomistyrelsen, men i et skriftligt svar oplyser kontorchef Anne Kjær, at trivselsundersøgelserne udtrykker “generel tilfredshed”, men at styrelsen er opmærksom på de to fald i balancen mellem arbejde og fritid.

“Det er noget, ledelsen er meget opmærksom på, og som løbende drøftes med ministerchaufførerne,” skriver hun og bemærker, at den seneste undersøgelse afspejler en længere periode med Covid19.

Anne Kjær understreger, at Økonomistyrelsen prøver at tilrettelægge opgaverne, så den enkelte chauffør har “størst muligt indflydelse på planlægningen af arbejdstiden”.

“Økonomistyrelsen arbejder løbende på at sikre, at der både er den rette styring og de rette ressourcer på chaufførområdet, så chaufførerne har de bedst mulige arbejdsbetingelser,” skriver hun.

Ministerchauffører får et månedligt tillæg på lidt over 10.000 kroner som godtgørelse for, at de ikke er omfattet af reglerne om overarbejde, samt honorering for arbejde på ubekvemme tidspunkter. Deres månedlige basisløn udgør cirka 24.000 kroner, og herudover kan chaufførerne få personlige tillæg.

Den rigtige vej

Chaufførernes tillidsmand, Jens Ellebæk, fortæller, at det er medarbejdergruppens klare holdning, at det er for lidt med en eller halvanden chauffør per minister.

“For os er det klokkeklart, at der skal være to mand per minister. Det har altid været vores mål og vil altid være det, fordi det giver den størst mulige fleksibilitet, som er det, vi lever af,” siger han.

Ifølge Altingets kilder er forholdene også generelt blevet bedre med årene, særligt fordi flere ministerier i dag prioriterer at have to chauffører fast tilknyttet deres minister.

“Da jeg startede for otte år siden og til nu, er man mange steder blevet to. Så det går den vej, men hvis du spørger mig, så går det jo ikke hurtigt nok. De halvanden-mands-løsninger, man har lavet med tre mand om to ministre, er ikke holdbare,” siger Jens Ellebæk.

Nu står en valgkamp for døren. For mange ministerchauffører betyder det ekstra travlhed på de danske landeveje.

Altinget har forsøgt at få en kommentar fra finansminister Nicolai Wammen (S). Han henviser til Økonomistyrelsen. 

sine@altinget.dk, ewertsen@altinget.dk