Undervisningsminister får bred kritik for at insistere på nationale test

TEST: Børne- og undervisningsministeren vil have gennemført nationale test i dette skoleår. Men det bliver mødt med kritik fra skolelederne, lærerne og regeringens støttepartier.

Der er ingen grund til at bebyrde folkeskoler med nationale test under den aktuelle coronakrise.

Det mener Skolelederforeningen, KL, Børne- og Kulturchefforeningen, Danmarks Lærerforening og flere partier på Christiansborg, der retter en kritik mod børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S).

Hun har givet skoler mulighed for at udskyde testene – men kun til senest 19. juni.

Men den beslutning imponerer ikke regeringens støttepartier, Radikale, SF og Enhedslisten.

”Skolerne står med store opgaver lige nu, og her ligger de nationale test ikke først for. Vi har genåbnet skolerne med en masse restriktioner og krav, som lærerne skal forholde sig til. Så vil regeringen pine og død gennemføre nationale test oveni,” siger Radikales undervisningsordfører, Anne Sophie Callesen.

Minister: Nationale test kan ikke vente
Samme kritik kommer fra skoleledernes formand, Claus Hjortdal, som i et fælles brev med KL’s Thomas Gyldal Petersen (S) og Børne- og Kulturchefforeningens Anne Vang Rasmussen havde bedt ministeren forlænge testperioden til 30. september.

Den opfordring har Pernille Rosenkrantz-Theil ikke valgt at følge og i sit svar på brevet, forklarer ministeren, ”at det måske mere end nogensinde er vigtigt, at vi får et fælles billede af, hvordan elevernes faglige niveau er, og hvordan nedlukning og nødundervisning eventuelt påvirker de faglige resultater”.

Da også afgangsprøverne er aflyst i år, mener hun ikke, de nationale test kan vente til efter sommerferien.

Hvad siger skolelærerne til beslutningen om at gennemføre nationale test på denne side af sommerferien, og hvilket parti på Christiansborg bakker ministeren op? Læs mere i den fulde version af artiklen på Altinget Uddannelse.

Forrige artikel Dagens overblik: For første gang i ni år forlader flere flygtninge Danmark, end der kommer hertil Dagens overblik: For første gang i ni år forlader flere flygtninge Danmark, end der kommer hertil Næste artikel Prøv quizzen: Hvor meget ved du om Danmarks befrielse? Prøv quizzen: Hvor meget ved du om Danmarks befrielse?