Mette Frederiksen vil give lønforhøjelse til offentligt ansatte: Velfærden smuldrer, hvis vi ikke gør noget ekstraordinært
Vi har et politisk ansvar for at hæve lønnen på ældreområdet, i sundhedsvæsnet, i daginstitutionerne og i kriminalforsorgen, siger statsminister Mette Frederiksen. Det er gavebodspolitik og vælgerbestikkelse, lyder det fra de borgerlige.
I januar 2019 præsenterede Socialdemokratiet og Mette Frederiksen forslaget til det, der i dag er kendt som Arne-pensionen.
Onsdag formiddag - knap fire år senere og midt i valgkampens slutspurt – kom hun med en "samlet plan for at forbedre løn- og arbejdsvilkår i velfærdssamfundet."
Udover at begge pressemøder blev holdt på Plejecenter Sølund på Nørrebro i København, kan de to forslag sammenlignes på en række andre punkter.
Det sagde Mette Frederiksen i hvert fald, da hun gik frem til mikrofonen og løftede sløret for det, som alle i og omkring dansk politik har ventet på, siden hun i slutningen af august til Jyllands-Posten for første gang bragte "lønspørgsmålet" ind i diskussionen om, hvordan man kommer problemerne med arbejdsvilkår og rekruttering til livs i den offentlige sektor.
"Dengang foreslog vi det, der i folkemunde hedder Arne-pensionen. Det blev dengang og senere kaldt det største bluff-nummer i dansk politik. Men i dag er status, at Arne og næsten 44.000 andre solide danske lønmodtagere kan trække sig tidligere tilbage efter et langt arbejdsliv," lød det fra statsministeren, der fortsatte:
"Nu står vi overfor nye udfordringer. Og den udfordring, vi i dag vil adressere, den er mindst lige så alvorlig."
Højere løn til Pia
Denne gang foreslår Socialdemokratiet, at Folketinget afsætter en pulje på tre milliarder kroner om året til højere løn for ansatte i de dele af velfærden, hvor det er svært at rekruttere de nødvendige medarbejdere.
"Det gælder ældreområdet, sundhedsvæsnet, daginstitutionerne og kriminalforsorgen,” sagde Mette Frederiksen.
Selvom der bag hende hang en stor plakat af en sosu-assistent ved navn Pia, afviste statsministeren igen og igen at præcisere, hvad det er for konkrete faggrupper, der skal have en større løncheck.
Hun sagde, at det skal være op til arbejdsmarkedets parter – fagforeningerne og arbejdsgiverorganisationerne – at finde ud af, hvem der skal have del i lønstigningerne. Det skal ske i trepartsforhandlinger, som regeringen vil invitere til, hvis den stadig eksisterer efter valget 1. november.
"Som politikere skal vi ikke stå og udpege, hvad det for faggrupper, der skal have et lønløft. Det er en opgave for arbejdsmarkedets parter. Men vi anerkender fra Socialdemokratiets side, at det er vores politiske ansvar at skabe rammerne," sagde hun.
Vurderingen skal ske på baggrund af syv principper, som Socialdemokratiet har lavet. Det første princip er, at "udmøntningen skal bidrage væsentligt til at løse de rekrutteringsudfordringer, som vores velfærdssamfund står overfor nu og i årene, der kommer".
Hun henviste til, at det kun er cirka halvdelen af alle jobs som sygeplejerske, der kan besættes, når en stilling slås op.
Oven i hatten kommer der i 2030 næsten 125.000 flere ældre over 70 år. Der kommer også 50.000 flere børn under syv år.
Ikke en ny normal
Efter Mette Frederiksens tale spurgte en række journalister ind til, hvilke konsekvenser det vil have for den danske model og det private arbejdsmarked, når politikerne blander sig i lønnen i den offentlige sektor.
"I Danmark lever vi af vores eksport. Det er motoren i vores økonomi. Derfor er det vigtigt, at vi er konkurrencedygtige. Det er vi nu, det skal vi også være fremover. Derfor skal det være de private konkurrenceudsatte erhverv, der fortsat skal sætte rammen for, hvordan lønnen udvikler sig på det danske arbejdsmarked".
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) understregede, at der ikke er tale om "en ny normal."
"Løn til offentligt ansatte skal ikke være et generelt tema for politikere på Christiansborg. Vores udspil kommer, fordi vi står i ekstraordinær situation. Lønpolitik og lønspørgsmål må ikke blive til overbudspolitik," siger han.
På den baggrund advarede Mette Frederiksen om "automatreaktioner fra politiske partier og interesseorganisationer".
"Vi har et fælles problem. Det handler ikke, om man er rød, blå, lønmodtager eller arbejdsgiver. Det handler om vores fælles samfund. Hvis vi ikke gør noget ekstraordinært, så risikerer vi, at vores velfærdssamfund stille, men sikkert begynder at smuldre foran øjnene på os".
K: Hun køber sig til stemmer
Forud for Socialdemokratiets udspil præsenterede Venstre tirsdag også seks principper, som skal danne grundlaget for en højere løn i det offentlige.
De to partier begge er enige i, at man skal understøtte områder med rekrutteringsudfordringer og have fokus på ligeløn og økonomisk ansvarlighed. Venstre lægger også op til, at man i højere grad skal give plads til lokal løndannelse og have et større fokus på frontlinjepersonale på tværs af den offentlige sektor.
Venstres skatteordfører Louise Schack-Elholm lægger dog ikke fingre imellem i sin behandling af udspillet.
"Der er gået total gavebod i Socialdemokraternes politik. Væk er den økonomiske ansvarlighed. Dybt bekymret for Danmarks fremtid," skriver hun på Twitter.
Også Konservative kritiserer, at regeringen har kastet spørgsmål om løn ind i centrum af den politiske debat.
"Lønnen til de ansatte i sundhedvæsenet skal ikke hæves for at give de ansatte gaver op til et valg. Den skal hæves, hvis det er den bedste investering, som gavner patienterne mest. Grimt når det så åbenlyst nu handler mere om at købe sig til stemmer her i valgkampens slutspurt," skriver Rasmus Jarlov.
Socialdemokratiets støttepartier, Enhedslisten og SF, har længe argumenteret for at hæve grundlønnen i lavtlønnede og kvindedominerede fag i den offentlige sektor.
"Det er en stor sejr, at vi endelig er nået så langt. Efter at Mette Frederiksen i årevis har sagt nej, nej, nej og atter nej, siger hun nu ja til at lægge penge på bordet, så vi kan begynde at løse velfærds- og ligelønskrisen i Danmark. Det giver håb," lyder det fra Mai Villadsen i en pressemeddelelse.
Hun vil afsætte fem milliarder til højere løn.
"Endelig melder S sig ind i kampen om ligeløn. Bedre sent end aldrig, kære socialdemokrater - men helt ærlig: Først i 2030? Det kan vi gøre bedre. De her brancher har brug for ligeløn, lige nu," supplerer SF-formand Pia Olsen Dyhr på Twitter.
Danmark risikerer at stå uden ny regering til COP27. Det kan svække klimadiplomatiet, mener eksperter
Statsministeren i hårdt angreb på Løkke: Han mener ikke sit midterprojekt
