Mere end 500 chefer i embedsværket: Arbejdspresset skader arbejdsmiljøet og ansattes trivsel

Arbejdspresset blandt regeringens embedsmænd er ifølge en stor gruppe chefer i landets departementer og styrelser så højt, at det påvirker både de ansattes trivsel og selve arbejdsmiljøet. 

Det siger et markant flertal af de ledere, der har deltaget i fagforeningen Djøfs undersøgelse af arbejdspres i centraladministrationen. 70 procent af lederne – 558 personer – vurderer, at mængden af opgaver i høj eller nogen grad påvirker medarbejdernes trivsel negativt, mens 62 procent siger, at arbejdsmængden går ud over det samlede arbejdsmiljø. 

I alt har knap 15.000 ansatte og ledere i centraladministrationen fået tilsendt et spørgeskema, og godt 4.000 har valgt at besvare det.

Svarprocenterne kan ikke generaliseres til hele embedsværket, men 72 procent af de menige embedsmænd, der har svaret, vurderer selv, at de på en typisk arbejdsuge lægger flere timer, end de skal ifølge deres kontrakt.  

Blandt alle de ledere og medarbejdere, der har svaret, siger 12 procent, at de har holdt to ugers ferie eller mindre, siden coronapandemien rullede ind over Danmark marts sidste år. 28 procent oplever, at de står til rådighed uden for almindelig arbejdstid hver dag. 

Og selvom coronapandemien har øget presset på regeringens embedsmænd, tror de færreste af svarpersonerne på, at arbejdspresset letter i fremtiden. 78 procent tror, at presset vil forblive det samme eller ligefrem vokse på den anden side af krisen. 

Ingen normal arbejdstid længere

"Det opleves ikke som om, der er noget, der hedder 'normal arbejdstid' længere," lyder en uddybende kommentar fra en svarperson, mens en anden bemærker: "Der er kommet en usund forventning om konstant tilgængelighed efter corona, fordi alt er blevet digitalt". 

Mere end halvdelen af svarpersonerne mener selv, at opgavemængden går ud over kvaliteten af deres arbejde. 

"Corona eller ej – vi som embedsmænd skal ofte jage igennem lovgivningsprocesser, hvilket fører til fejl og uhensigtsmæssig lovgivning," skriver en svarperson i en uddybende kommentar.

I Djøf advarer formand Henning Thiesen imod at lade den hidtidige arbejdskultur i staten, hvor man vekslede mellem perioder med spidsbelastning og perioder på lavere blus, afløse af et konstant højt tempo. 

"Når man arbejder i det politiske maskinrum, har det altid været sådan, at man i perioder har skulle tåle et højt arbejdspres. Men jeg synes, man ser en bekymrende tendens til, at det stigende arbejdspres er på vej til at blive det nye normale," siger han. 

Mange har ikke svaret

Da kun 27 procent af de adspurgte Djøf-medlemmer har besvaret undersøgelsen, er det ikke sikkert, at svarene er repræsentative for hele embedsværket, påpeger professor ved Københavns Universitets Institut for Statskundskab, Kasper Møller Hansen, og professor i offentligt ansatte og ledelse ved Aarhus Universitet, Lotte Bøgh Andersen. 

Man kan for eksempel ikke vide, om det især er dem, der oplever det hårdeste arbejdspres, der har valgt at deltage i undersøgelsen. Men med forbehold kan undersøgelsen godt bruges til at belyse arbejdspresset i embedsværket, og flere af tallene bør få alarmklokkerne til at ringe, lyder vurderingen fra Lotte Bøgh Andersen, som har læst undersøgelsen igennem. 

Hun hæfter sig også blandt andet ved, at en tredjedel af de adspurgte medarbejdere svarer, at de arbejder mere end 42 timer om ugen. 

"Det er et faresignal fra de ansatte," siger Lotte Bøgh Andersen.  

Hun understreger, at man skal læse svarpersonernes oplysninger om deres ugentlige arbejdstid med en vis skepsis, da det beror på egen vurdering, og folk har tendens til at overdrive i den slags spørgsmål. Men hun vurderer, at undersøgelsens resultater samlet tegner et billede af ubalance mellem de tidsmæssige ressourcer og de krav, der er til medarbejderne. 

Krav eller egne ambitioner  

Djøf-formand Henning Thiesen kalder det bekymrende, at mange menige medarbejdere tilkendegiver, at de ikke kan nå deres opgaver i arbejdstiden. Det gælder ifølge målingen for to ud af tre af dem, der også siger, de typisk arbejder mere end aftalt. 

Lotte Bøgh Andersen deler bekymringen, men minder også om, at centraladministrationen er en karrierearbejdsplads. Derfor kan der ifølge forskeren være tendens til, at de ansatte stiller høje krav til sig selv. 

Men hun opfordrer de ansvarlige politikere og ledere til at være opmærksomme på, om der sker en systematisk nedslidning, der gør chefer og medarbejdere udmattede og udbrændte på den lange bane. 

Blandt de i alt 62 procent, der i målingen svarer, at de overvejer at søge eller aktivt søger nyt job, er ønsket om mindre arbejdspres den hyppigste årsag. 

Nøglen ligger hos politikerne 

Selvom 48 procent af svarpersonerne i embedsværket vurderer, at corona har øget deres opgaver, mener Djøf-formanden, at der er et dybereliggende problem: Det politiske system løber efter nye og skiftende dagsordener fra dag til dag, og arbejdsopgaverne ender hos embedsmændene.

"Vi skal huske, at det er helt almindelige mennesker med familieliv, som udformer lovgivning, skriver talepapirer, besvarer aktindsigter og forbereder politiske forhandlinger midt om natten i hverdage, ferier og weekenden," siger Henning Thiesen og kommer med en appel til politikerne: 

"Politikerne skal sætte tempoet ned og ikke synes, de skal reformere det hele på en gang. I stedet skal de tage sig mod til at fokusere på få opgaver og droppe de hurtige løsninger på de løbende skandaler og sager. For det er sjældent de løsninger, der har den største effekt ude hos befolkningen". 

Lotte Bøgh Andersen og professor emeritus i statskundskab ved Aarhus Universitet, Jørgen Grønnegård Christensen, er enig i, at hvis der reelt er for stort pres på embedsværket, er det politikernes ansvar at løse problemet ved at skrue ned for tempoet. 

Både når det gælder reformer, men også de mange spørgsmål fra folketingsmedlemmer, udvalg og samrådsspørgsmål. For i alle tilfælde skal svarene forberedes af embedsmænd. 

Jørgen Grønnegård Christensen ser to ting i problemstillingen. 

"Regeringen er mere aktiv med reformer end tidligere, og Folketinget er også blevet mere aktive, når det gælder spørgsmål. Oven i det kommer, at medierne også i dag er ekstrem aktive – også mere end tidligere – og der er flere medier, der bombarderer ministrene med henvendelser, og dermed også indirekte embedsværket," siger han. 

Det formelle ansvar for de statsansatte ligger hos Medarbejder- og Kompetencestyrelsen under skatteminister Morten Bødskov (S). Han har ikke ønsket at kommentere undersøgelsen.

red@altinget.dk