LO-ikonet Finn Thorgrimson (83) er død

DØDSFALD: Finn Thorgrimson, som var manden bag adskillelsen mellem arbejderbevægelsen og Socialdemokratiet, er gået bort. 

Finn Thorgrimson, mangeårig formand for LO og en afgørende spiller i arbejderbevægelsens rolle, er død. 

Det skriver Avisen.dk.

Finn Thorgrimson var ufaglært fabriksarbejder, indtil han fik arbejde som sekretær i LO i 1970. Han var socialdemokratisk kommunalbestyrelsesmedlem i Tårnby fra 1970 til 1974. I LO blev han næstformand i 1982 og sidenhen formand fra 1987 til 1996. 

Som LO-formand spillede Finn Thorgrimson en afgørende rolle for dansk arbejdsmarked og politik. Han stod bag forhandlingerne om arbejdsmarkedspension med Poul Schlüters regering og støttede Poul Nyrup Rasmussens overtagelse af Socialdemokratiets formandspost fra Svend Auken i 1992.

Det var også Finn Thorgrimson, der i 1995 indledte den formelle adskillelse mellem fagbevægelsen og Socialdemokratiet og gjorde fagbevægelsen økonomisk uafhængig.

I 1996 stoppede han som LO-formand, og Hans Jensen overtog posten.

Finn Thorgrimsen har brugt sin pensionstid på en gård mellem Præstø og Vordingborg. Han døde i en alder af 83 år.

Forrige artikel Bog giver tidligere PET-chef fængselsstraf Bog giver tidligere PET-chef fængselsstraf Næste artikel Tidligere direktør kritiserer ledelsen i Institut for Menneskerettigheder Tidligere direktør kritiserer ledelsen i Institut for Menneskerettigheder