Lauritzen vil have politisk aftale om svingdørslobbyisme: "Problemet er, at du kan være lobbyist og folketingsmedlem samtidigt"
(Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget)
Folketinget mangler regler om gennemsigtighed, når politikere bliver lobbyister, og de bør trække sig straks, når de får nyt job. Det mener Karsten Lauritzen. Politikerne "kan i princippet være på en anden lønningsliste", mens de sidder i Folketinget lyder det fra DI-lobbyisten, der opfordrer til en bred politisk aftale.
"Jeg ser ikke mig selv som svingdørslobbyist. Men hvis jeg er, betragter jeg det som noget positivt, så længe der er transparens om, hvordan det foregår."
Sådan lyder det fra Karsten Lauritzen, da Altinget møder ham i Industriens Hus på en våd og grå oktoberdag.
Meldingen kommer knap to år efter, han i 2021 underskrev kontrakten som branchedirektør for transport i DI, imens han sad i Folketinget.
“Jeg gjorde det op til juleferien, hvor der alligevel ikke var afstemninger i folketingssalen eller møder i udvalgene. Og jeg havde en åben dialog om det. Det blev jeg nødt til, for ellers var nogen kommet efter mig,” siger Karsten Lauritzen.
Det forløb gjorde ham opmærksom på nogle demokratiske problemer, når politikere skifter job for at blive lobbyister - et fænomen også kendt som svingdørslobbyisme.
"Problemet er ikke, at man kan gå fra at være politiker til lobbyist. Problemet er, at du kan være lobbyist samtidig med at du er folketingsmedlem. Du kan i princippet være på en anden lønningsliste ved siden af, og det tillader grundloven," siger Karsten Lauritzen.
Ifølge Karsten Lauritsen behøver man ikke en grundlovsændring for at løse problemet.
"Man skal lave en politisk aftale på Christiansborg. Den skal sikre, at lige så snart en folketingspolitiker har underskrevet en ansættelseskontrakt med en virksomhed, er politikeren juridisk forpligtet et andet sted og skal trække sig fra Folketinget," siger Karsten Lauritzen.
{{toplink}}
“Anerkender ikke” dansk problem med svingdørslobbyisme
Ifølge EU-Kommissionen, OECD og antikorruptionsorganisationen GRECO, er der behov for regler om svingdørslobbyisme i Danmark.
Men Karsten Lauritzen mener ikke, at svingdørslobbyisme i sig selv er et problem.
“Vi har brug for, at folk bevæger sig fra erhvervslivet eller interesseorganisationer ind i politik og i øvrigt også den anden vej. Politikere kan trække på den erfaring, og det giver i sidste ende bedre beslutninger,” siger han.
Danmark har fire gange modtaget kritik fra EU-Kommissionen for svingdørslobbyisme, senest i rapporten om retsstatstilstanden fra sommeren 2023.
“Jeg anerkender ikke, at det er et problem. Kritikken går jo ikke på, at politikere bliver lobbyister. Den går på, at der ikke er gennemsigtighed i forholdet mellem lobbyister og politikere. Der skal være komplet transparens om, hvad der sker i processen, når en politiker bliver lobbyist,” slår Karsten Lauritzen fast.
Andre lande har forsøgt at modvirke svingdørslobbyisme ved at indføre lovpligtige karensperioder, når en politiker skal skifte job.
Eksempelvis har Frankrig et krav om, at politikere skal vente tre år, før de må arbejde i den private sektor, og der har været snak om at indføre lignende regler i Danmark.
“Mange politikere har peget på at indføre en karensperiode. Det er tåbeligt brug af skattepenge at have en periode, hvor politikerne skal gå og trille tommelfingre. Politikere aktive mennesker, der ikke finder det særligt sjovt at holde fri i et halvt år,” siger Karsten Lauritzen.
Lauritzen: Der skal være bedre mulighed for løn efter opsigelse
Den politiske aftale - som Karsten Lauritzen ønsker - skal også indeholde regler, der sikrer politikerne indkomst og efteruddannelse, hvis de får nyt job under en valgperiode, mener Karsten Lauritzen.
"Systemet i dag tilskynder, at du skal vente med at skifte job til efter næste valg. For politikerne modtager eftervederlag og penge til uddannelse, hvis de blot vælger at lade være med at genopstille - men ikke hvis de stopper midt i valgperioden" siger Karsten Lauritzen.
Eftervederlag kan sammenlignes med en opsigelsesperiode med løn.
I stedet foreslår Karsten Lauritzen, at politikere i jobskifte kan beholde deres eftervederlag og penge til videre uddannelse i en periode, efter de er startet i det nye job.
“Det vil koste cirka det samme for skatteyderne som karensperioder, men man får mere transparens og færre interessekonflikter,” vurderer han.
Ifølge Karsten Lauritzen vil den løsning også sikre, at politikere ikke holder fast i deres mandat i Folketinget, selvom de har underskrevet en kontrakt et andet sted, for så er de sikre på en indkomst uanset hvad.
"Hvis DI eksempelvis havde tænkt 'hold da kæft en idiot' om mig efter en måneds ansættelse, og jeg var blevet fyret, havde jeg været sikker på en indkomst. Men min løn i DI for den periode skulle selvfølgeligt modregnes mine eftervederlag fra Folketinget," siger han.
Ifølge Karsten Lauritzen er der behov for, at den politiske aftale om gennemsigtighed kommer på plads, før befolkningens tillid til politikerne tager skade.
"Vi har et samfund og et folkestyre, der bygger på tillid. Hvis vi ikke får mere transparens ved svingdørslobbyisme, kan det føre til konspirationsteorier og generelt mistillid til det politiske system," siger han.
{{toplink}}
Gadedrengen fra Gdansk er vendt hjem for at forandre Polen igen
"De vil skræmme os til tavshed, men det kommer de aldrig til": Her er de politiske reaktioner på formodet terrorangreb i Bruxelles
