Lars Aslan: EL og Alternativet giver fingeren til de svageste
Kommentar
Lars Aslan Rasmussen | |
Print
KOMMENTAR: EL og Alternativet har det til fælles, at de hader at tage ansvar og træffe upopulære beslutninger. Så hellere stå udenfor og råbe. Deri består deres reelle eksistensgrundlag, skriver Lars Aslan.
Hvis du gerne vil følge med i et blufnummer af de helt store, som aldrig før er set uden for Ruslands grænser, ja så er det en god ide at følge med i efterspillet af kommunalvalget i København, hvor de to fløjpartier Enhedslisten og Alternativet står relativt stærkt.
Lad os begynde med Enhedslisten.
De har konsekvent modarbejdet at Københavns Borgerrepræsentation fik det, der hedder flertalsstyre. Altså, at det er muligt for et politisk flertal, der reelt ønsker at regere byen, at sætte sig på hovedstadens syv borgmesterposter. Fuldstændig ligesom at en regering sætter sig på alle ministerposter.
Men nej, den form for demokrati, hvor de partier der tager ansvar, også tager borgmesterposterne, synes Enhedslisten ikke om.
Nok især, fordi det eneste sted, hvor Enhedslisten har mulighed for at få en borgmesterpost, er i København, og at pengene fra denne indbringende post giver en del i partikassen.
Trods en tilbagegang blev Enhedslisten alligevel det næststørste parti i København, og reglerne er så, at partiet har 2. valget, når borgmesterposterne skal besættes.
Socialdemokratiet tog naturligvis overborgmesterposten som det største parti. Enhedslisten har i valgkampen og i deres generelle politiske virke især kørt på to mærkesager.
Den ene var, at jobcentrene var forfærdelige og at de ledige blev behandlet uværdigt. Deres anden store kæphest pisker løs på, hvor forfærdelig regeringens integrationspolitik er.
Så vi forventede selvfølgelig alle, at det var nu, Enhedslisten valgte posten som netop beskæftigelses- og integrationsborgmester, da posten var blevet ledig, efter Radikales Anna Mee Allerslev trak sig fra politik.
Ud over de indlysende politiske grunde til, at Enhedslisten netop skulle vælge denne post, er der også de faglige grunde. Enhedslistens borgmesterkandidat, Ninna Hedeager, har udelukkende siddet i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, siden hun kom ind i politik i 2013.
Men Enhedslisten fik pinligt kolde fødder, da de for alvor ellers havde muligheden for at gøre en indsats og rette op på den forvaltning, som de jævnligt har kritiseret sønder og sammen.
Hvad så med Alternativet, de har jo også mulighed for at vælge en borgmesterpost, og at de valgte beskæftigelse og integration, ville også have været oplagt.
Dels har Uffe Elbæk sagt, at Danmark sagtens kan tage 10.000 flere flygtninge, så det ville jo klæde partiet at vise, hvordan man faktisk kan integrere så mange. Og så har partiet ligeledes kørt en benhård kamp mod kommunens beskæftigelsespolitik.
Partiets borgmesterkandidat i København, Niko Grünfeld, har kaldt jobcentrene for ”meningsløse”, og en af partiets kandidater deltog i en tilsviningskampagne mod den daværende borgmester, Anna Mee Allerslev, hvor der blev hængt falske valgplakater op med hende under sloganet ”Anna Ansvarsløs”.
Man må da i hvert fald give Alternativet så meget, at de i den grad medvirker til at skabe en ny politisk kultur – omend det er en klam en af slagsen.
Men nu, hvor Alternativet så kunne tage ansvar for netop jobcentrene ved at tage posten som beskæftigelses- og integrationsborgmester, fik de, ligesom deres søsterparti Enhedslisten, også kolde fødder.
Begge partier har nemlig det tilfælles, at de hader at tage ansvar og ikke kan tåle at skulle træffe upopulære beslutninger. Så hellere stå udenfor og råbe, hvilket jo er en del af deres eksistensgrundlag.
Helt komisk bliver det, at Alternativets og Enhedslistens ansvarsfralæggelse nu betyder, at Venstre sætter sig på posten som beskæftigelses- og integrationsborgmester.
Det er jo så hyklerisk og uansvarligt som noget overhovedet kan være.
--------
Lars Aslan Rasmussen er medlem af Folketinget for Socialdemokratiet. Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.
Fl. Chr. Nielsen: Av, min tand i skattens slaraffenland!
David Trads: Selvfølgelig valgte Alternativet kulturen
