Lærerstuderende: Nedskæringsforslag er plat, dumt og usolidarisk
DEBAT: Politikerne skal droppe ideerne om at skære ned på nogle gymnasier og erhvervsskoler for at finansiere FGU'en. Det er et usolidarisk forsøg på at spille elever, studerende og lærlinge ud mod hinanden, skriver forperson for de lærerstuderende Rasmus Holme Nielsen.
Af Rasmus Holme Nielsen
Forperson i Lærerstuderendes Landskreds
Politikere, meningsdannere og særlige faggrupper foreslår for tiden med jævne mellemrum, at vi finansierer uddannelse til nogle grupper på bekostning af andre grupper. Senest har vi set det med FGU'en, hvor der er blevet sparet 60 millioner på erhvervsskoler og gymnasierne for at finansiere FGU'en.
Hvis ikke det var, fordi et stort flertal i Folketinget bakker op om dette, så ville man jo se dette forslag som plat, dumt og usolidarisk. For når et politisk flertal med åbne øjne tager penge fra en uddannelse for at finansiere en anden, hvad bliver så det næste?
Skal forringelser i kandidat-SU'en finansiere levevilkår for erhvervsskoleeleverne? Skal en øget finansiering af velfærdsuddannelserne ske på bekostning af vores venner på universiteterne? Skal gymnasierne slagtes for at skabe gode erhvervsuddannelser?
Nej, for fanden. Hvem i alverden har fundet på dette modsætningsforhold? Hvor kommer det fra?
Det modsætningsforhold er blevet skabt af folk, som ønsker at spille elever, lærlinge og studerende på forskellige uddannelser ud mod hinanden, i håb om at vi ikke råber op i samlet flok.
Uddannelse er forudsætningen
Uddannelsessystemet er ikke til for kortsigtet arbejdsmarkedsefterspørgsel. Uddannelse er selvfølgelig til for fremtidens samfund, men uddannelsessystemet er altså først og fremmest skabt for vores skyld.
For 200 år siden tog vi et af de største kvantespring i danmarkshistorien. Målet var at skabe et civiliseret, frigørende og lige samfund. Det var ikke fair eller frigørende at lade børn samle roer op i marken for deres forældre. Skolen skulle skabe lighed og frigørelse for det enkelte barns liv.
Vi byggede skolen, så børnene kunne få evner, viden og nysgerrighed, der gjorde dem i stand til selvstændigt at vælge deres eget liv. Uddannelse er både til for barnet og for samfundet. Det er en vekselvirkning. Samfundet er barnets forudsætning, men barnet og uddannelsen er også samfundets forudsætning. Det sidste virker til at være blevet glemt.
Stop med nedskæringsforslag
Lige nu i dansk uddannelsespolitik virker det nemlig til, at foruroligende mange politikere har glemt, at uddannelsessystemet ikke er deres og erhvervslivets lille kugleramme. Uddannelsessystemet er vores.
Så kære politikere og fagbosser. Må jeg være fri! Stop med at foreslå, at der skal tages penge fra erhvervsskolerne og gymnasierne med den ene hånd og gives til FGU’en med den anden. Stop med at foreslå, at kandidat-SU’en skal skæres, og humanistiske uddannelser skal lukkes.
Stop med at sætte modsætningsforhold op mellem elever, studerende og lærlinge. Pak de usolidariske idéer ned i en skuffe. Lås skuffen. Og giv mig nøglen. Jeg lover jer: I får den ikke igen.
Lad os sammen smide 00’ernes og 10’ernes uddannelsespolitik på porten og lade konkurrenceevne, BNP og arbejdsmarkedsfremskrivninger fylde mindre. Lad os lade nysgerrigheden, frigørelsen og det hele menneske fylde mere. For uddannelse er først og fremmest for vores skyld.
Sundhedsøkonom: Dumt spørgsmål, men hvad koster sundhedsvæsenet?
Alternativet: Metrogæld skal ikke diktere Københavns byudvikling
