Lækket notat: Nye kvælstoftal kan øge kravene til landbruget
Hvis politikerne skal sikre godt vandmiljø, kan der være behov for at stille større krav til landbruget end hidtil forventet. Det viser en foreløbig orientering fra regeringen til Folketinget om den såkaldte second opinion om kvælstofindsatsen.
Midt i de grønne trepartsforhandlinger om landbruget kommer regeringen med et længe ventet bud på, hvor meget der bør skæres i udledningen af kvælstof til de danske farvande.
Et bud, der kan betyde, at behovet for kvælstofreduktion – og dermed kravene til landbruget - bliver højere end hidtil forventet, hvis Danmark skal leve op til EU-lovgivning om at sikre godt vandmiljø senest i 2027.
Det viser en foreløbig orientering til Folketinget, hvori regeringen fremlægger tre scenarier for kvælstofreduktion: Ét scenarium, der øger behovet for at reducere mængden af kvælstof. Og to scenarier, hvor behovet er nogenlunde som hidtil forventet.
Altinget er i besiddelse af notatet, der er stemplet som et "Foreløbigt og ukonsolideret udkast".
Hidtil har myndighederne regnet med, at man skal barbere udledningen af kvælstof ned med cirka 13.000 tons året for at nå målet om god økologisk tilstand.
I det første af regeringens nye scenarier er behovet imidlertid øget til en reduktion på 14.000 tons. Dette er ”modelgruppens bud på med den fagligt mest korrekte løsning,” skriver regeringen i notatet til Folketinget. Modelgruppen består af forskere fra Aarhus Universet, DTU og DHI.
I de to andre scenarier er behovet mellem 13.500 og 13.000 tons.
Professor ved DTU Karen Timmermann har været med til at udarbejde miljømålet bag scenarium 1. Og hun opfordrer politikerne til at se bort fra scenarie 2 og 3.
”Det er ikke den bedste videnskabelige metode til at fastlægge miljømål, som er anvendt i scenarie 2 og 3. Og hvis man vælger at bruge de scenarier, så bliver miljømålene i danske kystvande heller ikke konsistente,” siger Karen Timmermann.
Orienteringen fra regeringen om nye kvælstoftal sker forud for et møde i næste uge i forligskredsen bag landbrugsaftalen fra 2021.
Formålet med aftalen var at mindske landbrugets udledning af drivhusgasser og kvælstof, og det ligger i aftalen, at den skal genbesøges senest i år. Det handler dels om, at man i 2021 blev enige om at udskyde en indsats på 3.000 tons kvælstof, og at man i ventetiden ville få en såkaldt second opinion af målet om 13.000 tons.
I kølvandet på efterårets store debat om iltsvind og fiskedød i danske farvande bebudede miljøminister Magnus Heunicke (S), at han ville svinge hammeren over for landbruget og indkalde til genbesøg af landbrugsaftalen i starten af 2024.
{{toplink}}
Det er foreløbig udskudt til efteråret, og undervejs er spørgsmålet om kvælstof nu også dukket op i forbindelse med de grønne trepartsforhandlinger om landbruget, der netop er gået ind i sin afgørende fase.
Godt nok er Karen Timmermann skeptisk over for scenarie 2 og 3, men regeringen vurderer i notatet, at de vil ”være i tråd med direktivet og de faglige anbefalinger fra internationalt panel i fase II af second opinion”.
Der har de seneste uger været en diskussion af, hvilke årstal man bør regne med, når man skal fastsætte, hvor stor en kvælstofindsats der er behov for. Altså hvordan man opgør den såkaldte statusbelastning.
Man kan dog ikke se ud af regeringens notat, hvordan behovet for kvælstofreduktion præcist er beregnet, eller hvilken statusbelastning regeringen tager udgangspunkt i.
{{toplink}}
Hun var kvinden, der skulle redde Folkemødet. Nu er hun trådt tilbage
Overblik: Her er regeringens nye erhvervspakke
