Kristendemokraternes vestjyske stemmesluger genopstiller ikke til folketingsvalget

Kristian Andersen, der ved folketingsvalget i 2019 modtog 10.890 personlige stemmer for Kristendemokraterne, har valgt ikke at genopstille ved det kommende folketingsvalg.

Ved folketingsvalget i 2019 modtog Kristendemokratenernes spidskandidat i Vestjyllands Storkreds, Kristian Andersen, 10.890 personlige stemmer. Nu har han meddelt, at han ikke vil genopstille ved det kommende folketingsvalg.

Det skriver Dagbladet Ringkøbing-Skjern.

Kristian Andersen blev ved kommunalvalget i november 2021 udpeget til 2. viceborgmester i Ringkøbing-Skjern Kommune. Og det er her, han vil bruge sin energi fremover:

”Det er en beslutning, jeg har truffet efter mange overvejelser og snakke med min kone hen over julen. Jeg ønsker at prioritere opgaven som børne- og familieudvalgsformand i kommunen, min familie og mit job,” fortæller han til dagbladet.

Kristendemokraterne var ved folketingsvalget i 2019 under 200 stemmer fra at opnå valg til Folketinget gennem et kredsmandat i Vestjylland. Det skyldtes blandt andet Kristian Andersens antal personlige stemmer, der udgjorde over halvdelen af de omking 17.000 stemmer til partiet i Vestjyllands Storkreds.

 

 

Forrige artikel Kulturministeriets chef for Mediekontoret stopper kort før forhandlinger Kulturministeriets chef for Mediekontoret stopper kort før forhandlinger Næste artikel Folketinget har indkaldt forkert vikar for socialdemokrat Folketinget har indkaldt forkert vikar for socialdemokrat