Krævende, enestående og på fornavn med befolkningen: Læs alle mindeordene om Ritt Bjerregaard
Altinget bringer her en oversigt over mindeord fra nuværende og forhenværende politikere, der bliver skrevet om Ritt Bjerregaard. Artiklen opdateres løbende.
Poul Nyrup Rasmussen: Et engageret menneske
I en udtalelse til Ritzau siger tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen:
"Ritt skabte debat og havde klare holdninger, men glemte aldrig, at hun var socialdemokrat, om end hun ikke elskede partiet lige højt hele tiden! Hun var et engageret menneske, som aldrig flød med strømmen."
Kvinfo: En klippe for yngre kvindelige politikere
I Kvinfo fremhæver de Ritt Bjerregaards støtte til de kvinder, som stod frem i MeToo-opgøret.
En kæmpe rollemodel er her ikke længere. Her fra Deadline, hvor Ritt Bjerregaard selvfølgelig stod som en klippe bag de yngre kvinder i hendes parti, der tog opgøret mod sexisme. Æret være hendes minde. pic.twitter.com/yu1ERN6E36
— Henriette Laursen (@HenrietteLau) January 22, 2023
Europa-Kommissionen: Bjerregaard lagde fundamentet for den grønne omstilling
Ritt Bjerregaard banede vejen for den grønne omstilling, lyder det fra Europa-Kommissionen.
We learnt with great sadness that Ritt Bjerregaard, former Commissioner for Environment (1995-1999), has passed away.⁰⁰At the forefront of environmental issues, she paved the way for the green transition in the EU. ⁰⁰Our thoughts are with her family and friends. pic.twitter.com/yowofxo89U
— European Commission 🇪🇺 (@EU_Commission) January 22, 2023
Marie Bjerre: Hun brød igennem det maskuline loft
Ligestillingsminister Marie Bjerre hylder Ritt Bjerregaards for sit bidrag til kønskampen.
Ritt Bjerregård gjorde en kæmpe forskel for ligestillingen. Ligestilling er hverken rød eller blå. Ritt kæmpede for os alle. Hun brød igennem det maskuline glasloft i København og Bruxelles og banede vejen for os - på tværs af politiske blokke. Vi er mange, der skylder hende tak. pic.twitter.com/F1n4buI88f
— Marie Bjerre (@marie_bjerre) January 22, 2023
Lars Løkke Rasmussen: Eksemplets magt
Udenrigsministeren hylder den politiske skikkelse.
Man kan ikke overvurderer den betydning Ritt Bjerregaard har haft for ligestilling i almindelighed og i politik i særdeleshed. Ikke ved snak, men ved eksemplets magt. Æret være hendes minde.
— Lars Løkke Rasmussen (@larsloekke) January 22, 2023
Pia Olsen Dyhr:
Partiformand (SF) Pia Olsen Dyhr priser Ritt Bjerregaard med ordene stærk og modig.
Ritt Bjerregaard var en stærk og modig politiker. En ener i sin generation. Politiker på egne præmisser, skrap og velforberedt. Jeg søgte råd hos hende og jeg prøvede kort at være hendes chef - begge dele gjorde mig klogere. En stor Socialdemokrat er død. Æret være hendes minde
— Pia Olsen Dyhr (@PiaOlsen) January 22, 2023
Mette Frederiksen: En af sin generations største politikere
Statsminister Mette Frederiksen (S) mindes sin tidligere partifælle i en pressemeddelelse:
"Ritt Bjerregaard var en af sin generations største politikere. Hun elskede at udfordre og at blive udfordret. Som politiker satte hun tydelige aftryk på udviklingen af det moderne Danmark. Som menneske har hun inspireret og rørt utallige i hendes egen og senere generationer. Få har som hun gennemboret det ene glasloft efter det andet."
Magrethe Vestager:
EU-kommisæren hylder Bjerregaard for hendes styrke, storhed og kamp for kønslighed.
Ritt Bjerregaard did it all: Lord Mayor of Copenhagen, minister many times, EU Commissioner for Environment. She showed us how to achieve great results with opposition. She showed us how to come back when put down. She showed us the way to equality. This is our way. Rest in peace
— Margrethe Vestager (@vestager) January 22, 2023
Søs Marie Seerup: Det smukkeste æble er faldet
Politisk kommentator Søs Marie Seerup hylder Ritt Bjerregaard på Twitter.
Det smukkeste æble er faldet. Tak for din generøsitet, din power og din humor. Æret være dit minde Ritt!
— Søs Marie Serup (@SMSerup) January 22, 2023
(Foto af Tine Harden i min første bog: Da kvinder tog magten, 2018) pic.twitter.com/kQkdYH0vNx
Carsten Bo Jensen: Ritt strålede stærkt og klart
Forhenværende folketingsmedlem Carsten Bo Jensen skriver om Ritt Bjerregaard:
"Ritt var på mange måder ubønhørlig og barsk bag den nedtonede elegance og det mytiske smil, og det var nok i virkeligheden dét, som jeg allerbedst kunne lide ved hende. Hun var et vidunderligt mysterium. I det ene øjeblik pragmatisk og knivskarp. I det næste provokerende og stejl i en sådan grad, at man vel kan diskutere, om der var tale om avanceret politisk selvdestruktion. For når man taler om den umådeligt succesfulde toppolitiker Ritt Bjerregaard, taler man også om den faldende – om ’Ritz’ og om ’Lejlighed’. Alt andet ville være hykleri, og Ritt var ikke hykler. Hun var på mange måder et paradoks, men indiskutabelt blandt landets mest markante offentlige personligheder gennem de sidste halvtreds år. Evigt debatterende, evigt argumenterende, insisterende og til tider irriterende. Hun var højt begavet. Hun ville noget, hun kunne noget, og hun turde noget. Hun blev Danmarks mest markante symbol på ligeberettigelse i sin tid. I tanke, i handling, i ord. Ofte alene i kraft af sin blotte tilstedeværelse. Ritt strålede stærkt og klart. Æret være hendes minde."
Mogens Lykketoft: Stædig og stridbar
Det er med både sorg og savn, at Mogens Lykketoft modtager nyheden om, at Ritt Bjerregaard er død, fortæller han til TV 2.
For Mogens Lykketoft "har det været spændende til det sidste" at snakke med hende og udveksle analyser af, hvad der foregik i verden.
"Hun var den første kvinde, der nåede så langt. Hun var ualmindelig slagkraftig i forhold til at samle vælgere til sit politiske parti, og hun blev især for yngre kvinder et forbillede, der blev dukket nogle gange, men som de stadig gerne så i spidsen," siger 77-årige Mogens Lykketoft.
Helle Thorning-Schmidt: Banede vejen med sine præstationer
Tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt skriver på Instagram, hvordan Ritt Bjerregaard hjalp hende, da hun begyndte i politik.
{{toplink}}
Jytte Hilden: Ritts minde er stædigt, stærkt og synligt
Tidligere kulturminister Jytte Hilden skriver også om Ritt Bjerregaard.
"Ritt var stædig, stærk og synlig. En spændende politiker - sød som livslang veninde og altid synlig i landskabet. Hun var ikke til at komme udenom. Som socialdemokrat kom hun vidt omkring i sit politiske virke, hun insisterede på at præge sin samtid, og så var hun en dejlig kvinde at holde af."
Jytte Hilden mødte Ritt Bjerregaard i 1970erne, og sammen skrev de skolebøger om ligestilling.
"Vi var unge, skønne og lårkorte. Vi ville ændre verden og dens gang. Det lykkedes," skriver Jytte Hilden.
Hun mindes, hvordan de to fortsatte samtalen i Strikkeklubben, hvor de lavede alt andet end at strikke, og at de blev gamle sammen - "stadig med masser af livslyst".
"Nu er næste generation ved at tage over med opbyggelige feministiske fortællinger, jeg siger tik tak til Ritt for det hele, hendes minde er nemlig osse stædigt, stærkt og synligt," slutter Jytte Hilden.
Pernille Skipper: Ritt var fantastisk
Tidligere politisk ordfører for Enhedslisten Pernille Skipper skriver på Twitter:
"Hun viste os, hvordan feminisme og ligestilling kan gå på tværs af andre politiske skel. Og hvordan man på én gang kan være stålfast og alligevel nysgerrig hele livet."
Ritt Bjerregaard var fantastisk. Hun viste os, hvordan feminisme og ligestilling kan gå på tværs af andre politiske skel. Og hvordan man på én gang kan være stålfast og alligevel nysgerrig hele livet. Jeg var tit uenig med hende og samtidig fuld af beundring. Tak, Ritt❤️
— Pernille Skipper (@PSkipperEL) January 22, 2023
Morten Messerschmidt: En af de store ege i den danske skov er faldet
Formand for Dansk Folkeparti, Morten Messerschmidt (DF) kalder Ritt Bjerregaard umulig ikke at respektere.
En af de store ege i den danske skov er faldet. Ikke alt var vi enige om. Men umulig ikke at respektere. Æret være Ritt Bjerregaards minde. Mine tanker går til hendes familie og kære #kondolencer
— Morten Messerschmidt (@MrMesserschmidt) January 21, 2023
Uffe Elbæk: Du var gjort af et helt særligt stof
Alternativets stifter, Uffe Elbæk, fortæller på Twitter om sin sidste samtale med Ritt Bjerregaard.
"Du var gjort af et helt særligt stof. Tak for dig," skriver han.
1) Kære, kære Ritt - det er ikke ret lang tid siden, at vi sad hjemme hos dig. Og snakkede om livet, politik, venskab, og at vi havde kendt hinanden så længe, som vi har. Vi snakkede også om din sygdom og døden. Men mest om livet. Du var gjort af et helt særligt stof. Tak for dig.
— Uffe Elbæk (@uffeelbaek) January 21, 2023
Jakob Engel-Schmidt: En klar stemme
Kulturministeren knytter et par flotte ord til Ritt Bjerregaard.
Ritt Bjerregaard talte ligestilling med klar stemme i en tid, hvor mænd stadig talte mest med hinanden og om politik. Tak
— Jakob Engel-Schmidt (@engelschmidt) January 22, 2023
Nicolai Wammen: Uforfærdet og skarp
Finansminister Nicolai Wammen (S) beskriver Ritt Bjerregaard som en, der turde gå forrest og træde sine egne stier.
Ritt Bjerregaard var en af de helt store socialdemokrater. Uforfærdet og skarp. Engageret og livsklog. En kvinde som kom til tops i en tid, hvor den mulighed stort set kun var forundt mænd. Ritt turde gå forrest, og var ikke bange for at træde sine helt egne stier. #dkpol
— Nicolai Wammen (@NWammen) January 21, 2023
Pia Kjærsgaard: Ritt har altid været i mit politiske liv
Tidligere formand for Dansk Folkeparti Pia Kjærsgaard takker Ritt Bjerregaard for de mange politiske debatter, da de begge var opstillet på Fyn.
Ritt har altid været i mit politiske liv. Tak for mange politiske debatter, da vi begge var opstillet på Fyn. Mange forskelligheder, men altid med gensidig respekt. Æret være hendes minde #dkpol https://t.co/mBzS5cGlPF
— Pia Kjærsgaard (@Pia_Kjaersgaard) January 22, 2023
Mogens Jensen: Tak for dit ukuelige mod
Socialedemokratiets næstformand Mogens Jensen takker Ritt Bjerregaard for hendes kæmpe politiske indsats.
En stor socialdemokrat - og en af de største forkæmpere i Danmark for kvinders ligestiling - er gået bort. Tak Ritt, for dit ukuelige mod og din kæmpe indsats, også mens du selv kæmpede mod det værste! Æret være dit minde!❤️🌹#dkpol @Spolitik pic.twitter.com/P7MxgOIa8c
— Mogens Jensen (@MogensJensenS) January 21, 2023