Korruptionsbekæmper foreslår nye krav til udnævnelser af topembedsmænd

Fra et skrivebord med udsigt til Statsministeriet hen over byens tage i det centrale København er ord som korruption og magtmisbrug hverdagstale.

Bag skærmen sidder formanden for Transparency International Danmark, Jesper Olsen, og for tiden fylder også embedsværket i centraladministrationen hans tanker. Herunder om det er nødvendigt at stille større krav til de øverste embedsmænd i kølvandet på sidste års hudfletninger af embedsværkets rolle i både instruks- og minksagen.

“Man kan se, at der er sket et svigt i de øverste kæder hos nogle af de embedsmænd, der er tæt på politikerne i den balance og de mekanismer, der er i pligter for embedsmænd,” siger Jesper Olsen, der også er ekstern lektor i offentlig ret på Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet.

"Fit and proper"

Transparency International Danmark mener, at sagerne aktualiserer spørgsmålet om, hvorvidt at de øverste embedsmænd skal vurderes “fit and proper”, før de kan udpeges som departementschefer og styrelsesdirektører.

Forslaget indebærer, at et uafhængigt råd ville skulle vurdere kandidaternes kvalifikationer, herunder inden for politisk ledelse, driftsledelse og ud fra personlige kommunikative egenskaber. 

“Det er ikke en ny idé, men minksagen og nogle af de andre sager med landbruget og svindel i forsvaret med offentlige midler har skabt tvivl, om de øverste embedsmænd har nok blik for den del af deres butik, der handler om drift. Det ser ud til, at den politiske musikalitet, og det at man kan udvikle og eksekvere politik, er det, som fylder mest, og som man bliver præmieret for.”

Jesper Olsen påpeger, at man kan lade sig inspirere af lignende regler for bankdirektører i den finansielle sektor, dommere og for topposter i EU-systemet.

Ledelseskultur bekymrer

I det hele taget er der god grund til eftertanke i kølvandet på de kritiske sager, hvor Jesper Olsen mener, at debatten har haft for meget fokus på “hvem” og “hvad”, men for lidt på “hvorfor”, som han har skrevet en kronik om bragt i Berlingske Tidende nytårsaften.

Jesper Olsen slår blandt andet ned på den ledelseskultur og ledelsesstil, som man har set udstukket fra Statsministeriet.

“Når kommunikationen fra Statsministeriets departementschef er så repressiv, som den var i minkforløbet, hvem har så lyst til at være den næste, der bliver kaldt en total fej kujon? Så er det, at vi ender i det dårlige parforholds logik: Du får ret, og jeg får fred.”

Hvad er det, der bekymrer dig ved den ledelsesstil?

“Vi har fået indblik i en ledelseskultur og en kommunikation, der gør, at vigtige informationer aldrig kommer til dem, der skal have dem på grund af enten frygt, eller fordi folk af andre årsager ikke melder problemerne opad.” 

“Noget af det allermest farlige i en krisehåndtering er, når de øverste ledere ikke har en rolig kommunikation. De øverste ledere skal skabe ro, overblik og tryghed. De skal ikke skabe forvirring, panik og micro-management.”

Hvad mener du, det kan føre til, hvis der ikke er den ro og det overblik i den øverste ledelse?

“Så kan det i bedste fald føre til forvirring, og at vi ikke bliver lige så effektive, som krisehåndteringen kunne være. At vi spilder nogle ressourcer. I værste fald kan det føre til, at vi får truffet nogle forkerte beslutninger, og det synes jeg i virkeligheden, at minksagen er et godt eksempel på.”

Djøf tier med kritik

Transparency International Danmark savner samtidig, at en fagforening som Djøf går ind i netop den debat.

“En fagforening bør sige, at den form for kommunikation, vi har set, er et “no-go”. Det er dårligt arbejdsmiljø, og det er dårlig ledelse.” 

Jesper Olsen er bekymret for, at Djøf har givet sig selv mundkurv på for ikke at træde de øverste embedsmænd over tæerne, selv om han anerkender, at Djøf i juledagene besluttede at nedsætte et ekspertudvalg, der skal analysere forholdet mellem politikere og embedsmænd, og også i den forbindelse har givet flere interviews, hvor de lufter en bekymring for udviklingen.

“Men det er påfaldende, at Djøf ikke mener noget om de to aktuelle sager, som alle debatterer, og som presser embedsmænd. Jeg mener godt, at Djøf kan mene noget uden at have et udvalgsarbejde. Jeg synes, de tager for meget hensyn til de øverste embedsmænd. Der må sidde en helt masse menige embedsmænd og spørge sig selv, hvor er min fagforening?”

Put topembedsmænd for sig selv

Han henviser til, hvordan en embedsmand i Rigsretten græd under afhøringerne, da forsvaret pressede hende på, om hun havde levet op til sit ansvar i Kodeks VII, da hun som tidligere specialkonsulent i Udlændingestyrelsen blev sat til at skille asylparrene ad.

“Vi har set, hvor udsat man kan være, jo længere man sidder nede i systemet og skal udføre noget, som man godt ved er ulovligt. Dem, der sidder øverst i systemet, bliver betalt for at stå vagt om de balancer, når det er besværligt. Her bliver jeg bekymret, hvis Djøf ikke vil mene noget, fordi man så kommer til at kritisere nogle topembedsmænd, som man også er fagforening for. Men de er også fagforening for alle de andre embedsmænd, der står tilbage og bliver mistænkeliggjort i deres arbejde.”

Hvis det er for svært for Djøf at holde sig tilbage af hensyn til sine medlemmer i toppen af ledelseshierarkiet, så bør man overveje at etablere en ordning, der deponerer medlemskabet for de øverste embedsmænd i en selvstændig enhed, hvor de stadig sikres beskyttelse i deres ansættelse, mener Jesper Olsen.

Pas på magtfuldkommenhed

Hvad er det, der får dig som formand for Transparency International Danmark til at gå ind i hele denne her debat?

“Vores opgave globalt set er at bekæmpe korruption og magtmisbrug. I Danmark scorer vi så højt på vores målinger, fordi vi har en meget høj integritetskultur, og vi har embedsmænd med meget høj integritet. Men når der ikke bliver slået hælene i, når en minister giver en ulovlig ordre, hvad kan så også slippe igennem? Vi går så tydeligt ind i denne debat, fordi vi har til opgave at sætte fokus på, at vi holder fast i den sunde integritetskultur.”

Jesper Olsen påpeger, at politikere og embedsmænd på den ene side er på samme hold, men på den anden side også hver især har en kontrolfunktion.

“Politikerne skal kontrollere, at embedsmændene ikke bliver magtfuldkomne, men embedsmændene skal også stå vagt om, at politikerne ikke bliver magtfuldkomne, fordi når man bliver magtfuldkommen, så er der den gode gamle sætning om, at magt korrumperer.”

sine@altinget.dk