Kommentatorer efter nye tal: Ellemann får sværest ved at forklare skattereformen – Frederiksen får det lettest

Af Jonas Wiinblad Overgaard, Lærke Møller Hansen og Kristine Korsgaard

 

En straf til dem med de højeste indkomster. Eller ”pilskævt” til fordel for de mest velstående i samfundet.

SVM-regeringens oplæg til en skattereform får både kritik for at være for rødt og for blåt, efter at nye tal fra Finansministeriet og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, hvordan reformen vil påvirke forskellige familietypers indkomst i kroner og øre.

Alligevel vurderer to politiske kommentatorer, at det er Venstre og Jakob Ellemann-Jensen, der får sværest ved at forsvare reformen over for sit bagland og sine vælgere.

”De her tal ser bedst ud for Mette Frederiksen, fordi alle dem med både lave og mellem indkomster får noget ud af det, mens de allerrigeste skal betale. Også selv om det er meget få, det handler om. Både Frederiksen, Løkke og Ellemann har i valgkampen talt for skattelettelser i bunden, så det er fint for dem alle tre. Men en ny top-topskat… Den bliver sværest for Venstre at forklare,” siger Jarl Cordua.

Også tidligere rådgiver for Konservative, Benny Damsgaard, vurderer, at hvis der bliver en abe at placere for skattereformen, må den ende hos Ellemann på grund af den ekstra høje topskat for de få med de allerhøjeste indkomster.

”Traditionelt har Venstre sagt, at man ikke vil straffe dem, der gør en ekstra indsats, og dem, der tjener meget. Det her er jo mere eller mindre en genindførelse af formueskatten, som blev afskaffet i forbindelse med finanslovsforliget i 95. Så det er lidt en nyskabelse inden for dansk politik, og Venstre får en betydelig opgave i at forklare deres borgerligt-liberale vælgere, at det flugter med partiets politiske linje,” siger han.

Begge kommentatorer peger også på, at fire ud af de fem milliarder, skattereformen kommer til at koste statskassen, kommer de lavere indkomster til gode. Det er til Frederiksens fordel.

Men i det hele taget er det ikke en reform, der "kommer til at rykke voldsomt ved de tektoniske plader," vurderer Benny Damsgaard.

Enlig direktør med barn får mest

Tallene viser, at dem, der får mest ud af reformen i kroner og øre er en enlig direktør med ét barn (16.700 kroner om året i skattelettelse), en direktørfamilie med en husstandsindkomst på knap 1,8 millioner kroner om året (13.600 kroner i skattelettelse) og en enlig arbejder med ét barn (7.500 kroner i skattelettelse). Arbejderfamilier og funktionærfamilier får en skattelettelse på 4.500 kroner.

Til gengæld betyder den nye top-topskat, at den meget lille gruppe af direktørfamilier med en indkomst over 5,5 millioner kroner om året har udsigt til at skulle betale omkring 100.000 kroner mere i skat end i dag.

Se alle tallene her:

{{toplink}}

”Jeg undrer mig”

Som kommentatorerne forudser, får tallene da også den borgerlige-liberale tænketank Cepos til at lange ud efter Venstre.

"Den nye millionærskat vil gøre ondt på Danmarks velstand, fordi der er nogle af de højtproduktive mennesker, som måske vil tage til udlandet og arbejde eller drosle ned, når marginalskatten går op. Det er problematisk, og jeg undrer mig over, at Jakob Ellemann-Jensen er gået med til det," siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, som mener, at "de personer i Danmark, der skaber meget værdi, bliver straffet" med den nye topskat.

Samlet set mener han dog, at reformen peger i den rigtige retning, fordi den sænker skatten på arbejde for de fleste.

”Men jeg havde gerne set, at ambitionsniveauet var højere. Så skattelettelserne til det arbejdende Danmark var blevet større,” siger Cepos-økonomen.

”Relativt lille lettelse”

Konservative er mere tilbageholdende med den hårde kritik af top-topskatten. Partiet har nemlig tænkt sig at stemme for SVM-regeringens forslag, siger finansordfører Rasmus Jarlov.

”Det element (top-topskatten, red.) ville vi ikke selv have kommet med, men samlet set kommer vi til at støtte reformen,” siger Jarlov.

Når han ser på tallene for de enkelte familietypers skattelettelser, hæfter han sig særligt ved, ”at det er en relativ lille lettelse af skatten for alle, og at skattesystemet bliver en del mere kompliceret, end det er i forvejen”, blandt andet på grund af særlige fradrag til forsørgere og flere forskellige slags topskat.

”Vi synes, det er positivt at skatten bliver lettet. Men ambitionsniveauet kunne godt være højere,” siger Rasmus Jarlov, der kalder reformen ”en småjustering”, der ikke løser grundlæggende udfordringer med mangel på arbejdskraft og incitament til at yde en ekstra indsats.

For meget til millionærerne

Mens Cepos er ude efter Ellemann for ikke at føre blå nok skattepolitik, får de nye tal Enhedslisten til at kritisere Mette Frederiksen for at føre for blå skattepolitik.

"Det er pilskævt, når man ser det samlede billede. Og det skriger til himlen, at det er en socialdemokratisk ledet regering, der står for den politik," siger finansordfører Pelle Dragsted.

Han hæfter sig ved, at dem, man kan kalde de fattigste af de rige, altså direktørfamilier med en husstandsindkomst på 1,8 millioner om året, får mest ud af reformen.

”Den største gruppe af danske millionærer får en skattelettelse, som ligger betydeligt over den, som almindelige lønmodtagere får,” siger Dragsted.

Enhedslisten havde gerne set, at regeringen i stedet for et beskæftigelsesfradrag for alle i arbejde, gav et personfradrag, så det også gjaldt folk på overførselsindkomst.

Til gengæld er partiet tilfreds med top-topskatten, som Pelle Dragsted kalder ”en pæn ting”.

I Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd kalder direktør Lars Andersen den samlede pakke for ”en fin fordeling, når det nu skal være”:

”Men det er klart, at skattelettelser generelt ikke er højst på vores ønskeseddel, når vil man er i en situation, hvor der skal skaffes penge,” siger han.