Klimapartiet Momentum går i dvale

Manglende ressourcer og mange nye partier får Theresa Scavenius' klimaparti til at gå i dvale på ubestemt tid. 

Klimapartiet Momentum går i dvale på ubestemt tid. 

Det oplyser partiet på sin hjemmeside

Partiet skriver, at det ikke har formået at "etablere en økonomisk bæredygtig organisation". Samtidig skriver partiet, at de mest aktive frivillige kræfter har brug for en pause. 

Partiet blev stiftet af tidligere Alternativet-politiker Theresa Scavenius i marts 2021.

Stadig ikke opstillingsberettiget

I november stillede Momentum med Theresa Scavenius i spidsen op til kommunalvalget i København. Her satte knap 3000 københavnere kryds ved partiet. Det var dog ikke nok til at få en plads i Borgerrepræsentationen.

Partiet kalder beslutningen "en dvale og ikke en nedlukning", da Momentum stadig gør sig forhåbninger om at genopstå. Partiet skriver dog, "lige nu ser det dog meget svært ud med så mange nye partier og ingen bæredygtig økonomi i projektet".

I skrivende stund har partiet 1.872 vælgererklæringer. For at kunne stille op til folketingsvalget kræver det 20.182 vælgererklæringer.

{{toplink}}

Forrige artikel Veganerpartiets grundlægger melder sig ind i Alternativet Veganerpartiets grundlægger melder sig ind i Alternativet Næste artikel DF-lokalbestyrelse opløser sig selv i protest over partibeslutninger DF-lokalbestyrelse opløser sig selv i protest over partibeslutninger