Klart rødt flertal efter K-lederskifte

JANUAR-SNIT: Venstre, Konservative og DF står nu statistisk sikkert dårligere end ved seneste folketingsvalg, og der tegner sig et klart rødt flertal, viser Altinget.dks kvalitetsvejede gennemsnit.

Det er nu statistisk sikkert, at VKO står svagere end ved folketingsvalget i 2007.

Det viser Altinget.dks gennemsnit af meningsmålinger gennemført efter det konservative lederskifte den 14. januar.

I forhold til begyndelsen af januar er der tilbagegang for Venstre fra 23,0 til 22,8 pct., for Konservative fra 5,5 til 5,1 pct., for Dansk Folkeparti fra 13,2 til 12,8, og for Liberal Alliance fra 5,4 til 4,5 pct.

Liberal Alliance udviser betragtelig tilbagegang, siden partiet i december 2010 stod til 6,5 pct. af stemmerne ved et folketingsvalg.

Det er især Socialdemokraterne, som har nydt godt af uroen i den blå blok med en fremgang siden begyndelsen af januar fra 29,2 til 30,2 pct. Omregnet til mandater er der siden begyndelsen af januar en fremgang for Socialdemokraterne på hele tre mandater fra 51 til 54.

SF og Enhedslisten har i den samme periode også mindre fremgange, henholdsvis fra 13,5 til 13, 8 pct. og fra 3,7 til 3,9 pct.

I alt er der siden begyndelsen af januar fremgang for rød blok fra 52,5 til 53,6 pct.


Læs hele Søren Risbjerg Thomsens analyse på Altinget | Christiansborg

Forrige artikel Forbeholdsafstemning kommer efter valget Forbeholdsafstemning kommer efter valget Næste artikel Sverige afviser EU-opsyn med finanslov