Kan Putins sorte humør male de danske boliger grønne?

Dan Jørgensen kigger op fra sit talepapir og løfter en termostat i vejret.

“Den er ikke 250 meter høj. Den er faktisk nok ikke engang 250 millimeter høj. Men den er vigtig,” siger han.

I øjeblikket inden har han foran ministre og topchefer fra hele verden, der den sommerdag i begyndelsen af juni var rejst til Sønderborg for at deltage i Det Internationale Energiagenturs årlige konference om energieffektivitet, lovprist det danske vindeventyr, hvor møllernes hastigt voksende vinger udgør et stadig mere og mere imponerende symbol på den grønne omstilling.

Men ifølge den danske energiminister skal man skal heller ikke tage fejl af betydningen af den lille, hvide termostat.

Den er nemlig også en del af historien om, hvordan danskerne blev tvunget til at udvikle nye løsninger, da de for et halvt århundrede siden blev ramt af kraftigt stigende priser på energi.

“I kender den sikkert allesammen. Man installerer den på sin radiator, og den hjælper med at kontrollere temperaturen i rummet. Og derfor hjælper den med at spare på energien,” siger Dan Jørgensen.

I 1973 steg prisen på en tønde olie fra to til næsten 12 kroner. Det var katastrofalt for et dansk samfund, der gennem de gode år i 1960’erne havde vænnet sig til en høj levestandard på et fundament af let og billig adgang til den sorte og tyktflydende kilde til energi og velstand.

Men ifølge Dan Jørgensen var det også oliekrisen, der for alvor fik danskernes øjne op for betydningen af at nedbringe forbruget af de fossile brændstoffer.

Ud over at man dengang sænkede hastighedsgrænserne på vejene, indførte bilfrie søndage, førte forbrugerkampagner om at tage korte bade og bad folk trække gardinerne for vinduerne, satte det også skub på udviklingen af bæredygtige løsninger som fjernvarme og produktion af vedvarende energi.  

“Det startede den grønne revolution i Danmark, før vi overhovedet rigtigt vidste, at den var grøn,” siger Dan Jørgensen på talerstolen i Sønderborg, inden han afslutter sin fortælling:

“Resten er, som man siger, historie.”

Men som man også siger, så har historien det med at gentage sig.

Næsten 50 år efter, at Yom Kippur-krigen mellem Egypten og Syrien på den ene side og Israel på den anden førte til de enorme prisstigninger på olie, har endnu en krig, denne gang på europæisk jord, igen gjort det nødvendigt for danskerne at tænke sig om, inden de skruer op for radiatorerne eller tænder for stikkontakten.

Efter Vladimir Putins invasion af Ukraine er priserne på energi steget så voldsomt, at man nu skal betale over ti gange mere for el og gas, end man skulle for bare et par år siden.

Det har allerede fået danskerne til at ændre deres forbrugsvaner. De kører langsommere på motorvejene, sænker indetemperaturen og vasker deres tøj, når strømprisen er lavest.

Nu er spørgsmålet, om kombinationen af den russiske invasion og danskernes økonomiske snusfornuft også kan kickstarte en ny grøn revolution, der måske ligefrem kan give langsigtede, grønne gevinster.

Der er noget, der tyder på det.

Et stort potentiale

Fra Christiansborg til Bruxelles lægges der aktuelt store planer om at sætte gang i energirenoveringer for milliarder af kroner og euro, og hvis boligejerne kaster sig helhjertet ind i kampen, kan der for alvor tages et opgør boligernes energiforbrug og skadelige effekter på klimaet.

Det mener interesseorganisationen Synergi, der repræsenterer en stribe internationalt dominerende danske virksomheder såsom Velux, Danfoss og Rockwool, hvor omsætningen stiger, når danskerne investerer i at sænke deres boligers energiforbrug.

Cirka 40 procent af Danmarks samlede energiforbrug går nemlig til opvarmning, ventilation og oplysning af bygninger.

Tre ud af fem danske parcelhuse har et energimærke i den forkerte ende af skalaen, og hvert løft af et energimærke giver besparelser på energiforbruget. Derfor har det sjældent været så fordelagtigt at investere i et lavere energiforbrug som netop nu, fortæller Katrine Bjerre, der er direktør i Synergi.

“Der er virkelig sket noget med rentabiliteten og tilbagebetalingstiderne på de her investeringer. Det ser væsentligt bedre ud i dag, end det gjorde før krisen,” siger hun.

I 2019 lavede EA Energianalyse en analyse for Synergi, der dokumenterede, at samfundet med fordel kan investere store beløb i renoveringer, der nedbringer energiforbruget.

Konkret vil effektive investeringer i energiforbedringer kunne reducere CO2-udledningen med to millioner ton CO2 i 2030 og sænke energiregningerne med 14 milliarder kroner samme år.

De gevinster er kun blevet større, vurderer Katrine Bjerre.

EA-analysen er ikke blevet opdateret med de nye energipriser, men i en lignende analyse af kommunernes muligheder for at gennemføre rentable energirenoveringer af deres offentlige bygninger er potentialet eksploderet.

De nuværende energipriser betyder således, at kommunerne med en engangsinvestering på fem milliarder kroner kan sikre sig et lavere energiforbrug, der vil give besparelser på næsten 600 millioner kroner hvert år.

Derfor vil investeringen være tjent hjem igen i løbet af bare lidt over ni år og derfra give varige besparelser for kommunerne. 

“Det er altså til at tage og føle på. Det er penge, man kan bruge på meget andet, og det må man sige, at kommunerne har brug for i øjeblikket,” siger Katrine Bjerre.

For boligejerne er det især de mindre investeringer såsom udskiftninger af gamle termostater og pumper eller installationer af moderne teknologi, der automatisk justerer varmen, så der er køligere, mens man er ude af huset, der bør overvejes på vej ind i den kommende fyringssæson, mener direktøren.

“Normalt siger vi altid, at man skal energirenovere i forbindelse med andre større renoveringer for at gøre det så omkostningseffektivt som muligt. Hvis man eksempelvis skal have nyt tag, så skal man samtidig lægge ny isolering. Men lige nu er der mange mindre selvstændige tiltag, der kræver mindre investeringer, men til gengæld har en tilbagebetalingstid på under et år med de nuværende energipriser,” siger Katrine Bjerre.

I klimatænketanken Concito er seniorrådgiver Michael H. Nielsen, der er tidligere mangeårig direktør i Dansk Byggeri, enig.

Han mener, at energikrisen har potentiale til at sætte skub i renoveringsraten af danskernes boliger, og at det kan til blive en stor klimagevinst.

“Hvis der er noget, vi har lært af krigen i Ukraine, må det være, at vi er blevet meget opmærksomme på, at vi ikke har vedvarende energi nok i hverken det danske eller europæiske energisystem – i hvert fald ikke i de næste mange år. Vi er alt for afhængige af fossile energikilder, der bliver leveret fra steder, vi ikke bryder os om,” siger Michael H. Nielsen.

Danmark har efter krigen allerede hævet ambitionerne for produktion af vedvarende energi og udrulning af fjernvarme, der kan gøre flere danskere uafhængige af de både dyre og i et sikkerhedspolitisk perspektiv tvivlsomme gasfyr.

Men krigen kan også danne grobund for et nyt besparelsesparadigme i den danske energi- og klimapolitik, der ifølge rådgiveren har været alt for domineret af et fokus på at øge produktionen af vedvarende energi.

“Energisektoren har været dygtig til at overbevise politikere og samfundet generelt om, at vi ikke behøver at interesserer os for energieffektivisering, da der i fremtiden vil være rigeligt med vedvarende energi, og at den næsten ville blive gratis. Man må bare sige, at den doktrin er blevet indhentet af en ny virkelighed,” siger han.

Kan det betale sig?

Allerede inden invasionen var det for mange danskere en udmærket forretning at investere i ekstra isolering, nye vinduer og moderne varmesystemer.

I hvert fald på den lange bane.

Det viser en dugfrisk analyse fra Nationalbanken, hvor bankens økonomer har kortlagt, hvad det i perioden 2014 til 2020 - og altså i en årrække, hvor energipriserne var langt lavere end i dag, betød for salgspriserne, når danskerne investerede i energirenoveringer af deres boliger.

I analysen lyder konklusionen grundlæggende, at man sagtens kan sætte gang i forbedringer med ro i maven, hvis man planlægger at blive boende i sit hjem, fordi langt de fleste energirenoveringer er rentable over mange år.

Hvis man derimod har planer om at flytte inden for en kortere årrække, skal man tænke sig grundigere om. Analysen viser nemlig også, at potentielle energirenoveringer i syv ud af ti af de danske boliger ikke vil øge salgsprisen tilsvarende.

Ifølge Nationalbankens analyse er det primært de mindre og billigere forbedringer i boliger, der også fører til højere priser, når boligen skal sælges. Det har altså ikke været det rette tidspunkt at investere i en ny varmepumpe eller en grundig omgang efterisolering kort inden et salg.

Konsekvensen af den konklusion er også, at det er de mindst CO2-besparende renoveringer, der bedst har kunnet svare sig.

Men den slutning kan de seneste prisstigninger meget vel have ændret på. Det mener i hvert fald Ole Hækkerup, der er direktør i Dansk Ejendomsmæglerforening.

Han fortæller, at energimærkning og særligt hvilken varmeforsyning, der er i den enkelte bolig, er blevet et helt afgørende parameter på boligmarkedet.

”Det er i den grad noget, kunderne spørger til. Der er for eksempel utroligt meget lettere at sælge et hus, der ikke har gasfyr,” siger han.

Der er samtidig den helt simple dynamik på spil, at de nuværende varmepriser betyder, at der ikke skal gå særligt mange vintre, før en ny varmepumpe eller et bedre isoleret loft har tjent sig hjem, forklarer direktøren.

”Energibesparelserne er bare større i kroner og øre. Så Nationalbankens data er desværre nok blevet overhalet af virkeligheden. Det er en helt anden situation, vi står i lige nu. Det her er virkelig noget, som købere og sælgere går op i,” siger Ole Hækkerup.

I notatet konkluderer Nationalbanken, at klimagevinsten af at gennemføre de 25 procent mest rentable energirenoveringer, der har det til fælles, at de vil betale sig tilbage ved salg, blot vil være på 13.000 ton CO2.

Det svarer til bare 0,02 procent af Danmarks udledning af drivhusgasser, og derfor mener Nationalbanken, der ikke har ønsket at give interview om analysen, at det kan være fornuftigt, når politikerne åbner diverse tilskudspuljer og fradragsmuligheder, der øger danskernes incitament til at investere i forbedringer af boligen.

Politikerne har øjnet sagen

Det er et budskab, der ikke virker helt tabt på de politiske partier.

Kort inden valgkampen officielt blev skudt i gang i begyndelsen af oktober, gik Venstre offensivt ud med et nyt forslag om at bruge 8,5 milliarder kroner fra det grønne råderum på forskellige typer af tilskud til energirenoveringer.

Partiet vil også have håndværkerfradraget genindført, så danskerne igen kan trække udgifter til energirenoveringer fra deres skattebillet.

“På længere sigt er det jo det bedste, vi overhovedet kan gøre for danskernes privatøkonomi, samtidig med at vi gør os mindre og mindre afhængige af et regime, som vil os det ondt og har vist sig villig til at bruge danskernes energiregninger som et våben imod os,” sagde partiets politiske ordfører, Sophie Løhde, da Venstre præsenterede sin nye klimaplan.

Konservative har fremlagt lignende planer om at betale husejere relativt store beløb for at energimærke og forbedre deres boliger, og i Socialdemokratiet virker tanken heller ikke fjern.

Det er imidlertid ikke kun de nationale politikere, der i højere og højere grad får øjnene op for energirenoveringer.

Det samme gør man i Bruxelles, hvor de forskellige EU-institutioner aktuelt sidder i afsluttende forhandlinger om både et nyt bygnings- og energieffektiviseringsdirektiv. Det sidstnævnte kommer til at sætte rammerne for, hvor meget landene skal spare på energien frem imod 2030.

Socialdemokraten Niels Fuglsang er medlem af Europa-Parlamentet og har gennem hele 2022 haft ansvaret for at føre forhandlingerne om det nye direktiv.

Her har han på nærmeste hold oplevet, hvordan invasionen og energikrisen har givet rygvind til ambitionerne om at spare på energien.

“Jeg tror ikke, at der er nogen tvivl om, at den krig har påvirket forhandlingerne. Der er kommet en meget bredere erkendelse af, at vi er nødt til at hæve ambitionerne på det her område,” siger parlamentarikeren.

Niels Fuglsang fik i september Europa-Parlamentets brede opbakning til, at han tager et sparemål om 40 procent i 2030 med til de videre og afsluttende forhandlinger med de europæiske energiministre og Europa-Kommissionen.

Her har man også indset gevinsterne ved at skrue ned for energiforbruget. Da Kommissionen oprindeligt fremlagde sit udspil til et nyt energisparemål for EU-landene, var det med et forslag om besparelser på 36 procent i 2030.

Efter invasionen blev det mål opdateret med en ny plan for, hvordan EU skal blive uafhængige af russisk gas, hvor Kommissionen løftede sit eget oprindelige udspil til et nyt energisparemål til 39 procent.

Den bevægelse sætter en streg under, hvor vigtigt det bliver at energirenovere bygninger over de kommende år, mener Niels Fuglsang.

”Kommissionen regner jo på tingene. Hvis vi hæver procentsatsen, skal vi bruge flere penge på at renovere bygninger, men vi sparer også nogle penge, når vi skal bruge mindre energi. Så når energipriserne stiger, kan det betale sig at have højere mål.”  

daniel@altinget.dk