Jurist om Næstved Kommunes træk fra privatpersoners pension: Det lyder ulovligt og groft
NÆSTVED-SAG: Hvis kommunen har givet urigtige oplysninger til Skat og pensionsselskaber for at få tabte penge ind via menige medarbejderes konti, er det formentlig ulovligt, vurderer en juraprofessor og en advokat.
I en eskalerende konflikt med en mindre lokal virksomhed er Næstved Kommune tyet til metoder, som meget vel kan vise sig at være i strid med loven.
Som Altinget har beskrevet, mener kommunen, at virksomheden Næstved Sprog- og Integrationscenter (NSI) skylder den mere end seks millioner kroner. Da NSI har nægtet at betale pengene, har kommunen i stedet forsøgt at hente pengene ind gennem den private virksomheds menige medarbejdere.
Konkret har kommunen registreret de ansatte som fratrådte med tilbagevirkende kraft. På den måde står der pludselig, at de ansatte ikke har haft nogen indtægt i en periode på tre måneder, og kommunen har dermed forsøgt at få tilbageført to millioner kroner i allerede indbetalte skatter og pensionsbidrag til sin egen konto. Det er lykkedes at få 700.000 ind, oplyser kommunen selv.
En mulighed, kommunen har haft, fordi den gennem mange år har stået for administrationen af NSI’s udbetaling af løn til sine ansatte.
De ansatte har i praksis ikke mistet selve deres løn, men de har mistet pensionsbidrag og ifølge NSI i visse tilfælde også feriepenge.
Og hvis kommunen bevidst har givet forkerte oplysninger til blandt andet Skat for at få udbetalt skatter og pensionsbidrag fra privatpersoner, er det klart ulovligt. Det vurderer en professor i erhvervsret og en advokat med speciale i offentlig ret.
”Det er jo forkert, det må man ikke,” siger professor emeritus fra Aarhus Universitet Ole Hasselbalch.
Alvorlig sag at give urigtige oplysninger
”Jeg har meget, meget svært ved at se, at kommunen kan komme igennem med en påstand om, at det er i orden. Det er en alvorlig sag at give urigtige oplysninger til en offentlig myndighed, især hvis man selv er en offentlig myndighed,” siger advokat og partner i Klar Advokater Casper Hauberg Grønnegaard, som tidligere har været konstitueret landsdommer.
Begge eksperter understreger, at de ikke kender detaljerne i den konkrete sag.
Kommunens administration af lønnen til NSI’s medarbejdere foregik normalt sådan, at kommunen hver måned lagde ud for løn, skat og pensionsbidrag fra sin egen konto. Og så refunderede NSI pengene et par dage efter.
Men som led i en længere konflikt stoppede NSI på et tidspunkt med at refundere pengene, og der gik fire måneder, før kommunen opdagede det. Og i et forsøg på at få pengene tilbage gik kommunen altså via de menige medarbejdere.
”Det er jo en forkert oplysning”
NSI og direktøren Carsten Lê Madsen har nu meldt Næstved Kommune til politiet, og kommunen vil ikke udtale sig Altinget, mens sagen bliver behandlet. Men i et referat har kommunen selv oplyst, at ”administrationen har forsøgt at få nogle af de udlagte penge retur ved at afgangsføre medarbejderne med tilbagevirkende kraft”.
Her skriver kommunen også, at øvelsen har resulteret i, at man har fået ”tilbageført skat, arbejdsmarkedsbidrag, pensionsindbetaling” for i alt to millioner kroner. Kommunen har dog senere oplyst til Altinget, at det kun lykkedes at få 700.000 ind.
Hvis kommunen hos Skat har registreret de ansatte som fratrådt, selv om de i praksis stadig var ansat, gik på arbejde og fik løn, er det klart ulovligt, vurderer Ole Hasselbalch.
”Det er jo en forkert oplysning til en offentlig myndighed,” siger han.
Og så længe NSI står som den reelle arbejdsgiver, mens kommunen kun har fuldmagt til at administrere lønnen, kan Næstved Kommune heller ikke argumentere for, at de fyrede medarbejderne med tilbagevirkende kraft.
”Kommunen kan ikke uden videre disponere hen over hovedet på virksomheden,” siger Ole Hasselbalch.
Går også ud over Næstveds skatteborgere
Advokat Casper Grønnegaard hæfter sig ved, at kommunen ikke har sørget for at have sikkerhed for sine penge i den aftale, der er indgået med NSI omkring administrationen af de ansattes løn.
”Det lyder, som om kommunen holder de ansatte som gidsler. Hvis kommunen var bange for at blive snydt af virksomheden, skulle de jo have lavet en aftale, der gav dem en garanti for pengene. Det har de ikke gjort, og når det så går galt, forsøger de at tørre den af på de ansatte – oven i købet ved at give urigtige oplysninger. Det er groft,” siger han.
Han peger på, at sagen også går ud over de almindelige borgere i Næstved Kommune.
”Det er jo borgernes penge, det handler om. Man kan sige, at der er gået fire måneder, hvor borgerne i Næstved Kommune har betalt millioner af skattekroner til en virksomhed, som i princippet kan gå konkurs i morgen. Og kommunen har ikke dækket sig ind på nogen måde,” lyder kritikken fra Casper Grønnegaard.
Prøv quizzen: Kan du huske ministrene fra 90'erne?
Skal man tvinge børn fra ghettoer i vuggestue? Her er argumenterne for og imod
