Jeg ville ønske, Helle Thorning havde slået håret ud, da hun var statsminister
KOMMENTAR: En kvinde med flagrende lokker og lange negle er ikke og bør ikke blive bedømt mindre begavet eller kompetent alene på grund af sin fremtoning.
Jeg havde egentligt altid troet, at alle andre kvinder hamrede et knæ i skridtet på mænd, der ikke kan opføre sig ordentligt. Jeg er nærmest flov over, at jeg først for få år siden blev klar over, at det ikke forholder sig sådan. At det ikke er alle, der reagerer. At det ikke er alle, der siger pyt. At det ikke er alle, der ved, at det foregår.
Virksomhederne er langt om længe godt i gang. Det er dog ikke mere end blot et par år siden, jeg blev mødt med snak om, at selv landets største virksomheder slet ikke kendte til seksuel chikane. Typisk mandebestyrelser at sidde og blive enige om sådan noget pjat.
Jeg var ikke ret gammel, da jeg første gang fik en fremmed mands hånd på røven. Jeg stod i en butik, og han var hurtigt væk igen. Jeg kan huske forvirringen - og kvalmen. Men også at dem, der stod rundt om, lod som ingenting.
Samme oplevelse havde jeg som teenager ved tandlægen, der lige skulle skubbe lidt til mit bryst, når jeg havde lagt mig. Du ved, brysterne ryger lidt ud til siden, men jeg tænker ikke, at det var så voldsomt, at det ligefrem generede ham. Klinikdamerne sagde ikke noget. Første gang tænkte jeg, at det nok var en fejl. Anden gang besluttede jeg mig for at finde en anden tandlæge. Da jeg blev lidt ældre, nøjedes jeg ikke med bare at vælge fra. Jeg har også klart og tydeligt sagt fra.
Nej, jeg vil ikke danse med Benny, som, man udmærket godt ved, har taget tøjet af én, inden musikken stopper. Nej, jeg vil ikke behandles som bordpynt i bestyrelseslokalet. Nej, jeg vil ikke bare se på, at andre kvinder trynes eller bedømmes på eksempelvis tøjvalg.
Jeg ville sådan have ønsket, at Helle Thorning-Schmidt havde slået håret ud og fyret den af, da hun var statsminister. Jeg tænkte altid, at den tilknappede og stramme stil skyldtes, at hun er så smuk, at det ville være for overvældende for alle, hvis hun også var smart. Men sandheden er jo nok desværre den, at de fleste - ligesom Berlingskes Birgitte Erhardtsen - vurderer en kvinde med knold og korte negle som mere begavet og kompetent end en kvinde med flagrende lokker og lange røde kløer.
Alene mit sprogbrug her indikerer også en forskel. Lokker og kløer… uhhhh. Kvinder bare drager de stakkels mænd.
Når det er sagt, har jeg dårlig smag i munden over alle de kommentarer, jeg selv er kommet med eller har grinet af. Ha ha, hun må da have glemt sine bryster. Ha ha, hun har da ikke fået de læber af at fløjte. Ha ha, hun trænger i den grad til en ordentlig rusketur. Det sidste siger jeg stadig - ligesom jeg kan finde på at sige tøs om en mand med langt hår - typisk en fodboldspiller, der ømmer sig.
Det er forbandet politisk ukorrekt. Jeg ved det godt, og jeg har bare at stramme op. Min pointe er, at det her kommer til at tage tid. Vi kommer til at ændre vores adfærd og sprogbrug, men vi kommer også til at tilgive hinanden. For det, der er sket, og for det, vi endnu ikke har styr på.
Quentin Tarantinos 'Kill Bill' og EU kan få én ting til fælles
Partihop straffes hårdere i kommunerne end i Folketinget
