Dagbladet Information udpeger ny vicedirektør

Udviklingsdirektør på Dagbladet Information er tiltrådt i en nyoprettet stilling som vicedirektør.

Rasmus Øhlenschlæger Madsen er ny vicedirektør på Dagbladet Information. 

Det skriver dagbladet i en pressemeddelelse. 

Det er en nyoprettet stilling, som han skal bestride. 

"Det handler om at få så meget som muligt ud af det fremragende indhold, vores journalister producerer, og at prioritere og finansiere de indsatser, der sikrer os størst mulig rækkevidde på den digitale omstillings præmisser. Jeg glæder mig til at fortsætte det arbejde – og lægge nyt til i de kommende år," siger Rasmus Øhlenschlæger. 

Han kommer fra en stilling som udviklingsdirektør på Information, som han har haft de seneste syv år. Han har tidligere været redaktør og redaktionschef på Gyldendal. 

"Information er som alle andre aviser mærket af stigende distributionspriser og faldende annonceindtægter, og vi ser et akut behov for at prioritere nye indtægtsstrømme, som vi i de seneste år har gjort gennem nye kanaler, kommercialisering af den digitale omstilling og nye partnerskaber. Rasmus Øhlenschlæger Madsen har været i front for dette, og som vicedirektør skal han fortsætte og udvide denne opgave," siger, administrerende direktør, Stine Carsten Kendal.

Forrige artikel Socialdemokratiets politiske ordfører går på barsel Socialdemokratiets politiske ordfører går på barsel Næste artikel FH lader Lizette Risgaard beholde to tunge bestyrelsesposter FH lader Lizette Risgaard beholde to tunge bestyrelsesposter