I strid med partilinje: Tidligere SF-borgmester modtager millionvederlag
VEDERLAG: Tidligere SF-borgmester Ninna Thomsen hæver stadig sit vederlag trods nyt direktørjob i Mødrehjælpen. Det sker i kølvandet på forslag fra SF og Enhedslisten om, at det kun skal gælde tidligere borgmestre uden nyt job.
Folketinget behandlede i sidste uge et beslutningsforslag fra SF og Enhedslisten om at afskaffe vederlag til borgmestre og regionsrådsformænd, som træder direkte ind i et nyt job efter perioden som folkevalgt.
En problemstilling, der blandt andet er blevet sat fokus på i sagen om den afgåede miljø- og teknikborgmester i København Morten Kabell (EL), som modtog eftervederlag, på trods af at den tidligere borgmester tiltrådte i et nyt job umiddelbart efter sin tid som borgmester.
Samme dag som folketingsmedlemmerne behandlede forslaget fra SF og Enhedslisten, offentliggjorde Mødrehjælpen navnet på deres nye direktør. Det er Ninna Thomsen, SF’s tidligere borgmester i Københavns Borgerrepræsentation. Og trods udsigterne til en god løn i sit nye job, har hun ligesom Morten Kabell valgt at tage imod sit eftervederlag.
Det bekræfter hun overfor Politiken.
”Ja, jeg modtager et eftervederlag og følger dermed de regler, som Folketinget har udstukket,” skriver Ninna Thomsen til Politiken.
Efter otte år som borgmester har hun ret til at modtage omkring en million kroner.
Med sin beslutning går den tidligere SF-borgmester dermed mod partilinjen. SF vil nemlig gerne ensrette reglerne for eftervederlag, således at tidligere borgmestre og regionsrådsformand skal følge samme regler som folketingsmedlemmer og ministre. Partiets gruppeformand Jacob Mark vil ikke kommentere på Ninna Thomsens beslutning overfor Politiken.
Flertal i Folketinget imod forslaget
Selvom der eksisterer en regel for folketingsmedlemmer og ministre, som umuliggør, at eksempelvis Ninna Thomsen kan modtage sit eftervederlag, så var regeringen og Socialdemokratiet ikke indstillede på at udstrække ordningen til at gælde borgmestre og regionsrådsformænd.
For regeringspartierne og Socialdemokratiet hæfter sig blandt andet ved, at reglerne for eftervederlag lige er blevet ændret, og at ”pakken” skal ses i en helhed.
Der var dog et enkelt regeringsparti, som kunne se fornuften i forslaget, og som, hvis de ikke havde været en del af regeringen, havde støttet det.
Konservatives Mette Abildgaard (K) takkede således oprigtigt for forslaget og fortalte, at det havde givet anledning til en diskussion i folketingsgruppen hos Konservative.
Og Konservative er faktisk enige i forslaget, men kunne altså ikke støtte beslutningsforslaget i Folketinget, da partiet er en del af en regering, som vil det anderledes.
Mette Abildgaard mente i modsætning til de øvrige partier, som ikke ville støtte forslaget, at man godt kunne behandle den enkeltstående justering, som beslutningsforslaget indebærer.
For forslaget var Dansk Folkeparti, Radikale, Alternativet og naturligvis forslagsstillerne Enhedslisten og SF.
Læs hele forslaget her.
Månedens bøger: Se Kirsten Bierings boganbefalinger
Han skal slukke Maria Gjerdings præsident-drøm: ”Jeg er fri af partipolitik”
