I krogene taler de om, at Marie Bjerre bliver partiets næste stjerne. Men først skal hun vise, at klima kan være en trumf for Venstre

Det er ikke længe siden, at Tommy Ahlers var en af Venstres superstjerner. Med vælgertække, en aura af smarte løsninger og bedre tider forude.

Nu er han ude. Ellemanns Venstre blev endnu engang slået tilbage til start.

Men med Ahlers exit skete også noget andet.  

Et politisk talent, der ikke er danmarkskendt som Ahlers og som nyvalgt ind til nu mere eller mindre har stået i baggrunden ikke mindst på grund af coronakrise, skal pludselig hjælpe Jakob Ellemann-Jensen med at gøre Venstre til et moderne klimaparti.

Det var ikke tilfældigt, at det blev hende, som skulle afløse Ahlers som partiets nye klimaordfører. Bredt i partiet har man meget høje tanker om nordjyske Marie Bjerre, der er rundet af både VU-baggrund og en succesfuld karriere fra et førende advokathus i København.  

”Hun er et kæmpe talent”, ”en stjerne i svøb”, ”et nordjysk håb”, der er ”lidt en superkvinde” som ”kan rumme både by og land” og vil ”frem i verden”. “Hun er Venstres fremtid”, lyder det for eksempel fra en række forskellige kilder i Venstre. 

Ifølge partiformand Jakob Ellemann-Jensen har Venstre for længe været for fodslæbende og skal i stedet stå i spidsen for et borgerligt klimaprojekt, der kan udfordre de røde partier på en dagsorden, som er blandt de vigtigste for vælgerne. 

"Den opgave var tiltænkt Ahlers, og det er den opgave, Marie Bjerre nu skal løfte,” siger Altingets politiske redaktør, Esben Schjørring, og fortsætter:  

”En ting er konkrete aftaler med andre partier, men det handler også rigtig meget om Venstres indre liv. For der sker en armlægning i partiet nu. Så hun skal ikke kun profilere partiet, hun skal også evne at få store dele af partiet med på klimadagsordenen. Det er en nøglerolle i det projekt, Ellemann mener Venstre skal være. Det er ikke en let opgave.” 

Der er ikke meget, der har været nemt i Venstre siden folketingsvalget i 2019. Faktisk krakelerede det hele lige som Marie Bjerre blev valgt.  

Rundet af Fogh-æraen

Selvom 35-årige Marie Bjerre tilhører en ny generation i folketingsgruppen, der ikke var en del af formandsopgør og intrigerne under og efter VLAK-regeringen, så blev hun med ét vidne til sit partis voldsomme magtkampe ovenpå valget.

Som nyvalgt skulle Marie Bjerre for første gang deltage i sommergruppemødet i 2019. Her endte hun på første parket til formandsopgøret i Venstre, da Claus Hjort Frederiksen eftersigende rejste sig og opfordrede Kristian Jensen til at trække sig som næstformand.

Hun var pludselig i et Venstre, der var lysår fra den storhedstid, som partiet befandt sig i i 2001, hvor Marie Bjerre meldte sig ind i Venstres Ungdom i Viborg. Dengang havde hendes politiske idol og inspirationskilde Anders Fogh Rasmussen netop vundet magten tilbage til de borgerlige efter et årti under Socialdemokratiets røde faner. 

Ifølge hende selv skyldes valget af VU, at hun var ambitiøs med sin skolegang, og hun var på udkig efter et fællesskab, hvor der ”var plads og frihed til at være dygtig”. Det fandt hun blandt de unge venstrefolk. 

Vejen til politik blev dog banet allerede før Foghs magtovertagelse. I løbet af sin folkeskoletid blev Marie Bjerre aktiv i Folkeskoleelevernes Landsorganisation side om side med blandt andre Martin Justesen, som siden er endt i Statsministeriet som Mette Frederiksens højre hånd.

Efter gymnasietiden på Viborg Katedralskole, hvor også Fogh gik i sin tid, flyttede Marie Bjerre til København for at studere jura. Sideløbende med studierne begyndte hun at arbejde for Venstre på Christiansborg, først for Søs Marie Serup i pressetjenesten og senere for Troels Lund Poulsen, da han blev politisk ordfører.  

Juraen endte dog med at vinde over politikken i første omgang, og hun gjorde karriere på et stort advokatkontor i København, der også førte til udlandsophold på eliteuniversitetet Berkeley i Californien.  

Hendes internationale udsyn siges også at være årsagen til, at hun ikke kunne holde sig fra politik. Ovenpå folketingsvalget i 2015, hvor Dansk Folkeparti stormede frem - i høj grad på bekostning af Venstre - sad hun tilbage med følelsen af, at Danmark lukkedes sig for meget om sig selv. Og hvis man er frustreret, så må man selv gøre noget ved det, fortæller hun til Altinget.

I foråret 2016 blev hun Venstres nye kandidat i Himmerlandkredsen. 12.699 vælgere i Nordjylland bragte hende tre år senere i Folketinget, som en af de nyvalgte med det bedste stemmetal.

Ambitiøs “jernlady”

Marie Bjerre blev kort efter folketingsvalget Venstres socialordfører og kom med på partiets grønne hold som bæredygtighedsordfører. Derfor er hun næppe helt uforberedt til opgaven som klimaordfører, selvom de to første år i Folketinget har været farvet af Venstre-opgør og coronakrisen, der nærmest har skabt undtagelsestilstand i dansk politik.  

Midt i undtagelsestilstanden blev Marie Bjerre i foråret mor for anden gang, hvor hun tog to måneders barselsorlov i alt. I anledning af barselsorloven dedikerede Venstres politiske ordfører Sophie Løhde et facebookopslag til at rose Bjerre, som hun kaldte for "politisk jernlady" og "en forbilledlig repræsentant for de nordjyske vælgere". 

I begyndelsen af maj var Marie Bjerre tilbage på Christiansborg med sin otte uger gamle datter i en bæresele. Lige nu balancerer hun mellem en travl hverdag i København og et familieliv hjemme i Aalborg. 

Den ambitiøse fremfærd har også givet Bjerre et par slag. For selvom hun får ros for sin indsats i forhandlinger om blandt andet biobrændstoffer, sin kamp for kvinder skal kunne "komme sent hjem fra arbejde" og ikke skamme sig, og sin hårdtslående kritik af regeringens håndtering af minksagen lokalt i Nordjylland, har hun også lavet nogle fejl, når hun har været for hurtigt ude.

“Det er rigtig godt, at Marie blev valgt, mens Venstre er i opposition, for man lærer så meget grundlæggende håndværk med fire år på oppositionsbænkene,” siger et ældre folketingsmedlem, der har kendt Bjerre i mange år.

Et eksempel på det viste sig i folketingssalen, hvor hun blev irettesat af børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S). Ministeren mente ikke, at Bjerre havde styr på substansen i det beslutningsforslag, hun havde kaldt ministeren og Folketinget sammen om. Det medførte, at ministeren fra Folketingets talerskol gav Bjerre et ”crashkursus i, hvad der er af forskellige typer pasningsordninger”. 

Allierede talenter

Hendes politiske slagkraft i Venstres gruppe er enkelte fejlskud til trods ikke gået ubemærket hen. Da Marie Bjerre blev udnævnt som ny klimaordfører, var selve udnævnelsen da heller ikke en særlig stor overraskelse i Venstre. Det var forventningen, at partitoppen ville vælge det unge folketingsmedlem, og da Tommy Ahlers meldte sin afgang fra Folketinget, pressede Bjerre selv på for at overtage hans ordførerskab. 

Marie Bjerre har en stor stjerne i partiledelsen, og hun beskrives som et af partiets store talenter. En betegnelse, som hun deler med en af sine nærmeste allierede.

Ifølge Altingets kilder er det særligt folketingskollegaen Morten Dahlin, hun er tæt på. Det er ikke blot på et personligt plan, de ses også privat. De to ligger også tæt politisk. Ifølge Marie Bjerre selv er hun - trods sit erklærede internationale udsyn - tilsvarende fortaler for en stram udlændingepolitik ud fra logikken, at for meget indvandring helt naturligt vil føre mere regulering med sig og deraf et mindre frit samfund. Og det er hun som liberal imod. 

På trods af deres ligheder er de endt med hver deres profil. Mens Morten Dahlin har fået rollen som partiets nye værdikriger, indtager Marie Bjerre rollen som den grønne stemme, der skal bygge bro mellem land og by. 

Fra tabersag til trumf

Hendes nye rolle bliver central internt i partiet, men også helt konkret i klimaforhandlinger og med partiets kommende klimaudspil. Hun vil dog ofte skulle danne parløb med partiformand Jakob Ellemann-Jensen eller være flankeret af finansordfører Troels Lund Poulsen. 

”Marie skal være med til at slå Venstre fast som klimaparti, hvor arbejdspladser og klima ikke er hinandens modsætning, men begge dele kan fremmes, hvis det gøres klogt, og man vil bruge penge på det,” lyder jobbeskrivelsen fra en kilde i V-toppen. 

Det lyder måske lige til, men det er det langt fra. Og slet ikke i Venstre, der ofte er splittet imellem et Landbrugs-Venstre og et By-Venstre, der har det med at betone ”progressive” dagsordener som klima, metoo og øremærket barsel forskelligt. 

Det er dagsordener, som Jakob Ellemann-Jensen gerne ser, at Venstre fremover står ”rigtigt” i fra start. Som han forklarede i et interview i Information i sommer: 

”Vi har i mange år været fodslæbende på klimadagsordenen. Jeg ville ønske, at jeg kunne sige noget andet, men det har vi jo,” sagde Jakob Ellemann-Jensen og tilføjede, at en lærdom fra folketingsvalget i 2019 er, at politikerne bliver bedømt af vælgerne på, om de ”er villige til at erkende, at klimaet er vores generations ubetinget største udfordring”. 

”Jeg er der i den grad nu,” sagde Ellemann til avisen, og det samme lyder om Marie Bjerre, der selv har sagt, at en ansvarlig generation ikke overlader ”klimagæld” til den næste. 

Venstre skal være offensiv på klimapolitikken – fordi det optager de unge, og fordi det er liberalt at tage ansvar for at løse problemerne, lød det også fra Marie Bjerre i en tale på Venstens landsmøde sidste år.

Når Venstre ifølge Ellemann skal være klimaparti, hænger det også sammen med den politiske virkelighed. Man kan så at sige ikke være sorte, hvis vælgerne er grønne. Og problemet er, at når vælgerne tænker grønt, tænker de fleste ikke på Venstre men på røde partier. 

Det bekræftes af valgforskere, der også er nået frem til, at langt størstedelen af de afgørende vælgere, der skiftede fra blå til rød blok ved folketingsvalget i 2019, havde klima som et af de vigtigste emner for krydset. 

Venstres kampe under Løkke for ”grøn realisme”, landbrugspakke, annullering af klimamål og kritik af Klimarådet frem mod det seneste folketingsvalg har nok ikke hjulpet. 

Venstres ømme tå

Det er dog ikke vælgere eller alle i Venstre, der er lige begejstret over udsigten til at tænke i klimagæld, klimabudgetter, ensartet CO2-afgift eller flere penge til elbiler og grøn forskning på bekostning af velfærd. 

Ikke mindst i de egne af landet, hvor Marie Bjerre også skal genvælges, og hvor partiet lige nu står til tilbagegang ifølge meningsmålingerne. 

”Der kan godt være faldgruber i det, for man kan ikke gøre alle tilfredse. Og Marie skal vælges i Himmerland i Nordjylland. Det er langt væk fra København, hvor klimadagsordenen er større,” siger en V-kilde med indgående kendskab til den nordjyske vælgerbase. 

Og det kan blive op ad bakke at få hele det gamle landbrugsparti med på en "progressiv" klimavogn, for By- og Land-Venstre er blevet skærpet med opgøret med den tidligere næstformand Inger Støjberg. Det har man også fornemmet i landbrugsforhandlingerne, og det fik man at se under Minksagen, hvor Ellemann hurtigt sadlede om og måtte orientere sig mere mod sit landbrugsbagland. 

Og det så man, da Inger Støjberg trak sig, og en tidligere klima- og energiordfører i en intern mail til folketingsgruppen tordnede, at nu var Venstre åbenbart ikke længere et parti, ”der både skal kunne tale til lastvognsmekanikeren i Vestjylland og advokaten på Frederiksberg samtidigt.” 

Altingets politiske redaktør Esben Schjørring vurderer, at hvis Marie Bjerre skal blive en succes og hjælpe med at gøre klima til en trumf og ikke en tabersag for Venstre, så skal hun have noget albuerum. 

”Hvis hun skal lykkes, så skal hun tilkæmpe sig en fremtrædende plads. Tommy Ahlers var kendt i forvejen, og der skal ske noget, hvis Ellemanns projekt skal blive en succes allerede ved næste valg,” siger Esben Schjørring. 

De mange kilder, Altinget har talt med i Venstre, er fortrøstningsfulde, når det gælder Marie Bjerre. Med ordene fra en central V-kilde, der har kendt hende, siden hun var medlem af Venstres Ungdom: 

”Marie er ung og kan med sin baggrund være med til at bygge bro mellem Venstres traditionelle bagland og byerne. Og så er hun god til de politiske fortællinger. Hvorfor Venstre skal have en offensiv klimapolitik. Det er ifølge hende ikke på trods af vores baggrund i landbruget, men på grund af det.” 

”At hvis nogle skal gå op i det, så er det os.” 

Marie Bjerre blev Venstres klimaordfører 26. august. 

 

Portrættet af Marie Bjerre er baseret på baggrundsinterview med en række kilder i og omkring Venstre. Der er truffet et redaktionelt valg om at lade kilderne optræde anonymt, for de kunne tale så frit som muligt.

mj@altinget.dk, red@altinget.dk