For idrætspolitikken blev det et forsømt forår

Fra sin første færd i ministeriet har Jakob Engel-Schmidt (M), markeret sig som en kulturminister med uvant stor interesse for idrætten.

Han udviste hurtigt nultolerance overfor russiske atleters deltagelse i OL og andre internationale sportsbegivenheder.

Han roses for at bedrive et offensivt ministerskab. Hvor andre kulturministre har ladet idrætsaktørerne komme til dem, griber Jakob Engel-Schmidt selv knoglen, forlyder det.  

Og så sikrede han usædvanlige millionbevillinger til eliteidrætten, i form af Team Danmark og Sport Event Danmark, på finansloven i 2023, hvormed han illustrerede, at Danmark har fået en kulturminister med magt.

I starten af året lød det om Jakob Engel-Schmidt fra DGI-formand, Charlotte Bach Thomassen:

”Vi kan tydeligt mærke, at han er helt inde i kernen og sidder i de afgørende udvalg,” udtalte hun til Altinget.

Her et halvt år senere, er der ingen tvivl om, at kulturministerens personlige passion for idrætten er intakt.

I den kuriøse ende kan det nævnes, at Engel-Schmidt, før Lyngby Boldklubs afgørende kamp for at blive i Superligaen, var taget i TV2 News-studiet for udelukkende at tale om sit forhold til den kongeblå fodboldklub.

Men der tegner sig også et andet billede.

Nemlig at Jakob Engel-Schmidt og regeringen holder idrætten i venteposition i forhold til en række konkrete politiske tiltag, der kan få stor betydning for udviklingen i sektoren.

Med andre ord skal SVM-regeringen snart til at føre konkret idrætspolitik ud i livet, hvis regeringen og ministeren i fremtiden også vil fremstå som handlende og initiativrig, når det kommer til substansen.

Evaluering af udlodningsloven

Den største opgave i idrætsbunken på Engel-Schmidts skrivebord er evalueringen af udlodningsmidlerne.

Evalueringen skulle have fundet sted i 2021, men er siden blevet udskudt et utal af gange.

I april udtalte ministeren til DR, at evalueringen er ”en af de ting, jeg har på min liste.”

Selv om forhåbningerne til evalueringen i idrætssektoren er vidt forskellige, er der enighed om, at den manglende politiske ageren skaber en usund usikkerhed om idrættens finansiering.

I DIF og DGI ser man ikke grund til at ændre væsentligt på udlodningsmidlernes fordelingsnøgle, hvorfor forbundene sådan set er tilfredse med status quo. Alligevel har man en interesse i at vide sig sikker på fremtiden.

I organisationer som GAME, der håber at få en større og fast bid af midlerne, er man naturligvis også interesseret i vished. Ikke mindst fordi selv mindre faste millionbeløb kan få stor betydning for deres virke.

{{toplink}}

Aktuelt er der dog ikke meget, der tyder på, at de tektoniske plader forskyder sig. I kølvandet på de nye medlemstal fra april, der viste, at der er 2,4 millioner medlemskaber i DGI og DIF, står de store forbund stærkt politisk.  

Senest erklærede én af Christiansborgs og regeringens vigtigste idrætspolitiske stemmer, kulturordfører Mogens Jensen (S), sin fortsatte støtte til Bevæg dig for livet, ligesom han fremhævede folkeskoleaftalen, hvor der lægges op til mere samarbejde mellem folkeskole og foreninger i idrætsundervisningen.

Hvis det fortsat skal give mening for regeringspartierne at opfordre til øget inddragelse af civilsamfundet, er det ikke nødvendigvis et hensigtsmæssigt signal at reducere støtten til de store forbund.

Ministerens hjertebarn

Et andet tiltag, der lader vente på sig, er kulturpasset.

Og der er blevet bemærkelsesværdigt stille om Jakob Engel-Schmidts hjertebarn, som det er blevet kaldt.

Både i regeringsgrundlaget og finanslovsaftalen 2024 er kulturpasset, der også vil omfatte deltagelse i idrætslivet, nævnt.

Ventetiden handler næppe om, at der mangler politisk opbakning til at sikre unge uden job og uddannelse adgang til kulturtilbud.

{{toplink}}

Årsagen er nok snarere, at der er uvished om, hvordan man bedst får de unge ud i eksempelvis idrætstilbud.  

Oprindelig lød det første bud på en udformning af kulturpasset på, at de 140 millioner skulle fordeles ligeligt mellem de over 40.000 unge via en app, som kunne bruges til at købe sig adgang.

Siden er der dog rejst kritik af den idé fra flere sider, da det frygtes, at de unge ikke vil udnytte tilbuddet, hvis indsatsen ikke bliver mere håndholdt. 

Derfor forlyder det også, at en bred app-løsning ikke nødvendigvis længere er på ministerens tegnebræt, men at man sigter efter en mere fokuseret model.

Sikkert er det imidlertid, at den relativt store pengepose, der følger kulturpasset, gør en kommende aftale til væsentlig politik på idrætsområdet.

Ikke kun på kulturministerens bord

Det skal retfærdigvis siges, at de ventende idrætsopgaver ikke kun ligger på kulturministerens bord.

I maj lød det fra erhvervsminister, Morten Bødskov (S), at evalueringen af hvidvaskvejledningen til banker ventes færdiggjort i 2024 og altså ikke i foråret 2024, som det oprindelige hed sig i vejledningen.

Med udskydelsen må aktørerne således vente på at finde ud af, om bankerne siden 2022 har gjort livet lettere og dokumentationskravene færre for blandt andre idrætsforeninger, der kan klassificeres som lavrisikokunder.

Som Per Paludan Hansen, formand for Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS), har fortalt til Altinget, tror han ikke, at evalueringen vil vise, at bankerne grundlæggende har ændret praksis. En prognose en række aktører i idrætten deler.

Ifølge Morten Bødskov kommer den udskudte evaluering ikke til at betyde noget for det udspil om en basal foreningskonto, som han og Jakob Engel-Schmidt varslede ville se efterårets lys i 2024.

Men som Per Paludan Hansen har anført, så bliver evalueringen i hvert fald væsentlig i forhold til at kunne vurdere, hvor mange foreningerne der hurtigt kan få adgang til den basale konto, og dermed om regeringen vil nå et stort mål: At lette friktionen i foreningsdanmark.

Og hvis evalueringen viser det, som formanden for Dansk Folkeoplysnings Samråd spår, så vil afbureaukratiseringen i endnu højere grad være et punkt på dagsordenen, idrætten vil ønske, regeringen handler hurtigere på.

Det skal dog anføres, at regeringen, med blandt andre Engel-Schmidt i spidsen, 3. juni offentliggjorde et udspil, der gør det nemmere for unge at arbejde som frivillige i foreningerne uden at komme i karambolage med arbejdsmiljøreglerne.

En bred sag

Hvor flere af de ventede sager har stor betydning for idrættens organisation og finansielle vilkår, men måske knap så stor bevågenhed i den brede offentlighed, så forholder det sig lige modsat med eventuelle indgreb overfor betting-branchen.

Her er det særligt et muligt forbud mod betting-reklamer, der har nydt stort folkeligt fokus. Ikke mindst efter, at Ungespilspanelet, der blev nedsat i skatteminister, Jeppe Bruus (S), selv, i februar anbefalede et totalforbud.

{{toplink}}

Jeppe Bruus kom i 2022 med et udspil, der skulle stramme grebet om betting-industrien, men efter S-regeringen fik tilføjet et ”V” og et ”M”, er der ikke sket mere.

Mulige restriktioner af for eksempel reklamer vil ikke få mærkbare konsekvenser for idrætten, men i et system, hvor en sektor er så finansielt afhængig af en industri (udlodningsmidlerne til idrætten kommer dog ikke fra Oddset), kan det selvfølgelig ikke undgå at have interesse.

Der er altså nok at tage fat på for Jakob Engel-Schmidt og regeringen, når sommeren er ovre og arbejdstøjet igen skal på.

Og med Lyngby Boldklubs overlevelse in mente bør der være godt med overskud til at fokusere på idrætspolitikken.

jeppe@altinget.dk