I den svenske valgkamp taler politikerne om et nyt atomkraftværk i Barsebäck. Det kan komme Danmark til gode, siger forsker

Skal der bygges et nyt atomkraftværk igen i Barsebäck 20 kilometer fra København? Det er et spørgsmål, som har taget dagsordenen i den svenske valgkamp. Et atomkraftværk i Sydsverige kan have flere fordele for Danmark, vurderer atomkraftekspert.

Sverige har i snart 50 år været splittet over spørgsmålet om atomkraft.

Senest har lederen af Kristdemokraterna, Ebba Busch, foreslået at genopføre et – med danske øjne – omstridt atomkraftværk i Barsebäck i Skåne på den anden side af Øresund blot 20 kilometer fra København.

"Sverige har brug for ny kernekraft. Vi har brug for en plan for 10-12 reaktorer," sagde hun til SVT.

Der er ingen tvivl om, at atomkraft er et stort valgtema i den igangværende valgkamp, som deler vandene blandt politikerne i Rigsdagen – det svenske folketing. Sådan lyder det fra Johanna Alskog, redaktør på portalen Miljø & Energi hos Altinget Sverige.

"Atomkraft er blevet et stort emne igen i takt med, at Sverige er i gang med at omstille sig fra vandkraft til vindkraft, samtidig med at elforsyningssikkerheden er blevet usikker i særligt Sydsverige," siger hun.

Mens valgkampen i Sverige spidser til, taler den borgerlige fløj bestående af Moderaterna, Liberalerna, Kristdemokraterna, Sverigedemokraterna meget varmt for atomkraft, efter Sverige sammen med en række andre lande rammes af en energi- og forsyningskrise med høje prisstigninger som følge af krigen mellem Ukraine og Rusland.

Moderaternes statsministerkandidat, Ulf Kristersson, har under en valgturné sagt, at han finder det "meget interessant", da han blev spurgt, om han gerne vil se nye atomkraftværker i Barsebäck.

Mange svenskere har en klar holdning til atomkraft, og derfor kan det ende med at have indflydelse på valgresultatet i sidste ende, vurderer Johanna Alskog:

"Atomkraft kommer absolut til at have en stor betydning for valget. Men vælgerne forstår også, at atomkraft ikke er nogen hurtig lappeløsning på de høje prisstigninger."

Kan gavne Danmark

Det er flere år siden, at atomkraftværket i Barsebäck blev lukket. Men da det var i drift, anmodede skiftende danske regeringer gentagende gange om at få det lukket ned på grund af nærheden til den tætbefolkede danske hovedstad.

Spørgsmålet er derfor, om vi skal bekymre os i Danmark, hvis et nyt atomkraftværk bliver en realitet.

"Nej", lyder svaret prompte fra Bent Lauritzen.

Han er sektionsleder på DTU Fysik på Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og forsker i atomkraft.

"De atomkraftværker, der bliver bygget i dag, er meget sikre. Derfor mener jeg ikke, at der er nogen grund til at være bekymret fra dansk side," siger han.

I øjeblikket er der seks reaktorer i drift i Sverige, mens seks andre er nedlagte. Det gælder blandt andet to reaktorer ved Barsebäck. Barsebäck 1 blev lukket i 1999 og Barsebäck 2 i 2005.

Nedlukningerne skabte dengang glæde blandt flere i Danmark. Men ifølge Bent Lauritzen kan det faktisk gavne os, hvis der kommer et nyt atomkraftværk i Barsebäck.

Vi kan blandt andet forvente at få en mere stabil og miljørigtig strømforsyning, lyder det.

"Det er en energiform, som på mange måder er bæredygtig, blandt andet fordi den ikke udleder CO2. Samtidig kan man regulere den og altså skrue ned og op for strømmen. Man vil kunne levere strøm i alle døgnets timer i modsætning til de fluktuerende varierende vedvarende energikilder," siger han.

Østdanmark er forbundet med Sydsverige via nogle kabler, og derfor vil det både øge Sveriges og Danmarks forsyningssikkerhed, fortæller han. Det vil sige, at atomkraftværket vil kunne levere strøm til Danmark i de perioder, hvor vi ellers måtte mangle på grund af manglende vind eller sol.

"Vores forsyningssikkerhed i Danmark er i stigende grad baseret på, at vi kan importere strøm fra udlandet, når vi ikke selv har nok strøm fra vores egen forsyning," siger han.

{{toplink}}

Alle forudsætninger på plads

Atomkraft fylder generelt noget mindre i Sveriges samlede elforsyning i dag, end før Barsebäck 2 lukkede ifølge Bent Lauritzen.

I 2004 bestod elforsyningen af 50 procent atomkraft. I en årrække har den ligget stabilt på omkring 40 procent, mens den i 2021 lå nede på 30 procent, påpeger han.

Hvis man i Sverige vedtager at bygge et atomkraftværk i Barsebäck efter et valg, hvor lang tid kan der gå, før vi kan få strøm derfra?

"I et land som Sverige kan det gå langt hurtigere end Danmark, fordi Sverige har alle forudsætninger på plads. De har blandt andet fire placeringer, og de har det administrative på plads. Der vil gå nogle år med at behandle ansøgninger og beslutte sig for, hvilket atomkraftværk det skal være. Derefter skal selve værket bygges, som godt kan tage fem år."

Forrige artikel Løkke vil hæve sygeplejerskers løn: Løkke vil hæve sygeplejerskers løn: "Vi nærmer os lidt en nødretssituation" Næste artikel Mor til børn med handicap: Stop med at fortælle løgnen om velfærdsstaten, for den eksisterer ikke Mor til børn med handicap: Stop med at fortælle løgnen om velfærdsstaten, for den eksisterer ikke