Holstein: Astrid Krag vandt tv-duellen

TV-SEJR: Astrid Krag vandt 1-0 over sin rival i SF-formandskampen, Annette Vilhelmsen, da de to politikere onsdag aften tørnede sammen på TV 2 NEWS.

Sundhedsminister Astrid Krag vandt den første store tv-duel mod sin rival til formandsposten i SF, folketingsmedlem Annette Vilhelmsen.

Det skriver Altinget.dks Erik Holstein i en anmeldelse på Altinget Christiansborg.

"Vurderet på substans er der ingen tvivl om, at debatten gik til Krag. Vilhelmsen stod på benene, hun virker cool, selv når hun er åbenlyst presset, men hendes fluffy stil blev udstillet i den lange debat," skriver Holstein og føjer bl.a. til:

"Bliver Vilhelmsen formand, skal hun lynhurtigt lære at konkretisere sine budskaber. Ellers bliver hun savet over af folk som Kristian Thulesen Dahl (DF), Lars Løkke Rasmussen (V) og Johanne Schmidt-Nielsen (EL).

Men i første omgang skal Vilhelmsen blive meget bedre, næste gang hun møder Astrid Krag. Udfordreren kan stadig nå at tabe en sensationel sejr på gulvet."

Læs hele anmeldelsen på Altinget Christiansborg (abonnement). 

 

Forrige artikel Mette Frederiksen (S) får Ting-Prisen for klar tale Mette Frederiksen (S) får Ting-Prisen for klar tale Næste artikel Borgmester pure frifundet af KL-undersøgelse Borgmester pure frifundet af KL-undersøgelse