Her er regeringens lovkatalog

DOKUMENTATION: Se her de lovforslag og forslag til folketingsbeslutning, regeringen forventer at fremsætte i løbet af folketingsåret.

Statsministerens redegørelse i henhold til Grundlovens § 38 afgives i en mundtlig og en skriftlig del.

I denne skriftlige del af redegørelsen gives en kortfattet omtale af de lovforslag og forslag til folketingsbeslutning, som regeringen ved begyndelsen af det nye folketingsår forventer at fremsætte i løbet af folketingsåret. Denne del af redegørelsen indeholder endvidere oplysninger om ministerredegørelser til Folketinget.

"Der er tale om et omfattende og ambitiøst lovprogram med væsentlig lovgivning på bl.a. erhvervs-, rets- og udlændinge-, miljø-, social- og sundhedsområdet," siger statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) i lovkatalogets forord og fortsætter:

"Herudover følger lovprogrammet op på en række af de reformer, der er omtalt i regeringsgrundlaget 'Et Danmark, der står sammen' fra oktober 2011, af bl.a. førtidspension og  fleksjob, folkeskole og tidligere færdiggørelse af uddannelserne. Jeg ser frem til et godt samarbejde med Folketingets partier om det kommende folketingsårs lovgivning."

Hent hele lovkataloget her

Forrige artikel Ingen kursændring fra Thorning Ingen kursændring fra Thorning Næste artikel Ombudsmanden ser på Vallensbæk-sag Ombudsmanden ser på Vallensbæk-sag