Helle Thorning stopper som topchef i Red Barnet
EXIT: Tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt forlader posten som direktør for hjælpeorganisationen Red Barnet efter tre år. Samtidig går hun efter en bestyrelsespost i Vestas.
Efter tre år som direktør for Save the Children International træder tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) nu tilbage.
Det skriver hun selv på Twitter.
Hun siger farvel til sin internationale toppost for i stedet at hellige sig bestyrelsesarbejde.
“Jeg ønsker at bruge mere tid på mit arbejde i forskellige bestyrelser såvel som at forsvare og forny fremskridt, social retfærdighed og demokrati i disse turbulente tider,” siger Helle Thorning-Schmidt i en pressemeddelelse.
Det nye bestyrelsesarbejde bliver blandt andet i vindmøllegiganten Vestas, hvor Helle Thorning-Schmidt fredag har sagt ja til en ny bestyrelsespost.
Det oplyser Vestas i en pressemeddelelse. Og Helle Thorning-Schmidt glæder sig til sit kommende bestyrelsesarbejde.
It has been an honour to serve as @save_children CEO for the past 3 years.
— Helle Thorning S (@HelleThorning_S) January 11, 2019
I will be stepping down this summer to spend more time on my board roles as well defending and renewing progress, social justice and democracy in these turbulent times. pic.twitter.com/aylPFdo6dX