Havplanen møder hård kritik: "Det er det værste, jeg nogensinde har set"
Regeringen hævder, at havplanen er økosystembaseret. Men det er ikke korrekt, lyder det fra både forsker og Tænketanken Hav.
Der uddeles hård kritik til den havplan, som hele Folketinget blev enige om onsdag.
For selvom der i aftaleteksten står, at havplanen er økosystembaseret, så passer det simpelthen ikke.
Det siger Jesper H. Andersen, der er forskningschef ved forskningsinstituttet Niva.
”Jeg har arbejdet professionelt med havmiljø siden 1988. Og jeg må bare sige, at den her danske havplan, er det værste, jeg nogensinde har set. Det er under al kritik,” siger han.
Det er et krav fra EU, at havplanen skal være økosystembaseret. Og af aftalen fremgår det, at det ikke er klart defineret, hvad økosystembaseret betyder. Men samtidig er partierne enige om, at havplanen er økosystembaseret af en række årsager (se hvilke i faktaboks).
En klar ommer
Men Jesper H. Andersen – der blandt andet har været med til at udvikle en økosystembaseret tilgang til havplanlægning i Sverige – afviser pure, at havplanen kan karakteriseres som økosystembaseret. Og det er der grundlægende to årsager til:
For det første bliver de enkelte udpegede områder til eksempelvis vindmøller, råstofområder eller fiskeri ikke vurderet ud fra, hvilke andre negative påvirkninger, der er i området. De kumulative effekter – som det hedder på fagsprog – er således ikke regnet med.
{{toplink}}
For det andet tager havplanen heller ikke udgangspunkt i, hvilke negative påvirkninger, der allerede kommer fra land, når områderne udpeges.
”De danske kystvande er især udfordret af udledninger fra ét stort erhverv. Landbruget. Det giver simpelthen ikke mening at lave en havplan, hvor den største presfaktor ikke regnes med,” siger han.
Problemet er – forklarer Jesper H. Andersen – at man simpelthen ikke aner, om de mange aktiviteter, der indgår i havplanen, samlet set når et niveau, som havmiljøet kan holde til.
”Derfor mener jeg, at den her havplan er en klar ommer. Og man kan spørge sig selv, om der har været en biolog til stede, da man lavede den,” siger han.
Et lille skridt i den rigtige retning
I Tænketanken Hav er man helt enig i, at havplanen ikke kan karakteriseres som økosystembaseret.
”Havplanen sikrer ikke, at vi kan se, hvor stor den samlede påvirkning af havet er. Så den er reelt ikke økosystembaseret, selvom det fremgår af aftaleteksten,” siger administrerende direktør Liselotte Hohwy Stokholm.
Hun hæfter sig dog ved, at man i aftalen har besluttet at der skal indhentes mere viden om, hvad aktiviteterne betyder for havet. Og at man senest i 1. juli 2024 skal beslutte, hvordan ny data kan bruges til ”at understøtte den økosystembaserede tilgang”.
”Det er et lille skridt i den rigtige retning. Og vi skal nu i arbejdstøjet for at sikre os, at der derfra bliver indført en rigtig økosystembaseret tilgang til havplanlægningen,” siger Liselotte Hohwy Stokholm.
Hvad er problemet, hvis man fortsætter, som det ligger nu?
”Så er vi meget bekymrede for, at man bare masser på med en masse ny aktivitet på havet hele tiden, som blot vil forværre biodiversitetskrisen. Det er afgørende, at vi får skabt et robust system, der sikrer, at vi holder os inden for havets miljømæssige bæreevne,” siger Liselotte Hohwy Stokholm.
Erhvervsminister Morten Bødskov (S) fastholder over for Altinget, at havplanen er økosystembaseret*.
”Aftalen om Danmarks nye havplan er en historisk grøn aftale, og hele aftalekredsen er enige om, at Danmarks havplan skal være økosystembaseret. Aftalen tager afsæt i internationale principper og er derfor økosystembaseret ifølge direktivkravene herom økosystembaseret. Tænketanken Hav har foreslået, at staten skal bruge 500 mio. kroner på at indsamle ny data for at gøre havplanen mere økosystembaseret. Aftalepartierne er i den forbindelse enige om, at det undersøges, hvordan vi skal inddrage ny og eksisterende viden og data, så vi kan understøtte og styrke den fremtidige økosystembaserede planlægning på havet og samtidig udvikle et mere bæredygtigt fiskeri,” lyder det i en skriftlig kommentar.
*Artiklen er opdateret med kommentar fra erhvervsminister Morten Bødskov (S) (Kl. 10.40)
Danmarksdemokraterne har stiftet erhvervsklub
S er ”store tilhængere” af skolemad, men er ikke klar til at gøre det obligatorisk
