Forsvarschef: Behov for servere før flere kampfly, skibe og kampvogne

I dag indsamler sensorerne og radarerne på eksempelvis Søværnets fregatter og Flyvevåbnets Seahawk-helikoptere en masse rådata, som mere eller mindre går til spilde. De kan nemlig ofte kun ses og anvendes af besætningerne på skibene og ombord på helikopterne.

Kun en meget lille del bliver sendt videre. Det, der gør, bliver ikke analyseret og bearbejdet ordentligt, så officererne i hovedkvartererne kan bruge det til at træffe beslutninger. Det bliver heller ikke delt i tilstrækkelig grad med andre enheder til lands, til vands og i luften.

Udfordringen bliver kun større, når Flyvevåbnet om godt to år modtager de første eksemplarer af det nye F-35 Lightning II-kampfly. Flyet er mere en flyvende computer end et traditionelt kampfly og er spækket med avancerede sensorer.

Men forsvarschef Flemming Lentfer ønsker at gøre noget ved dette dette ”data overload” og spild.

Få tingene til at hænge sammen

Forsvarschefen kommer derfor med en direkte opfordring til politikerne forud for de forhandlinger om et nyt forsvarsforlig for 2024 og en årrække frem, som forventes at starte næste år.

”Vi skal ikke bare købe mere af det samme. Flere kampvogne, flere skibe og flere fly. Der er nogle andre investeringsområder, som jeg tror, kommer før, vi fortsætter med at købe flere platforme a la dem, som vi har i forvejen” siger forsvarschef Flemming Lentfer og fortsætter:

”Vi er nødt til at investere i at få tingene til at hænge sammen. Ellers får vi ikke den maksimale nytteværdi ud af det, som vi købt.”

I stedet for kun fokusere på anskaffelse af nyt avanceret isenkram, som blot indsamler endnu mere data, så bør politikerne derfor også investere i kunstig intelligens og databehandling til Forsvaret.

Forsvaret har her og nu nemlig brug for at kunne behandle de mange data, som blandt andet kampfly og skibe allerede indsamler, end mere avanceret materiel, lyder det fra forsvarschefen.

Samlet og filtreret

Inden der ses på flere kampvogne, fregatter og jagerfly, så skal der i forsvarschefens optik investeres i servere for at skabe det, som han kalder en ”defence information cloud”.

”Jeg tror, man er nødt til at etablere nogle store datacentre, hvor meget af dataen fra de operative enheder bliver samlet og filtret ved hjælp af kunstig intelligens, algoritmer og machine learning, inden det præsenteres for de operative beslutningstagere. Ligesom nogle af de bearbejdede data kan sendes tilbage til enhederne og kvalificere deres arbejde,” siger Flemming Lentfer, der var chef for Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) i fem år, inden han i december sidste år blev forsvarschef.

Ved at have adgang til mere bearbejdet data er det blandt andet forsvarschefens håb, at beslutningerne på de øverste niveauer bliver mere velfunderede, da man træffer dem på baggrund af mere viden og data end ellers.

”Kapaciteterne producerer rigtig meget data. Spørgsmålet er, om vi bruger den data godt nok til at forstå, hvad det er for et billede, vi arbejder ind i. For slet ikke at tale om de beslutninger, som følger af det billede vi har af en situation,” siger Flemming Lentfer.

Importere kommercielle værktøjer

Forsvaret skal ikke selv opfinde tingene fra bunden, understreger forsvarschefen. I stedet skal man læne sig op ad private aktører, som har mange års erfaring med kunstig intelligens, algoritmer og databehandling.

”Vi skal opgive tanken om, at det er noget, vi i Forsvaret kan lave selv. Det er også opfattelsen i andre lande. Der er en klar erkendelse af, at den private sektor er foran. Det betyder, at vi i stor stil er nødt til at importere de værktøjer, som den private kommercielle sektor har udviklet,” pointerer Flemming Lentfer.

Han mener ikke det nødvendigvis er en kompliceret opgave at opbygge evnen til at kunne bruge kunstig intelligens.

”Vi skal købe nogle bygninger. Vi skal købe nogle datacentre. Og så skal vi se at komme i gang,” fastslår forsvarschef Flemming Lentfer.

Ikke alt for håndfast

De private aktørers tilstedeværelse betyder, at udviklingen går rigtig stærkt.

”Jeg tror, udviklingen går så stærkt, at vi har svært ved at sige, hvordan tingene ser ud sidst i 2020'erne,” siger Flemming Lentfer.

Derfor er det ifølge forsvarschefen vigtigt, at det kommende forsvarsforligs beslutninger om investeringer i de sidste år af forligsperioden ikke er alt for håndfaste. For det er vigtigt at være åbne for, at tingene kan ændre sig.

Danske virksomheder kan være med

Han mener ikke nødvendigvis, at man skal se i retning af store globale it-leverandører, når Forsvarets kompetencer inden for kunstig intelligens og databehandling skal opbygges.

”Jeg tror også, at der er danske virksomheder, som kan de her ting. Som Forsvaret ville have stor nytte af at have et strategisk samarbejde med,” siger Flemming Lentfer.

Forsvarschefen mener ikke Forsvarets ansatte vil have svært ved at tage visionen om brug af kunstig intelligens til sig.

”Den er ikke svær at sælge. For de, der arbejder ude i den operative dataindsamlende ende ombord på skibe, fly og kampvogne, ved hvor meget data de producerer og hvor meget, der går til spilde,” pointerer Flemming Lentfer.

Kampkraft opgøres i platforme

I den danske forsvarschefs optik, så er man i NATO stadig meget optaget af at måle medlemslandenes fysiske kapaciteter. Hvor mange fly, skibe og kampvogne har de enkelte lande. Hvor hurtigt kan de sendes til en konfliktzone og hvor veludrustede og godt trænede er landenes soldater.

”Kampkraft bliver opgjort i platforme. Men spørgsmålet er, om det er holdbart i længden. Det er i hvert fald lige så vigtigt at vide hvornår, du skal indsætte dine styrker, som at have at overvældende kampkraft. Vi kan ikke blive ved med kun at koncentrere os om kampkraft og materiel,” siger Flemming Lentfer og fortsætter:

”Som forsvar har vi haft en tendens til at være distancerede fra den teknologiske udvikling. Det er måske lidt fremmed for os. Alle ved alt om materiel. Ingen ved særligt meget om teknologi.”

Tankerne om at bruge kunstig intelligens er dog set med Flemming Lentfers briller så småt ved at vinde indpas i kredsen af NATO-forsvarschefer.

”Der er efterhånden en fælles opfattelse i forsvarschefkredsen i NATO af, at man i virkeligheden er på vej til lige så meget at blive formænd for it-organisationer, som man er formænd for materielorganisationer,” pointerer Flemming Lentfer.

ak@altinget.dk