Formand for Folkemødet Møn genvalgt

Erik Harr er genvalgt som formand for Folkemødet Møn og går dermed sin tredje periode i møde.

Repræsentantskabet for Folkemødet Møn har genvalgt Erik Harr som formand.

Det oplyser hovedpersonen selv i et opslag på LinkedIn

Erik Harr lægger ikke skul på sin begejstring over sit genvalg.

"Jeg glæder mig enormt til min tredje periode som formand for dette folkemøde, der hvert år samler 15.000 mennesker over to dage i dejlige Stege," skriver han og fortsætter:

"Folkemødet vokser, og vi har skærpet profilen som det folkemøde, der især sætter fokus på Danmark uden for de store byer. Når det handler om arbejdspladser, erhvervsudvikling, kultur, sundhed, uddannelse osv."

Folkemødet Møn blev startet i 2014 som en politisk havefest. Folkemødet brander sig generelt som et 'provinsens' folkemøde, hvor udkantsdanmark kan komme til og under debat.

Erik Harr har været formand for Folkemødet Møn siden 2020.

Forrige artikel Stine Bosse trækker sig som formand for europæisk festival Stine Bosse trækker sig som formand for europæisk festival Næste artikel Moderaterne udpeger ny partisekretær Moderaterne udpeger ny partisekretær