Formand for Danske Regioner: Borgerne må vænne sig til lange ventelister og ringere service
(Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix)
Vi skal forberede os på en lavere service i sundhedsvæsenet, siger Anders Kühnau, formand for Danske Regioner. Han opfordrer Folketinget til at være realistiske i valgkampen og undgå at give løfter, de ikke kan holde.
Det danske sundhedsvæsen har store udfordringer, og der findes ingen "snuptagsløsninger".
Derfor skal danskerne vænne sig til lange ventelister på operationer og generelt ringere service på hospitaler og sygehuse "et godt stykke tid endnu".
Så klar er meldingen fra formanden for Danske Regioner og regionsformand i Region Midtjylland, Anders Kühnau (S).
"Der vil være patienter, som ikke bare vil have gener ved den lange ventetid, men hvor det potentielt set også kan få negative konsekvenser for deres samlede forløb. Vi er selvfølgelig hele tiden opmærksomme på, at det ikke skal være tilfældet, men der vil være en lang række patienter, der vil komme til at vente længere, end nogen af os synes er godt," siger Anders Kühnau.
For nogen vil de lange ventelister endda kunne opleves som "voldsomt generende" eller direkte "invaliderende", påpeger han og nævner blandt andet patienter, som har ventet månedsvis på at få fjernet deres stomi.
"Det er rigtig beklageligt, men det er desværre den situation, vi er i, både i Danmark og i andre lande," siger Anders Kühnau.
Forventningsafstemning
Det er de ikke-akutte behandlinger og undersøgelser, hvor ventetiden ikke er afgørende for liv eller førlighed, der ryger bagerst i køen.
Behandlingspuklen er opstået på baggrund af coronakrisen og sygeplejerskekonflikten, og personalemanglen betyder, at den er svær at arbejde sig ud af, siger Anders Kühnau.
"Vi bliver derfor nødt til at have en forventningsafstemning i forhold til den service, som borgerne oplever i sundhedsvæsenet, for den vil være lavere i det kommende stykke tid," siger han.
Den lavere service drejer sig ikke om selve kvaliteten af behandlingerne, understreger han, men primært om ventetiderne. Han kan dog ikke komme mere præcist ind på, hvor længe befolkningen skal vænne sig til de lange ventetider.
Skal man være bekymret for at blive syg i den nærmeste fremtid, hvis sundhedsvæsenet ikke har kapacitet til at håndtere de ikke-akutte behandlinger?
"Nej det skal man ikke. Der er ikke nogen grund til at være bange for, at det går ud over liv eller helbred, men det er klart, at man vil opleve nogle gener ved ikke at kunne få de undersøgelser og behandlinger, som man gerne vil, så hurtigt man vil."
Regeringen indgik i februar 2022 en aftale med Danske Regioner om at få afviklet behandlingspuklen senest ved udgangen af 2022. Men det bliver ikke muligt på alle områder, siger Kühnau. "Det blev der også taget forbehold for, da aftalen blev indgået," siger han.
Folketinget skal ikke love guld
Med et sundhedsvæsen i krise, en valgkamp, der allerede er godt i gang, og en befolkning, der placerer sundhed som det absolut vigtigste politikområde, er der grobund for en masse valgløfter på sundhedsområdet. For vælgerne vil gerne vide, hvem der kan hjælpe sundhedsvæsenet bedst ud af krisen og hvordan.
Men Anders Kühnau håber, at folketingspolitikerne holder sig i skindet og lader være med at love befolkningen en masse, de ikke kan holde.
"Vi har store udfordringer, og vi arbejder benhårdt på at få dem løst, men det er ikke noget, man kan klare med et snuptag. Hvis det var det, havde vi gjort det. Derfor er det rigtig vigtigt, at politikerne lader være med at love befolkningen guld og grønne skove og siger, at ventetiderne, behandlingspuklen og personalemanglen er væk i morgen, for det kan vi ikke levere."
{{toplink}}
Ny teknologi skal spare arbejdskraft
Flere sundhedsaktører har givet udtryk for, at folketingspolitikerne også er nødt til at tale om prioritering af midlerne i sundhedsvæsenet. Det er Anders Kühnau enig i.
Han peger på to områder, hvor Folketinget skal investere massivt, og hvor ressourcerne vil gøre en stor forskel. Det ene område er psykiatrien, som Folketinget lige nu forhandler en tiårsplan for. Det andet område er ny teknologi, som kan være en del af løsningen på personalemanglen.
"Der er et kæmpestort potentiale i at udvikle ny teknologi, der er arbejdskraftbesparende, og det vil hjælpe os både nu og her, men især også i fremtiden. Men det kræver, at vi investerer nu, hvis vi skal have gavn af det, og det kræver store investeringer."
Ny teknologi vil både kunne hjælpe med opgaveløsning i sundhedsvæsenet og i andre velfærdsområder som ældreplejen.
For eksempel har hospitaler i Region Midtjylland indført softwarerobotter til administrativt arbejde, som ifølge Kühnau frigør "enormt meget tid til mere patientbehandling".
Et andet eksempel finder man i Region Hovedstaden, hvor man bruger kunstig intelligens til screening af brystkræft, hvilket også sparer mandetimer.
Danske Regioner har sammen med DI foreslået en offentlig-privat teknologifond, der skal finansiere den teknologiske udvikling.
"Det, vi ser nu, er kun begyndelsen på en kæmpestor demografisk udfordring, så det er helt afgørende nødvendigt, at Folketinget investerer massivt i teknologi nu. Ellers kan vi ikke få gavn af teknologien på det tidspunkt, hvor vi virkelig mangler medarbejdere," afslutter Anders Kühnau.
Martin Henriksen: Hvis Støjberg spurgte, ville jeg sige nej til at stille op for hende
Nye klimatiltag og skattelettelser: Her er Københavns nye budgetaftale, som S ikke er med i
