Flemming Besenbacher vinder bæredygtighedspris

Bestyrelsesformand for Carlsberg Flemming Besenbacher modtager World Economic Forums bæredygtighedspris i cirkulær økonomi.

Bestyrelsesformand for Carlsberg Flemming Besenbacher modtog mandag aften World Economic Forums bæredygtighedspris i cirkulær økonomi under kategorien ”Lederskab i cirkulær økonomi”. Det skriver Børsen.

Flemming Besenbacher modtager prisen for sit formandskab i Calrsberg og for sit arbejde for den danske regerings rådgivningsorgan inden for cirkulær økonomi. 

I Carlsberg har Flemming Besenbacher været med til at arbejde for, at Carlsbergs bryggerier skal være CO2-neutrale i 2030.

"Mest af alt er jeg glad for, at omstillingen mod et mere bæredygtigt samfund samler os i en tid, hvor splittelse, opbrud og uenighed dominerer," siger Carlsberg-formanden.

Prisen blev uddelt på World Economic Forums topmøde i Schweiz.

I panelet, der har uddelt prisen, sidder blandt andre Ida Auken (R).

Forrige artikel Engelska skolans vd avgår Næste artikel TV Øst vælger ny bestyrelse