Højeste andel af akademikere i Folketinget siden 1800-tallet

DEMOKRATI: Ny akademikerrekord blandt de folkevalgte får Folketingets formand til at understrege vigtigheden af, at Tinget afspejler befolkningen. SF's politiske ordfører Karsten Hønge kalder udviklingen "en kæmpemæssig demokratisk udfordring".

Valget i juni førte til endnu en rekord i andelen af akademikere i Folketinget.

I det nye folketing er 63 procent enten akademikere eller studerende ved akademiske uddannelser, mens denne gruppe kun udgør 14 procent af befolkningen.

Til gengæld er faglærte og ufaglærte arbejdere massivt underrepræsenteret på Tinge. Det viser en opgørelse foretaget af Altinget, som har fulgt udviklingen ved de seneste valg.

Den uddannelsesmæssige skævhed er derved langt større end den kønsmæssige skævhed i Folketinget. Mens der eksempelvis burde være omkring 25 procent flere kvinder for at gøre Folketinget kønsmæssigt repræsentativt, skulle der være omkring 600 procent flere ufaglærte, hvis deres andel skulle afspejle befolkningen.

Andelen af faglærte arbejdere og ufaglærte i Tinget er faldet drastisk gennem mere end 40 år. Ved valget i 1977 udgjorde de to grupper tilsammen 44 procent af folketingsmedlemmerne. I dag udgør de kun tilsammen 16 procent af MF'erne, selvom et flertal af danskerne mellem 20 og 69 år stadig er faglærte arbejdere eller ufaglærte. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Betydning for politikken
"Vi skal tilbage til folketing i 1800-tallet før bøndernes mobilisering for at finde en større andel af højtuddannede," siger professor Jørgen Goul Andersen, Aalborg Universitet, der i mange år har forsket i danske folketingsvalg og fortsætter:

"Uddannelse og erhvervsbaggrund kan navnlig spille ind på holdninger til efterløn, førtidspension, dagpenge og kontanthjælp. Man kan også tage erhvervsskolerne, der fik lov til at sejle i lang tid. Det var nok ikke sket, hvis det havde været gymnasierne." 

Svær debat at få rejst
SF's politiske ordfører, Karsten Hønge, er selv uddannet tømrer. Han kalder den uddannelsesmæssigt skæve sammensætning for en "kæmpestor demokratisk udfordring":

"Hvis vi havde samme skæve repræsentation i forhold til kvinder, ville medierne stå på den anden ende. Og med god grund! Men når det gælder uddannelsesbaggrund, er der en helt anden langmodighed," siger Karsten Hønge

SF's politiske ordfører hæfter sig ved, at uddannelsesniveauet ofte er det, der giver de største forskelle senere i livet:

"Der er større forskel på den livssituation, en mandlig direktør og en mandlig stilladsarbejder står i, end den situation, en mandlig og en kvindelig gymnasielærer står i," siger Karsten Hønge.

Den radikale MF Andreas Steenberg mener derimod ikke, at den høje andel af akademikere i sig selv er problematisk:

"Hvis der sidder vælgere derude, der ikke vil have akademikere, kan de bare stemme på nogle andre. Så på den måde synes jeg ikke, det er et problem", siger Andreas Steenberg.

Artiklen fortsætter under skemaet.

(Research til denne artikel er foretaget af Albert Morgen, Jacob Pedersen og Laura Stentoft Hattens.) 

Noget andet at have været der selv
Folketingets nye formand, Henrik Dam Kristensen (S), understreger betydningen af, at Folketinget er repræsentativt på alle parametre:

"Det er vigtigt, at Folketinget afspejler befolkningen som sådan. Derfor bør de politiske partier være optaget af, at der er balance mellem mænd og kvinder og mellem de forskellige egne af landet. Men det samme gælder erhverv og uddannelsesbaggrund – og her er der noget, der er skævt," siger Henrik Dam Kristensen og tilføjer:

"Jeg siger ikke, at folk, der har en længerevarende uddannelse, ikke kan sætte sig ind i, hvordan en ufaglært har det, det kan de da bestemt. Men der er stor forskel på, om man selv har været der – eller man skal sætte sig ind i det."

Læs hele artiklen på Altinget Christiansborg, hvor du får endnu mere baggrund og flere kommentarer til sammensætningen af Folketinget.

Forrige artikel Joy Mogensen har mistet sit barn Joy Mogensen har mistet sit barn Næste artikel Radikale kræver Radikale kræver "danmarkshistoriens grønneste finanslov" i nyt udspil