Folkebevægelsen mod EU retter fejl i sin nej-kampagne

FEJL: Der er en faktuel fejl i Folkebevægelsen mod EU's nej-kampagne, og derfor trækkes dele af annoncematerialet tilbage.

Tekstpassager, blogindlæg og infografikker er blevet fjernet fra Folkebevægelsen mod EU's nej-kampagne frem mod folkeafstemningen om retsforbeholdet på torsdag. Det sker på grund af en faktuel fejl, oplyser partiet på sin hjemmeside.  

Den tværpolitiske bevægelse skriver i sit annoncemateriale, at den kommende EU-anklagemyndighed vil kunne gennemføre efterforskningsskridt i de europæiske lande uden at involvere de nationale myndigheder. Det er dog ikke rigtigt, da en EU-anklager i fremtiden kunne få gennemført efterforskningsskridt i de respektive EU-lande, men ikke uden at orientere landene først. 

Det er nemlig de enkelte landes myndigheder, der i praksis skal udføre dele af efterforskningsskridtene, som forhandlingen står lige nu.

"Resten af annoncernes kritik af EU-anklagemyndigheden og arrestordrer er der ikke fejl i. Vi mener stadig, at der er en række demokratiske og retssikkerhedsmæssige problemer ved begge dele," skriver Folkebevægelsen mod EU på sin hjemmeside og fortæller, at resten af annoncernes indhold derfor fastholdes.

Er du i tvivl om, hvor dit kryds skal sættes på torsdag, så prøv vores test om retsforbeholdet her.

Forrige artikel Kender du EU-typen? Sådan stemmer danskerne på torsdag Kender du EU-typen? Sådan stemmer danskerne på torsdag Næste artikel Stort fald i antallet af udsatte boligområder Stort fald i antallet af udsatte boligområder