Førende klimaforskere i opråb: Vigtige danske målinger af drivhusgasser risikerer at stoppe til nytår

Kort efter landets toppolitikere lovede større klimaambitioner i valgkampen, står Danmark nu til at træde ud af et internationalt klimasamarbejde om 28 dage.

De danske politikere har nemlig ikke prioriteret penge til at drive de fem danske målestationer, som året rundt sender data om drivhusgasser i luften til klimaforskere i hele verden. 

Og det får nu danske klimaforskere på barrikaderne. De frygter, at et vigtigt internationalt samarbejde og dansk klimadata går tabt.

“Vi ser overalt i forskningen, at der skæres i midler til monitorering af klimaforandringerne. Det er jo et problem, fordi hvis vi kun laver beregninger uden at måle den virkelige verden, så tager vi bare tal ud af den blå luft,” siger Jørgen Eivind Olesen, professor og leder på Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet.

De økonomiske beregninger, som klimapolitikken baserer sig på, kan ikke stå alene. Det mener også Sebastian Mernild, der er professor i klimaforandringer og leder af Syddansk Universitets klimacenter.

Målinger fra virkeligheden er vigtige for at forstå klimasystemet, vores udledninger og effekterne af dem – og for at opbygge længere dataserier, fremhæver han.

“Langt hen ad vejen er modellerne jo en simplificering af den virkelige verden. Kun ved at komme ud og måle på virkeligheden, kan vi forstå atmosfærens forandringer,” siger Sebastian Mernild.

Men de danske målestationer må snart lukke, hvis der ikke kommer penge til driften inden nytår, advarer forskere fra DTU, Københavns Universitet og Aarhus Universitet i et blev til Klima- Energi- og Forsyningsudvalget.

En af forskerne er Charlotte Scheutz, der er professor og leder af afdelingen for Klima og Monitering ved Danmarks Tekniske Universitet. Hun ser det internationale samarbejde som yderst vigtigt og kalder det “utroværdigt”, hvis politikerne ikke vil prioritere fortsatte målinger af drivhusgasser.

"Danmark har verdens mest ambitiøse klimamål og ønsker at være førende indenfor grøn omstilling. Et nationalt overvågningsprogram er nødvendigt for at opgøre, hvad status er for drivhusgasudledninger og -udveksling over dansk territorium, og bør være baseret på målinger og ikke blot beregninger," siger Charlotte Scheutz.

Ø og K: Der skal findes en løsning

Faren for at ryge ud af klimasamarbejdet og miste data vækker også bekymring på Christiansborg.

Både Konservative og Enhedslisten mener, der skal findes en løsning.

“Selvfølgelig skal det her prioriteres. Det er jo fuldstændig håbløst, hvis vi stopper de målinger, vi har så voldsomt behov for, for at se hvordan klimaforandringerne udvikler sig og for at se, hvordan vi kan optage CO2,” siger Enhedslistens politiske ordfører Mai Villadsen og tilføjer:

“Jeg synes ikke, regeringens langstrakte forhandlinger skal forhindre reel klimahandling, og derfor vil jeg fluks tage fat i klimaministeren og sige, at der er en problemstilling her. Så må vi se, om han gør noget.”

Samme toner lyder fra Konservatives klimaordfører.

“Det står klart, at der skal findes en løsning. Det er meget få midler, der skal findes, og vi kan ikke følge op uden data. Det er ærlig talt også lidt usædvanligt, at det er universiteterne selv, der skal sikre midlerne,” skriver Mona Juul på mail til Altinget.

Solidaritet med klimaforskningen

Danmark har været med i det internationale samarbejde om klimadata – Integrated Carbon Observation System (ICOS) – i mange år.

I dag er 14 europæiske lande med i samarbejdet, der med 150 målestationer laver systematiske og langsigtede målinger af udledningen og optaget af drivhusgasser fra luften. Danmark bidrager med klimadata fra fem steder i landet, blandt andet verdens tredje længste tidsserie fra en bøgeskov i Sorø.

For at kunne studere klimaforandringer er det vigtigt med lange tidsserier. Derfor frygter Charlotte Scheutz, at vigtig viden går tabt, hvis man nedlægger en målestation, der måler på syvogtyvende år.

Hun peger på, at hvis vi skal opnå klimaneutralitet, må vores udledning af klimagasser ikke overstige det naturlige optag i vores økosystemer.

"Skovrejsning og omlægning af lavbundsjorder er instrumenter, som kan øge CO2-optagelse fra luften. Det kan dog være svært at forudsige, hvor meget, når klimaet samtidig ændrer sig. Vi kan se i vores data fra skovstationen, at der optages mindre CO2 i biomassen i år med tørke. I fremtiden kan vi forvente flere tørkeperioder, hvilket kan påvirke virkningsgraden. Det er jo væsentlig viden, når vi rejser ny skov eller omlægger lavbundsjord til vild natur," siger hun.

Med danske målestationer udviser Danmark også international solidaritet, når det gælder klimaforskningen. For Danmark er en del af klimaproblemet og skal derfor være en del af løsningen, siger Sebastian Mernild.

“Vi skal selvfølgelig være med i ICOS-samarbejdet for at løfte vores del af byrden og for at få adgang til vigtige data.” 

Ingen finansiering fra 1. januar

Sidste år bevilgede regeringen en ”nødpulje”, der hjalp med driftsomkostningerne af de danske målestationer, men der er siden ikke fundet en langsigtet løsning til finansieringen af driften af dem.

Indtil nu har universiteterne selv været med til at dække omkostningerne til ICOS, og det hænger ikke længere sammen, fortæller Charlotte Scheutz.

“Vi har ikke mulighed for at drive de danske målestationer ud fra instituttets basisbevilling. Hvis der ikke kommer bevilling til drift af ICOS-stationerne, kan jeg ikke se, vi kan fortsætte efter 1. januar,” siger hun.

Drivhusgasmålingerne har karakter af overvågning, og det er derfor ikke muligt at søge støtte til driften fra forskningsmidler eller Innovationsfonden. Det skyldes, at målingerne på syvogtyvende år ikke er nyskabelse, og at der ikke er en potentiel forretningsplan i at drive ICOS.

Derfor ser Charlotte Scheutz ingen anden udvej end at få finansieringen af driften på finansloven. Hun blev oplyst, at ICOS var med i finanslovsforhandlingerne i år, men blev fjernet igen. Det var ikke muligt at få at vide hvorfor, men Charlotte Scheutz har en mistanke.

“Der må jo sidde nogle politikerne, der ikke synes, det her er vigtigt nok. Regeringen siger ofte og højt, at Danmark er et foregangsland med reduktion af udledninger, men de vil ikke følge ambitionerne op med konkrete målinger. Man kunne få den tanke, at man ikke ønsker dokumentation for effekten af klimaindsatsen,” siger hun.

Altinget har forsøgt at få en kommentar fra Socialdemokratiet, men de har takket nej til at medvirke med henvisning til de igangværende regeringsforhandlinger.

schonning@altinget.dk