Flertal forkaster forslag om Københavns natteliv inden politisk behandling

I betragtning af, at barer og diskoteker har været lukket i et år, fylder det københavnske natteliv godt i den politiske debat i byen.

Det skyldes et udkast til en ny strategi for nattelivet, som blandt meget andet indeholder forslag om, at beværtningerne i det centrale København på sigt ikke må servere alkohol senere end klokken 24.

Nu er et politisk flertal på Rådhuset gået sammen om at forkaste det udkast, som skal behandles i Kultur- og Fritidsudvalget onsdag. Partierne mener, at forslaget om at ændre i alkoholbevillingerne skygger for de andre initiativer, som skal komme problemer med støj, vold og narko til livs.

”De problemer kan vi kun løse, hvis vi har nattelivets aktører og de unge med. Der er det en dårlig idé at starte processen med at skabe usikkerhed for alle dem, der lever af nattelivet,” siger Jonas Bjørn Jensen, politisk ordfører for Socialdemokratiet i København.

Kultur- og fritidsborgmester Franciska Rosenkilde (Alt), hvis forvaltning er afsender på udkastet, er enig i, at debatten om at lukke byen til midnat har fyldt for meget. Men det er partiernes egen skyld, mener hun.

”De andre partier har selv valgt, at diskussionen har været unuanceret og handlet om klokken 24-forslaget. Hvis vi kunne have taget diskussionen på mødet onsdag, havde det givet sig selv,” siger Franciska Rosenkilde.

Når det nu er endt her, var det så en fejl at tage det forslag med?

”Det synes jeg ikke. Vi har bedt om at få alle de greb, som vi så kan diskutere og vælge til og fra. Jeg er fortaler for, at vi får så nuanceret debat som muligt. Men Alternativet har hele tiden været imod at lukke København klokken 24.”

Advisory board giver perspektiv

Flertallet, der vil sende udkastet tilbage til forvaltningen, består af Socialdemokratiet, Radikale, Venstre, Konservative, SF og Dansk Folkeparti. Radikales Christopher Røhl Andersen mener, at det oprindelige udkast er for langt fra noget, der kan blive til virkelighed.

”I udkastet fylder mindretalsudtalelsen fra beboerudvalget en del. Det er forvaltningen, men selvfølgelig også kulturborgmesteren, der har været med til den indledende behandling af det. Det mener jeg er forkert grebet an,” siger han.

I det videre arbejde håber Christopher Røhl, at den måde at inddrage aktører kan blive intensiveret.

”Jeg tror i høj grad, at vi skal sikre en fast og god dialog mellem politi, beværtninger og beboere. Derfor synes jeg, vi skal have nedsat lokale advisory boards, som kan tage den nære dialog, der hvor problemerne opstår,”

I forhold til forløbet frem mod udkastet er Franciska Rosenkilde ikke enig i kritikken fra Radikale.

”Advisory boardet er et bidrag til den politiske diskussion. De giver et bud til den politiske diskussion, mens forvaltningen har lavet et udkast til nattelivsplanen med andre perspektiver også. Her er der flere aktører end advisory boardet,” siger hun.

Et vigtigt signal

På et møde onsdag er der altså lagt op til, at kommunens embedsmænd skal rette det oprindelige udkast til, inden det bliver fremsat på ny. Selvom diskussionen om alkoholbevillinger har overskygget alt andet de seneste uger, mener Jonas Bjørn Jensen stadig, at det er en vigtig del af den kommende plan.

”Vi er ikke interesseret i flere natbevillinger i Middelalderbyen. Sådan er udgangspunktet i dag, men vi har haft svært ved at effektuere det. Det skal vi have nye redskaber til, så selvfølgelig skal vi snakke om bevillinger. Men at udvide zonen til halvdelen af den tætte by, er en forkert vej at gå,” siger S-ordføreren.

Kunne I ikke bare have sorteret de forslag fra i den videre politiske behandling?

”Jeg har set, at kulturborgmesteren har kaldt det her et diskussionsoplæg, men det er det jo ikke. Det er et udkast til en plan. Ellers skulle der have været forskellige scenarier at vælge imellem, som vi kunne diskutere politisk.

Er det også et signal til offentligheden og vælgerne om, at det ikke skal være så restriktivt, som der er lagt op til i udkastet?

”Det er det, og det er et vigtigt signal at sende til en by, der i den grad hungrer efter at komme ud og danse og more sig, og til erhvervet. Ligesom udkastet var et signal fra forvaltningen og de ansvarlige politikere. Det signal blev modtaget, og nu vil vi sende et andet signal,” siger Jonas Bjørn Jensen.

Kritikken om, hvorvidt udkastet lægger op til diskussion, melder Franciska Rosenkilde pas på.

”Det er fint, at det er hans kritik. Det må forvaltningen lytte til, når de skal komme med et nyt udkast. Det har som sådan ikke noget med mig at gøre. Socialdemokratiet er repræsenteret i Bevillingsnævnet og alle udvalg, hvor det her har været diskuteret,” siger borgmesteren.

Hun ser frem til, at restaurations- og nattelivsplanen kommer til politisk debat.

”Jeg håber stadig, at det store stykke arbejde, der er lagt fra en masse aktører gennem det seneste år, bliver brugt til en nuanceret diskussion. Og det siger sig selv, at København ikke skal lukke klokken 24,” siger Franciska Rosenkilde.

Udkast i tre dele

Udkastet består af tre dele, og det er særligt den tredje om uddeling af alkoholbevillinger, der har skabt røre – også blandt politikerne selv.

Forvaltningen foreslår at inddele byen i zoner og at inddele serveringssteder i kategorier, alt efter hvor meget de generer deres omgivelser.

Zonerne skal så afgøre, hvilke typer bevillinger, der kan gives tilladelse til. Diskoteker og spillesteder skal høre til i kategori C, som der stort set ikke skal gives natbevillinger til i Indre By, Christianshavn og det inderste af brokvarterene.

”Konkret betyder den restriktive praksis i Middelalderbyen et klart udgangspunkt om stop for alle nye nattilladelser i tidsrummet fra kl. 24.00 til kl. 05.00 alle ugens dage,” skriver forvaltningen blandt andet.

red@altinget.dk