Mere til velfærd: Regeringen og KL lander aftale

AFTALE: Finansminister Kristian Jensen (V) og KL-formand Jacob Bundsgaard (S) er blevet enige om kommunernes økonomi for næste år. 

Kommunerne får 1,7 milliarder kroner mere til velfærd til næste år, og de får lov at bygge og renovere for cirka 800 millioner kroner mere end i år.

Det er en del af den aftale, som regeringen og Kommunernes Landsforening netop har indgået torsdag eftermiddag om kommunernes økonomi for 2019. Spørgsmålet om rammen for byggeri og renoveringer var den helt store knast i forhandlingerne.

"Det var det niveau, vi kunne lande på," siger KL-formand Jacob Bundsgaard (S), som også er borgmester i Aarhus. Han ønskede sig et såkaldt anlægsloft på 21 milliarder, mens regeringen ville have det sat ned fra 17 til 16 milliarder. Med aftalen ender loftet på 17,8 milliarder kroner. 

Og i det samlede billede vurderer KL-formanden, at de hårde forhandlinger især er faldet ud till kommunernes fordel.

"Vi har haft et godt forhandlingsforløb, selv om det også har været svært. Men bolden er faldet ned nogenlunde midt på banen. På vores side," siger Jacob Bundsgaard.

Hos regeringen kalder finansminister Kristian Jensen (V) det en "rigtig god" aftale.

"Det er en aftale, som lever op til regeringens forventninger om at holde en ansvarlig økonomisk ramme og samtidig giver kommunerne bedre mulighed for at levere den service, som borgerne forventer i dagens Danmark," siger Kristian Jensen.

Dermed er aftaler om både regionernes og kommunernes økonomi for næste år på plads.

Aftalen betyder, at kommunerne fremadrettet løftes med 1,7 milliarder kroner. Der skal dog medregnes, at staten samtidig indkasserer halvdelen af de økonomiske gevinster på kommunale effektiviseringer svarende til 500 millioner kroner.

Dermed lander det reelle løft af kommunernes serviceramme i 2019 på 1,2 milliarder kroner i forhold til 2018. Det er det største løft af servicerammen siden finanskrisen trådte ind.

Det sloges de om
Op til de sidste forhandlingsmøder var den seneste melding fra KL, at der var mindst 10 milliarder kroner mellem parterne.

De første 3,5 milliarder kroner handlede om det såkaldte finansieringstilskud eller likviditetstilskud, som kommunerne har forhandlet hjem i de seneste seks år.

Igen i år har regeringen sagt, at tilskuddet måtte ophøre. Og KL har nærmest lige så rituelt krævet, at det fortsætter. 

Så har der været den tilbagevendende kamp om, hvor mange penge kommunerne må bruge på at bygge og renovere – det såkaldte anlægsloft. I år lagde KL ud med at sige, at kommunerne har behov for en ramme på 21 milliarder kroner, mens regeringen sagde 16 milliarder kroner. Altså en afstand mellem parterne på yderligere 5 milliarder kroner.

Endelig krævede kommunerne flere penge til service til borgerne – det, man kan kalde kernevelfærd som folkeskoler, ældrepleje og børnehaver. 

Mere præcist krævede KL 1,4 milliarder kroner ekstra. Penge, som skulle kompensere for de stigende udgifter, der følger med den voksende andel ældre borgere ældre. Beløbet svarer til Finansministeriets egne beregninger af udgifterne som følge af den demografiske udvikling.

Læs hele aftalen her.

,

Forrige artikel Ny verdensmålsfond vil investere milliarder i ulande Ny verdensmålsfond vil investere milliarder i ulande Næste artikel Minister vil ændre gymnasiet: Flere skal tale tysk og fransk Minister vil ændre gymnasiet: Flere skal tale tysk og fransk