Flere og flere statslige it-projekter får rødt lys

Mere end hver fjerde statslige it-projekt får de røde advarselslamper til at blinke i Statens It-råd.

I den seneste halvårlige statusrapport for 2021 uddeler rådet 11 røde trafiklys ud af 39 statslige it-projekter, svarende til 28 procent. Det er rekordmange og den højeste andel i løbet af de seneste ti år sammen med statusrapporten for 1. halvår 2013, viser en gennemgang fra Altinget.

“Det er rigtig ærgerligt for den offentlige digitalisering, at der er en række projekter, hvor der tilsyneladende er problemer med deres økonomi, deadline eller scope,” siger Michael Wätjen, formand for udvalget for offentlig digitalisering under It-Branchen.

Et rødt trafiklys betyder, at der bør være særlig ledelsesopmærksomhed på at håndtere udfordringer i projekterne, og It-rådet er i dialog med de pågældende projekter, skriver Digitaliseringsstyrelsen på sin hjemmeside.

Udviklingen ærgrer da også finansminister Nicolai Wammen (S).

“Jeg synes, det er bekymrende, at der er sket en stigning i antallet af uddelte røde trafiklys. Det er en udvikling, som jeg mener, man skal holde godt øje med. Derfor ser jeg også frem til, at It-rådets store rapport kommer i foråret, hvor jeg ved, at rådet kommer til at se nærmere på blandt andet denne udvikling,” siger han i en skriftlig kommentar til Altinget.

Et vink med en vognstang

Nicolai Wammen har tidligere udtalt, at det er vigtigt, at de offentlige myndigheder gør sig umage for at være gode kunder.

“Den holdning ændrer It-rådets statusrapportering ikke på. Dog er der, som det er mig oplyst, mange forskellige årsager til, at projekterne i It-rådets seneste statusrapportering har fået tildelt de trafiklys, de nu har fået,” bemærker Nicolai Wammen.

Ud af de 39 projekter har 17 fået et grønt trafiklys, hvoraf de fire er blevet grønne, fordi de har fået en ny baseline. Derudover har 11 projekter fået et gult trafiklys. 

På den positive side er der afsluttet en del projekter som digitalt kørekort, sundhedskort og coronapas inden for rammerne, påpeger CBS-professor med speciale i digitalisering inden for den offentlige sektor, Kim Normann Andersen.

"Men det er mindre projekter om konkrete apps. Der er flere røde, og flere af dem er kendinge. En del er jo gamle kendinge som ejendomsvurderingssystemet. Når flere af de projekter, der får rødt lys, er kendte, tyder det på, at der ikke er nye skandaler under opsejling," siger han. 

Er det et problem, at der er så mange røde?

"Formålet med de røde lys er jo ikke, at det skal give folk hjertestop og være en straf. Formålet er, at man skal identificere de projekter, der behøver hjælp for at komme på ret køl. Så at mængden er vokset, er et vink med en lidt større vognstang end tidligere om, at der er brug for hjælp. De udfordrede projekter spreder sig jo over flere ministerier og fagområder," siger Kim Normann Andersen. 

En forældet trafikordning

Han minder om, at It-rådet ikke vurderer, hvor kritisk et projekt er for samfundet. Eksempelvis har både Næste Generation af Digital Post og ejendomsvurderingsstyrelsen fået røde trafiklys, men sidstnævnte er højere på den kritiske samfundsskala.

Michael Wätjen, der til daglig er CCO og partner i virksomheden Nine, mener da også, at de mange røde trafiklys er et resultat af den måde it-rådet vurderer projekterne på.

Han finder det forældet kun at vurdere projekter ud fra, om de holder en pris og en tidsplan, der er fastlagt tidligt i processen. I dag har mange store it-projekter nemlig en mere agil proces, hvor man tillader ændringer undervejs.

“Og så bliver det måske dyrere eller forsinket, men faktisk kan det jo være, at du som kunde sammen med din leverandør har taget en moden og en fornuftig beslutning, som er til det bedste for projektet. Men at It-rådet ud fra deres mandat ikke kan rose det, men tværtimod er nødt til at give et rødt lys, synes jeg er dobbelt ærgerligt,” siger Michael Wätjen.

Så du er i virkeligheden ikke bekymret for det her antal af røde lys? 

"Nej, fordi jeg synes ikke, at de røde lys er retvisende for eller indikerer, at der er et dårligt samarbejde. Eller at projekternes resultater bliver dårligere. Det er mere en vurdering af nu og her i forhold til, hvad man troede, da man trådte fra land.” {{toplink}}

Politiske forstyrrelser

Han peger på flere eksempler.

Blandt andet Næste generation Digital Post fra Digitaliseringsstyrelsen, der har fået et rødt trafiklys. Lanceringstidspunktet er blandt andet udskudt “for at imødekomme pressede tidsplaner hos myndigheder og leverandører”.

Tilsvarende er det it-system, der skal sørge for korrekt implementering af EU’s næste landbrugsreform CAP2020, forsinket med ti måneder på grund af “manglende politiske afklaringer” på Christiansborg, og fordi landbrugsreformens ikrafttræden er udskudt to år. 

“Fra It-branchens side kunne vi godt tænke os, at Digitaliseringsstyrelsen og Finansministeriet kigger på de rammer, som It-rådet har at arbejde efter, så de parametre, som de skal vurdere projekterne efter, også er relevante i 2021 og fremadrettet,” siger Michael Wätjen, der for eksempel gerne så, at It-rådet kan italesætte betydningen af en tidlig markedsdialog.

Til regnskab for skatteborgerne

Kim Normann Andersen mener, at trafiklysene bør være del af en konstruktiv proces. It-rådet fungerer da også i dag mere som sparringspartner end tidligere, omend “der er plads til forbedring”, lyder det fra CBS-professoren.

Det er dog ikke ensbetydende med, at de offentlige it-projekter ikke skal bedømmes på tidsplan og økonomi.

"Ingen it-udvikler vil sige, at deadlines og stramme budgetter er drømmen. Men når man udvikler til det offentlige, skal man stå til regnskab. Man skal kunne forklare skatteborgerne, hvad man bruger pengene på. Derfor kan man ikke bruge en fuldt agil model. Man er nødt til at indkapsle udviklingen i finansudvalg og aktstykker. Der er ingen, der har fundet den gyldne middelvej," siger han.

Nicolai Wammen påpeger at det er de enkelte ministerområder og myndigheder, der har ansvar for deres egne it-projekter.

“Men jeg forventer naturligvis, at de enkelte myndigheder tilrettelægger deres projekter på en måde, som sikrer, at de kan komme godt i mål,” siger han.

sine@altinget.dk, chris@altinget.dk