Flere tiltag i regeringens storstilede reformaftale er i limbo efter udskrivelsen af valget
Forhøjelsen af det maksimale beskæftigelsesfradrag samt det permanente forsknings- og udviklingsfradrag er i fare for aldrig at blive ført ud i livet, selvom de er vedtaget i regeringens store reformaftale. Størstedelen af finansieringen er nemlig ikke blevet fundet. Radikale er klar til at forhandle tiltagene enkeltvis efter valget.
Flere dele af regeringens reformaftale, 'Danmark kan mere I, risikerer ikke at blive til virkelighed.
Konkret er der tale om tiltag som eksempelvis forhøjelsen af det maksimale beskæftigelsesfradrag fra 2025 og permanentgørelsen forsknings- og udviklingsfradraget på 130 procent.
Samlet set skal der bruges 4,3 milliarder kroner på at finansiere de tiltag, og størstedelen af den finansiering skal komme fra at sløjfe erhvervsstøtteordninger for 3,5 milliarder kroner, men de penge er ikke blevet fundet, før valget blev udskrevet.
Erhvervsminister Simon Kollerup (S) har nedsat en ekspertgruppe, der i begyndelsen af oktober, skulle være kommet med anbefalinger til, hvilke støtteordninger der skulle sløjfes, men ekspertgruppen nåede aldrig at komme med sine forslag.
Og nu bekræfter Erhvervsministeriet over for Altinget, at ekspertgruppens arbejde er sat på pause, indtil valget er afgjort.
Om ekspertgruppen skal genoptage sit arbejde vil være op til den næste regering, og dermed er det slet ikke sikkert, at arbejdet bliver færdiggjort.
{{toplink}}
Reformpartier står til at miste flertal
Partierne bag den oprindelige aftale står ikke til at kunne samle flertal, hvis man skal tro de seneste politiske målinger.
Her tegner Socialdemokratiet, SF, Radikale, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne sig blot for omkring 75 mandater, da hverken Kristendemokraterne eller Dansk Folkeparti - ifølge målingerne - står til at komme ind i Folketinget.
Dermed tyder noget på, at der ikke længere vil være flertal for reformaftalen efter valget, og de afsatte midler kan alligevel ikke bruges på at føre initiativerne ud i lovet før de 3,5 milliarder kroner er fundet på erhvervsstøtteordningerne.
Radikales politiske ordfører, Andreas Steenberg, erkender, at flere dele af reformaftalen kan løbe ud i sandet.
"Det er rigtigt, at der ikke noget flertal bag de besparelser på erhvervsstøtten. Det må vi se om, der kommer efter valget, men jeg ved da, at både Liberal Alliance og Moderaterne også går til valg på at sanere erhvervsstøtte, så mon ikke der kommer et flertal for det efter valget," siger han med henvisning til, at begge partier har en reduktion af erhvervsstøtten som del af deres 2030-planer.
"Men det er helt korrekt, at det kan være, at der kommer flertal af partier, som ikke ønsker at lave det her. Der ikke fremsat nogle lovforslag, for der er jo ingen aftale. Uanset hvad skulle vi først have forhandlet det her i november eller december."
Radikale foreslår alternativ finansiering
Permanentgørelsen af forsknings- og udviklingsfradraget giver særligt grund til panderynker, da den ordning var sat til at træde i kraft fra nytår
Hvad siger I til, at det lige nu står til ikke at træde i kraft?
"Nej, det gør det ikke. Vi har lagt en plan frem for at finansiere det. Også uafhængigt af erhvervsstøtten," siger Andreas Steenberg.
Han henviser til, at Radikale i partiets 2030-plan har anvist en række alternative finansieringsforslag til partiets politik.
"Finansieringen er ikke krydset på en bestemt måde, men her er det vi kigger på efterløn, seniorjobordning og rentefradrag," siger den politiske ordfører.
{{toplink}}
Steenberg klar til at forhandle tiltag enkeltvis
Skal det forstås som, at I aldrig har troet på den finansiering, som I selv har været med til at vedtage med sanering af erhvervsstøtte for 3,5 milliarder kroner?
"Nej, det tror vi godt, at man kan, men vi ved også godt at det bliver svært. Og så har vi den udfordring, at det forhøjede forsknings- og udviklingsfradrag udløber 1. januar, så vores vurdering var, at der skulle være en finansiering på den korte bane, for mange af de her erhvervsstøtteordninger kan jo være svære at lave om, så de giver penge fra 1. januar, selvom der skulle være flertal for det. Derfor har vi lagt ekstra penge ind. Men der er ikke noget flertal endnu, så det må vi kigge på efter valget igen," siger han.
Så Radikale er klar til at forhandle de tiltag, som skulle finansieres med sanering af erhvervsstøtten, enkeltvis efter valget?
"Ja, det kan vi jo blive nødt til. Jeg ved, at både Socialdemokratiet og Venstre er tilhængere af at gøre forsknings- og udviklingsfradraget permanent, men spørgsmålet er, om der er flertal for den givne besparelse på erhvervsstøtten."
Altinget har forgæves forsøgt at få et interview med en repræsentant fra regeringen for at kunne spørge om, hvordan regeringen vil sikre, at de initiativer, der konkret skal finansieres af saneringen af erhvervsstøtte, bliver til virkelighed, hvis der ikke længere er flertal for dem efter et valg
I stedet har Simon Kollerup fremsendt en skriftlig kommentar.
"Den bedste måde at sikre, at de gode tiltag for dansk erhvervsliv kan føres ud i livet efter et valg, det er at stemme socialdemokratisk ved valget. Det er en god måde at sikre flertallet bag aftalen og styrkelsen af dansk erhvervsliv på, og det er det, jeg selv kæmper for og også tror på kan lykkes," skriver erhvervsministeren.
Dele af regeringens storstilede reformaftale kan falde på gulvet
Alex Vanopslagh skal tilbagebetale 30.000 kroner i boligsag
