Fem ting, du skal vide om de europæiske stormagters fremtidsrapport
Ny østudvidelse med Ukraine, Moldova og en række balkanlande kræver grundig reform af EU’s beslutningsgange, pengetank og finansiering, skriver en ekspertgruppe nedsat af regeringerne i Tyskland og Frankrig.
BRUXELLES: Efter mange års dødvande har Ruslands invasion nu sparket så meget gang i EU’s vokseværk igen, at Unionen bør være klar til en ny stor udvidelse mod øst i 2030. Sådan sagde den europæiske rådsformand, Charles Michel, for nylig.
Nu får hans forudsigelse solid opbakning fra en europæisk vismandsrapport bestilt af regeringerne i de to vigtigste hovedstæder, Berlin og Paris. Rapporten er startskuddet til en ny fremtidsdebat for det europæiske samarbejde.
”Af geopolitiske årsager står EU-udvidelse igen højt på den politiske dagsorden, men EU er endnu ikke klar til at byde nye medlemmer velkommen, hverken institutionelt eller på de forskellige politikområder,” skriver en gruppe af 12 uafhængige tyske og franske eksperter, som præsenterede deres idekatalog for reformer på et EU-ministermøde tirsdag.
Eksperterne mener blandt andet, at det europæiske samarbejde ikke kan undgå at udvikle sig i forskellige grupper af mere eller mindre integrerede lande i de kommende år.
Hvis EU skal kunne rumme både en række balkanlande og det store, fattige og krigshærgede Ukraine, så er der behov for at give hele samarbejdet en ordentlig overhaling. Ellers bliver der hverken penge eller beslutningskraft nok i fremtidens union, advarer gruppen af fransk-tyske vismænd.
Derfor bliver der ifølge eksperterne behov for at lave om på EU’s ”grundlov” i unionstraktaterne, enten i større eller i mindre omfang. Det kan ske enten i form af et stort demokratisk konvent (med deltagere fra både Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter) og en regeringskonference om en ny traktat, eller også via mere begrænsede justeringer indført via de nye landes tiltrædelsestraktater.
Mange regeringer – inklusive den danske – vil helst undgå alt for dybtgående ændringer af EU’s måde at fungere på. Men den fransk-tyske vismandsrapport demonstrerer, at disse reformer i et eller andet omfang er ved at blive uundgåelige.
Den 60 sider lange rapport indeholder mange og til tider ret tekniske forslag. Her er fem af de vigtigste områder:
Institutioner og beslutningsgange
Europa-Parlamentet: Der skal fortsat være et maksimalt loft over antallet af medlemmer på 751 (i dag er loftet ikke udnyttet. Der er pt. 705 medlemmer. Efter næste valg vil der være 720). Fordelingen af mandater skal reformeres, så den afspejler medlemslandenes demografi bedre.
EU-Kommissionen: Antallet af kommissærer skal reduceres, så alle lande ikke længere altid har en kommissær, men posterne i stedet går på skift blandt lande. Der ligger i forvejen en model for det i Lissabontraktaten, som forudser et antal kommissærer på to tredjedele af antallet af medlemslande – men der har aldrig været enighed om at indføre den ordning. Som en anden mulighed foreslår eksperterne a- og b-kommissærer, hvor nogle har stemmeret og andre ikke.
EU’s Ministerråd: Landenes roterende halvårlige formandskaber skal arbejde sammen i kvintetter med fem regeringer, således at to et halvt års arbejde forberedes i fællesskab (i dag fungerer formandskaberne i trioer). Kravet om enstemmighed skal afskaffes på alle områder, også skattepolitik og fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Til gengæld indføres en ’nødbremse’ for lande, der føler deres suverænitet truet i bestemte beslutninger. Lande kan også bede om helt at træde ud af et politisk område, når det overgår til flertalsafgørelser.
Budget og finansiering
En ny stor udvidelse betyder, at EU’s budget må vokse. Det betyder også, at medlemslande må regne med at betale relativt mere i forhold til størrelsen af deres bruttonationalprodukt (bnp).
Samtidig skal EU have flere egne indtægter i form af for eksempel europæiske skatter og afgifter. Unionen skal også generelt kunne stifte fælles gæld, sådan som man gjorde i forbindelse med den store europæiske genopretningsplan efter pandemien.
Eksperterne foreslår også, at EU’s langsigtede rammebudgetter bør følge den femårige cyklus for mandaterne i Europa-Parlamentet og EU-Kommissionen. I dag vedtages rammebudgetterne for syv år ad gangen.
Europæisk demokrati
Valglovene i medlemslandene skal harmoniseres, sådan at valgene til Europa-Parlamentet i højere grad kan foregå på samme måde i alle landene.
Der skal også være mere præcise regler for, hvordan Parlamentet har indflydelse på udpegelsen af formanden for EU-Kommissionen. Her efterlyser eksperterne en ny inter-institutionel aftale mellem regeringerne og Parlamentet allerede inden det næste europaparlamentsvalg i juni 2024.
Nye regler skal styrke mulighederne for direkte borgerdeltagelse, blandt andet via stærkere forpligtelser til, at borgerpaneler skal føre til reelle beslutninger og lovgivning.
EU skal grundlægge en ny institution til bekæmpelse af intern korruption og magtmisbrug, et uafhængigt ”Kontor for Gennemsigtighed og Hæderlighed” på tværs af systemet.
Retsstat og grundværdier
Den stadig ret nye retsstatsmekanisme til bekæmpelse af misbrug af EU-støtte skal udvides kraftigt, så den kan bruges på alle områder. Det vil betyde, at man kan tage EU-støtte fra medlemslande, der på en hvilken som helst måde bryder med retsstatens principper og demokratiets grundregler (i dag kan man kun suspendere støtte, hvis misbrug af EU-penge kan påvises).
Den Europæiske Unions demokratiske ”atombombe” – Artikel 7 – skal gøres mere reelt brugbar. Artiklen, der har eksisteret i 20 år, tillader i yderste konsekvens at tage stemmeretten fra et medlemsland, der konsekvent forbryder sig mod Unionens demokratiske grundregler. Men reglen har aldrig været brugt, fordi beslutningen om at straffe et medlemsland kræver enstemmighed blandt alle de andre lande. Nu foreslår eksperterne, at det ændres til fire femtedeles flertal af lande i stedet.
Europa i flere hastigheder
Potentielt det mest vidtrækkende (men også det mindst præcise) af vismandsgruppens forslag går ud på formelt at definere det europæiske samarbejdes videre udvikling som flere forskellige grupper af lande. Rapporten opdeler alle de nuværende medlemslande, potentielt kommende medlemmer og andre tilknyttede lande i fire forskellige grupper – eller fire koncentriske cirkler, om man vil:
Inderst ligger kernen af EU-lande, der både er med i euroen og i Schengen. Næste cirkel er de andre medlemslande, som ikke er med i det hele (for eksempel Danmark). Denne cirkel omfatter også de kommende medlemslande, som forhandler om optagelse.
Derefter kommer en cirkel af ”associerede lande”, som hverken er medlemmer af EU eller på vej til at blive det, men som har privilegeret adgang til det indre marked, og som også binder sig til at respektere EU’s grundlæggende værdier. Disse lande kan komme med til ministermøder som observatører, men de har ikke stemmeret. Her finder man lande som Norge, Island og Schweiz. Måske også en dag Storbritannien.
Den yderste ring er det nyskabte Europæiske Politiske Fællesskab (EPC), som er en løs sammenslutning af lande med fælles interesser i for eksempel sikkerhedspolitik, energi, klima og miljø. EPC handler om geopolitik, ikke om europæisk integration eller demokratiske og retslige principper. Her kunne man i fremtiden finde lande som Aserbajdsjan og Armenien og eventuelt også nordafrikanske eller mellemøstlige lande. Måske også Tyrkiet, hvis ikke landet ændrer kurs og tilnærmer sig EU igen.
{{toplink}}
Kristian Jensen stempler ind i finanslovskampen: Hvis Wammen vil være grøn, er det noget, der koster
EU-Kommissionen vil tillade udskældt sprøjtemiddel de næste ti år
